Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
De mellemtyske Bjærge. 279 indtræder Snævringer, dog langt fra saa betydelige. Ved Bonn træder Floden ned i det nedrerhinske Lavland. Ved Emmerich nær ved den hollandske Grænse er Rhinen c. 650 ni bred. — Nahe, som udmunder ved Bingen, udspringer paa Hochwalds Syd- side og træder, efter at have optaget Glan og Alsenz i højre Bred, ned i Sletten ved Kreuznach. — Moselle (Mosel), c. 520 km, udspringer i de sydlige Vogeser lidt N. for Elsasser Belchen, 734 m o. H., og løber mod NV. til Toul, hvorpaa den vender sig brat mod 0. for dog snart efter ved Optagelsen af den ligeledes fra Vogeserne kommende Meurthe at vende sig mod N. til Diedenhofen; herfra slaar den ind mod NØ., op- Rhinen ved Bingen tagende Saar i højre, Sauer og Kyll i venstre Bred, indtil den ved Koblenz forener sig med Rhinen. Den lige Linje fra Saars Indløb til Rhinen er c. 100 km, men det virke- lige Løb er omtrent tre Gange saa langt, da Floden slaar talrige Bugter, noget, der letter Sejladsen paa Grund af det mindre Fald; ved Trier, 124 ni, begynder Damp- skibsfarten. Moseldalen fra Trier er meget snæver, men frugtbar med Vinbjærge langt op ad Siderne. — Lahn og Sieg udspringer ganske nær ved hinanden N. for AA esterwald, men medens den sidste omtrent straks slaar ind i den vestlige Hoved- retning, vender Lahn sig først mod SØ., derpaa noget oven for Marburg mod S. for derpaa ved Giessen, hvor den bliver sejlbar, at slaa ind i et med Sieg parallelt Løb. Disse snævre Floddale saa vel som Dalene om de nordligere udmundende Wupper og Ruhr, hvilken sidste udspringer paa Kahle Astenberg, er tætbefolkede Industri- egne. Endelig omtales Meuse eller Maas (se p. 152) fra det Punkt, hvor den bryder gennem Ardennerne fra Méziéres til Namur, en snæver, smuk Bjærgdal, som dog staar langt tilbage for Rhindalen som Samfærdselsvej. Ved Namur, hvor den optager