278
Mellemevropas Natur og Befolkning.
i Plateauet. Den vestligste Del eller Montabaur Plateau er mest øde, mod 0. ved Lahns
Dal er der mere Liv paa Grund af de gode Jærnlejer. Ved det nordvestlige Hjørne af
Westerwald hæver sig det med Ruiner af Borge og Klostre samt med A illaer bedæk-
kede, stejle Siebengebirge (55 km*) tæt ved Rhinen; af Trachytkeglerne er Löwen-
burg, c. 460 m, den højeste, den stejleste er Drachenfels, 325 m. —- Det sidste Afsnit
N. for Sieg kaldes de nedrerhinsk-westfalske Bjærge eller under eet Sauerland
(o: Sydland, den sydlige Del af Westfalen). Mod N. begrænses det af Ruhrs Dal, men
endnu N. for denne ligger et Højdedrag, Haar (Haarstrang), c. 300 m, der sænker
sig til det c. 100 m høje Hellweg og saaledes gaar over i det mellemevropæiske Lav-
land. Den østlige Del af Sauerland er det højeste; her ligger Winterberg Plateau med
Fra de rhinske Skiferbjærge.
Kahle Astenberg, 830 m, og Langer Berg, 342 m, og sydligere Rothaargebirge med
Eder kopf, 644 m. Mod 0. falder Bjærglandet temmelig stejlt af til det bakkede Wal-
deck, mod V. sænker det sig jævnt til Rhinen, som det dog ikke træder saa nær som
de sydligere Plateauer, saa at Rhindalen her er langt bredere; Randene ved Dalen er
c. 300 m. Sauerland er rigt paa Mineralier: i en smal Kalkstribe, der strækker sig i
vestøstlig Retning midt over Plateauet fra Brilon til Düsseldorf, findes der en Del
Jærn, Tin og Bly, ved Ruhr er der betydelige Kullejer.
3. Flod dal ene. Rhindalen fra Bingen, 77 m, til Bonn, c. 45 m, c. 120 km
lang, falder i to Afsnit. Det første, mellem Hunsrück og Taunus, til Koblenz (Con-
fluentes, 60 m), er snævert og klippefuldt, især paa højre Bred træder Bjærgene saa
nær lil Floden, at den eneste Vej tidligere gik langs den venstre Flodbred, nu er det
ogsaa ved store Sprængninger blevet muligt al lægge en Jærnbane paa højre Bred.
Ved Bingen indsnævres Flodens Leje til c. 300 m, ved St. Goar til c. 160 m (ved Lore-
leyklippen endog til 113 ni), og Skærene, hvoraf det mest kendte er Binger Loch,
vanskeliggør meget Sejladsen. Fra Koblenz, hvor Floden atter ei 300 ni bi ed, udvider
Dalen sig til en frugtbar Slette om Andernach og Neuwied, hvorefter der vel atter