Alperne.
271
neste Vandfald, 70 m højt; i Haslidalen modtager Aar betydeligere Tilløb, navnlig
fra Rosenlauigletscheren. Ved Enden af Dalen træder Aar ind i den dybe fiske-
lige Brienzersø (30 km2, 565 ni o. H.), ved hvis Sydvestspids den optager de to
Lutschiner (se p. 260); i hvide Lütschines Dal ligger det 300 ni høje Vandfald Staub-
bach. Forbi Interlaken og Unterseen løber Aar videre ind i Thunersø (48 km2,
560 m o. H.), i hvis Nordende den atter modtager Tilløb, navnlig Simme. Aar for-
lader nu i nordvestligt Løb Alperne noget neden for Thun, men ledsages indtil Bern
Vandfaldet ved Schaffhausen.
(550 m) af høje Bredder. Fra Bern drejer den et Stykke mod V., hvor den op-
tager den store Biflod Saane, og løber derpaa mod N. og NØ. langs Jura indtil
da (len slaar ind mod N. og træder ned i den brede Mundingsdal. I venstre
Bred optager den Tilløb fra Søerne ved Juras Fod, Neuchatel (Neuenburg)- og
Bieler (Bienne) Sø. Den første Sø, c. 220 km* 435 ni o. H., optager nemlig fra S.
Oi be, staar mod NØ. ved Broye i Forbindelse med Murtensø (Morat) og mod N.
ved Zihl i Forbindelse med Bielersø (42 km*), der atter fører Vandene gennem Zihl
til Aar; ved dette Punkt er Floden sejlbar for større Baade. I højre Bred modtager
den betydelige Tilløb fra Alperne, saaledes Emme ved Solothurn, Suhr ved Aarau,
der kommer fra Sempachersø (507 m), men de betydeligste er dog Tvillingfloderne
Reuss og Limmat. — Reuss, en af de vildeste Alpefloder, opstaar af to Arme, der
kommer fra St. Gotthard, fra Østsiden af Furka, og forener sig ved Hospenthal; den
løber derpaa mod N. til den 115 km2 store Vierivaldstådtersø, 437 m o. H. Den
uregelmæssig formede Sø falder egentlig i en Mængde Smaasøer; den sydligste Del
med vilde høje Bredder — Axenberg og Tellsplatte mod 0. — kaldes Urnersø, der-
efter følger Schwyzer- og Kreuztrichtersø, den sidste udsendende fire mindre Arme