Alperne.
273
Bred Alz, Afløb for Chiemsøen; og Salzach, den største, der udspringer paa Hobe
Tauern, løber gennem Længdedalen Pinzgau og Tværdalen Pongau og træder ved
Salzburg ned i Sletten; selv optager Salzach Saalach i venstre Bred.
Fra Passau fortsætter Donau sit Løb i østsydøstlig Hovedretning til Bøjningen
mod S. i Ungarn ved Waitzen. 0. for Inn og Salzach bliver den sgdtgske Højslette
langt smallere, og Donau bryder 0. for Inn gennem Granitmasser, der er Udløbere
fra Bøhmerwald, hvorefter den træder ind i det frugtbare Linzbcekken. Her optager
den i højre Bred to betydeligere Tilløb: Traun, der kommer fra Salzkammergut og
danner Afløbet for en Del Alpesøer som Atter- (47 km2) og Traunsø, og Enns, c. 300
km, hvis Løb er nogenlunde parallelt med Salzachs. Enns kommer fra Radstadter
Tauern, danner den sidste store nordlige Længdedal i Alperne og træder ved Steyr,
hvor den optager Floden af s. Navn, ned paa Højsletten. Noget neden for Enns’
Munding begynder atter Donau at bryde sig Vej gennem krystallinske Bjærge, særlig
smukke er Granitklipperne nær ved Grein. Efter at have gjort en Bøjning mod NØ.
udvider Donaudalen sig ved Krems til en frugtbar Slette, Tulner Feld, hvorefter
Floden deler sig i talrige Arme. Endnu en Gang indsnævres Donaus Dal ved Wiener-
wald mellem Klosterneuburg og Kornneuburg, hvorpaa den træder ned i det c. 3700
km2 store Wienerbækken, c. 150 m højt, der danner Overgangen til Ungarns Lavland.
Bæknet naar mod S. ned mellem Alperne og Leithabjærgene til Wiener-Neustadt,
mod N. gaar det over i de mähriske Flader; den fladeste, men ufrugtbareste Del er
det stenede Marchfeld N. for Floden, Neustadter-Steinfeld S. for Floden er frugt-
barere. Noget neden for Wien ved Fischamend begynder Donau, som med sine Arme
har dannet en Mængde frugtbare Øer, atter at samle sig til en mægtig Strøm, og efter
at være flydt gennem nogle lave Højder træder den ved Theben ind i Ungarn, hvor
den fra N. optager den langsomt flydende March-, mod S. flyder Leitha til Dels paa
Grænsen af Østerrig og Ungarn, men den udmunder først længere nede.
Endelig omtales her Donaus to store Tilløb fra Alperne, Drave (Drau) og Save
(Sau), som løber omtrent parallelle i sydøstlig Retning, og hvis Floddale hører til de
største Længdedale i Alperne, navnlig er den første en Hovedaare for Samfærdslen
i de sydøstlige Alper. — Drave, c. 750 km, udspringer paa Toblacherfeld (se p. 266),
løber gennem Pusterdalen, træder gennem Lienzer Klause, hvor den optager Isel i
\enstre Bred, ind i den bredere Lienzdal, og bryder gennem Sachsenburg Klause,
hvor den optager Møli-, ved Villach bliver den sejlbar for Tømmerflaader, kort efter
optager den Gail i højre og senere Gurk og Lavant i venstre Bred; den bryder nu
gennem Bacherbjærgene og træder, efter at have optaget Draun i højre Bred, ved
Friedau ind i Ungarn. Først i den ungarske Slette optager den i venstre Bred sit
største Tilløb, Mur, c. 440 km, der udspringer i Lungaubæknet S. for Radstadter
Tauern og bliver sejlbar ved Graz. — Save, c. 700 km, udspringer NØ. for Triglav,
modtager ved Radmannsdorf sin anden Kildeflod Savitza og løber derpaa med stærkt
Fald mod SØ., indtil den i højre Bred optager Laibach og bliver sejlbar. Paa dens
videre Løb mod 0. og SØ. optager den i venstre Bred Sann og Sotla, i højre Gurk-,
efter Foreningen med Sotla træder den ind i Ungarn.
§ 3. Den mellemevropæiske Bjærgbue.
Alperne omgives paa deres konvekse Side af et bredt Bælte af Bjærglande, den
mellemevropæiske Bjærgbue, som altsaa i Udstrækning er meget større end Alperne,
men ikke naar deres Højde og langt fra er saa sammenhængende, da den falder i
enkelte Grupper, Kæder og Højsletter, skilte ved større Floddale. Den vestlige Del af
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog. II. 18