Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
282 Mellemevropas Natur og Befolkning. NV. er den kun 15 km bred, Kamhøjden er c. 600 m; de højeste Punkter er Schnee- kopf, 976, og Beerberg, 983 m, længst mod NV. hæver sig Inselsberg (egentlig Em- selberg, efter Floden Emse), 915 ni, og paa en fra Hovedkamnien udgaaende Side- gren Wartburg, 393 m, over Eisenach (200 m); endelig mærkes det sagnrige Hørsel- berg („Venusbjærget“, „Tannhäuser“). Bjærgene har ingen Passer, langs Kammen og fortsættende sig over Frankenwald gaar den 170 km lange Hovedvej Rennsteig eller Renniveg. Thüringerwald, der er rig paa godt vedligeholdte Skove og Dyre- parker, danner sammen med Frankenwald en vigtig Skillelinje baade hvad Klima og Befolkning angaar, tillige med Sudeterne er det Grænselinjen mellem Syd- og Nordtyskland. N. for Thüringerwald ligger den c. 300 ni høje, væsentlig lil Triasformationen hørende thüringske Høj- slette, gennemskaaren i nordøstlig Retning af Saale (c. 450 km) og dens Bi- floder. Mod V. falder Høj- sletten stejlt af til Werras Dal; her ligger det af Mus-' lingekalk bestaaende Pla- teau Eichsfeld, 450 m, den højeste og barskeste Del af Højsletten. Mod N. dan- nes Grænsen af Wippers Dal, langs hvis højre Bred det lave Hainleite stræk- ker sig; paa venstre Bred hæver sig det sagnrige Parti fra Harzen med Brocken. Kljffhäuser, 465 m. over Sletten Goldene Aue, der gennemstrømmes af Helme. Mod 0. begrænses Højsletten af Saale selv, til hvis Dal den falder stejlt af; Bjærglandet mod NØ. mellem Unstrut og Saale kaldes Finne. O. for Goldene Aue ligger Harzen, der strækker sig fra SØ. til NV., c. 130 km. 30 km bredt, med et Areal af henved 2500 km2, tiltagende i Højde; det bestaar af siluriske og devonske Dannelser, gennembrudte af Granit og Porfyr. Det højeste Punkt er Brocken, Mons Bructerus (Bloksbjærg), 1142 m, der ligger nær ved Nord- randen og falder stejlt af til Sletten; i det hele er Nordranden i det Parti, der ligger V. for Brocken og kaldes Oberharz, meget stejlt, den stejleste Væg er Rammelsberg, 633 m. Oberharz, i Gennemsnit 650 m, bestaar af barske Plateauer med Naaleskove, kun de dybe Floddale bringer nogen Afveksling; det er rigt paa Jærn og Sølv. Det gennemsnitlig c. 350 ni høje, mest af Turisterne besøgte Unterharz 0. foi Brocken er venligere med smukke Dalstrøg (Bodesdalen) og dækket med BøgeskoAe, de højeste Punkter er Granitmassen Rammberg, 537 m, og Porfyrgruppen Auerberg, 576 m, nær ved Sydranden. Mod V. og NV. falder Harzen af til det bakkede Land- skab om Leine, mod SØ. gaar det over i det lave mansfeldske Plateau paa begge Sider af Saale. 4. Indesluttet af Frankenwald, Werras Floddal, det hessiske Bjærgland. de rhinske Bjærge samt Jura ligger Bjerglandskaberne om Main og Neckar, især be- staaende af Lag fra Triasperioden. — Den østlige Del omkring Main og dens Bi- floder, de saakaldte frankiske Terrasser, strækker sig V. for de frankiske Jura med enkelte Højdedrag i Retning fra N. til S., dog uden egentlig Kædedannelse, saaledes