De mellemtyske Bjærge.
281
begynder Bjærglandet med Reinhards Wald;
Wartburg.
veksling har Landskaberne mellem Weser og Leine; efter et lavt Sandstensplateau
med enkelte Basaltkegler, som Hohe Hagen, 503 m, følger Solling Wald, 528 m,
og nordligere Kæderne Hils og I th, 396 in, som atter forgrener sig til et trekantet
Bjærgland, hvis Øst- og Nordgrænse dannes af Deister og Bückeberg, Vestgrænsen
bestaar af den langs Weser liggende Süntel, c. 440 m, og dens Fortsættelse Weser-
kceden, der tvinger Floden til at forandre sit nordlige til et nordvestligt Løb, indtil
det lykkes den at bryde igennem Kæden i Porta Westfalica. Hinsides Weser fort-
sættes denne Kæde som Wiehen Gebirge, 320 m, begyndende med Wittekindsberg,
283 m. — Paa Wesers venstre Bred
derpaa følger N. for Diemels Dal den
ensformige c. 250 ni høje Paderborns
Højslette, senere Lippes Bjærg- og
Terrasseland. Vestgrænsen for Pader-
borns Højslette dannes af den smalle
Bjærgryg Egge Gebirge, hvis nordlig-
ste Punkt er Vølmerstod, 464 m. Fort-
sættelsen af Egge Gebirge er den mod
NV. henad til Ems løbende smalle,
c. 100 km lange Kæde Teutoburger-
ivald, hvis første Del kaldes Lip-
pi scher Wald, senere benævnes den
Osning; Teutoburgerwald aftager i
Højde mod NV.? Grotenburg, hvorpaa
Hermannsmonumentet staar, er 386
m, Højderne S. for Ibbenbüren naar
ikke 200 m. Bjærgdraget, der gen-
nemskæres af smaa Tværdale („Dø-
ren“), har to større Overgange: Dö-
renschlucht mellem Detmold og Sen-
ner Heide, og Passet ved Bielefeld, 118 m, hvorigennem Jærnbanen gaar fra Minden
til Köln.
3. I Thüringens Bjærgland er Retningen fra SØ. til NV. den fremherskende,
men Floddalene følger sjældent denne Retning; de fleste gaar mod NØ. Som be-
rørt deles Bjærglandet i de fra Fichtelgebirge udgaaende Franken- og Thüringer-
wald, den thüringske Højslette og Harzen.
Fichtelgebirge, der danner Bindeleddet mellem Thüringerwald og de bøhmiske
Bjærge, har sit Ry af, at det danner Vandskellet mellem Rhinen, Donau og Elben,
men hverken dets Udstrækning eller Højde fremhæver det fremfor andre af de
mellemtyske Bjærge, Beboerne taler endog kun om eet Fichtelberg. Det lille Bjærg-
land bestaar væsentlig af krystallinske Stenarter; Midtpunktet er en c. 500 m høj
Højslette, der er omgiven af Randbjærge: mod NV. Waldsteinergebirge, mod V.,
hvor de højeste Punkter Ochsenkopf, 1017 m, og Schneeberg, c. 1060 m, ligger __
de skilles ved den fra Ochsenkopf kommende øvre eller hvide Mains Dal, paa Nord-
siden af Schneeberg udspringer Eger — og mod SØ. Steinwald, 981 m. — Fran-
kenwald, der strækker sig fra Saales til Werras Kilder, er et ensformigt, til Dels
skovbevokset, væsentlig af Lag fra Kul- og Devontiden bestaaende Plateau, c. 600
m højt, uden større Toppe, mod N. hæver sig dog Wetzstein, 829 m; det falder
stejlest af mod SV., paa den anden Side gaar det ved det vogtlandske Plateau jævnt
over i den thüringske Højslette. — Thüringerwald, der gaar til Hørsel, Werras Bi-
flod, er en udpræget Bjærgkæde bestaaende fortrinsvis af Porfyr og Granit, mod