280
Mellemevropas Natur og Befolkning.
den fra V. kommende Sambre, drejer den mod ØNØ. til Liege, hvor den optager
Ourthe i højre Bred, hvorefter den snart træder ned i Lavlandet. Denne Sambre-
Meuses Dal fra Charleroi til Liege er en paa Kullejer rig industriel Egn.
c. Bjærglandene mellem de rhinske og de bøhmiske Bjærge deles i det hes-
siske Bjærgland med Vogelsberg og Rhøn, Weserbjærgene og den thiiringske Høj-
slette, begrænset mod S. af Franken- og Thüringerwald, mod N. af Harzen. Ende-
lig slutter sig til disse Landskaber mod S. Bjærglandskaberne om Main og Neckar
eller den nedretyske Højslette, støttende sig mod S. og SØ. til de schwabiske og fran-
kiske Jura.
1. Det hessiske Bjærgland mellem de rhinske Skiferbjærge og Thüringerwald
bestaar hovedsagelig af Sandsten, hyppig og uregelmæssig gennembrudt af vul-
kanske Masser fra Tertiærtiden, navnlig Basalt, hvis Kegler gerne har Mineral-
kilder ved Foden. Bjærgene er stærkt skovbevoksede, de mellemliggende Land-
skaber er frugtbart Agerland. — Floddalene deler Bjærglandet i flere Afsnit, mest
udprægede er de to sydlige, Vogelsberg og Rhøn. Basaltmassen Vogelsberg (en „Vul-
kanruin“), indesluttet mellem Wetterau, Kinzigs og Fuldas Floddale, danner i sin
Helhed en svagt opstigende Kegle, hvis højeste Top er Taufstein, 772 m; herfra
udgaar der straaleformet til alle Sider Dale; Højderne er temmelig ufrugtbare, kun
Hør, Havre og Kartofler dyrkes, paa Affaldene findes Bøgeskove og frodige Græs-
gange. — Paa den anden Side af Fulda og forbunden med Vogelsberg ved‘en smal
Bjærgryg ligger Rhøn, begrænset mod 0. af Werras Dal. Den sydlige Del, det saa-
kaldte Hohe Rhøn, er et c. 800 ni højt, mest af Basalt bestaaende Plateau, som i
sin Natur meget ligner Vogelsberg; mod 0. har det et sluttet, stejlt Affald, mod
V. skærer Dale ind i Plateauet; mod S. ligger Kreuzberg, 930 m, paa hvis Top findes
et som Valfartssted kendt Kloster, nordligere mellem de i Centrum af Rhøn ud-
springende Floder Fulda og Ulster stiger Wasserkuppe til 950 m. Det N. for Hohe
Rhøn liggende Vorderrhøn er væsentlig et Sandstensplateau med isolerede Basalt-
masser; det har et venligere Udseende end Hohe Rhøn. Mod N., hvor Fulda og
Werra nærmer sig mest hinanden, slutter Plateauet med Seulings Wald. — Vogels-
berg skilles mod N. ved Indsænkningen om Alsfeld fra flere Bjærggrupper som
Knüll Gebirge, nordligere sænker de sig til Sletten omkring Fulda og dens Biflod
Eder, der kommer fra Sauerland; særlig mærkes Bæknet omkring Kassel, 140 m.
hvis Vestrand dannes af Habichts Wald, paa hvis Skraaning Wilhelmshöhes Park
er anlagt. Landet mellem Fulda og Werra er et skovrigt Bjærgland, til Dels med
stejlt Affald til Werra; i det Indre hæver sig enkelte Basaltgrupper, saaledes det
geologisk interessante Meissner, 750 m, der i sin lid var meget paa Tale i Striden
mellem Neptunister og Plutonister, og Kaufunger Wald med Bilstein, 640 ni. —
Ved Münden flyder Fulda og Werra sammen, og Floden kaldes fra nu af Weser
(ialt c. 700 kni). Werra, der er den egentlige Kildeflod — Weser er kun den plat-
tyske Form for Werra —, udspringer mellem Franken- og Thüringerwald paa det
sidstes Sydside.
2. Bjærgdragene omkring Wesers smukke Dal fra Münden, 117 m, til Minden,
46 m, kaldes under eet Wesers Bjærgland; mod V. staar det i Forbindelse med
Sauerland, mod 0. skilles det fra Harzen ved Dalen omkring Leine (Göttingerind-
sænkningen), Allers Biflod, der til Dels løber parallel med Weser. Bjærglandet be-
staar af en Mængde smaa Plateauer og skovbevoksede Bjærgdrag, hvori Retnin-
gen fra SØ. til NV. er fremherskende. Mod S. er Plateauet, mod N. Kædedannelsen
overvejende; Højderne overstiger sjælden 500 m, men de gør ofte et langt mæg-
tigere Indtryk paa Grund af deres dristige Former og stejle Affald. — Størst Af-