74
Fysisk Geografi.
det O r k a n, der i Troperne kan naa til omtr. 70 m, og som i sine ødelæggende
Virkninger kun kan sammenlignes med Jordskælvene (over Havet og i de højere
Luftlag gaar Vinden hurtigere, da den der ikke har Jordoverfladens Gnidnings-
modstand at overvnde; de højeste Skymasser skal kunne naa en Hastighed af
100__130 m i Sek.). Orkanerne optræder mest i Troperne og da som Hvirvelstorme,
Cykloner, (de fleste Storme er Hvirvelstorme) med voldsomme Regnskyl, Torden
og Lynild og med et Lufttryksminimum i Midten, hvortil Luften strømmer ind
fra alle Sider; paa den nordlige Halvkugle drejer de sig modsat Urviseren (paa den
sydlige med Urviseren), medens Stormcentret stadig er i fremadskridende Bevæ-
gelse, først mod V., derpaa mod N. eller NØ. (paa den sydlige Halvkugle mod S.
eller SØ.), og samtidig vokser Hvirvlerne i Omkreds. De er især hyppige i Vestindien,
hvor de kaldes Hurricanes, O u raga ns, og navnlig i Avgust og September; de
begynder ved Antillerne, drejer op mod Florida og gaar derpaa mod NØ. over At-
lanterhavet, omtr. følgende Golfstrømmen. Lignende Stormbaner findes ogsaa i den
bengalske Bugt og i det kinesiske Hav, hvor disse Cykloner kaldes Feil u n e r,
Typhoons og er hyppige i September—November. Paa den sydlige Halvkugle
findes de især ved Maskarenerne (Mauritiusstorme). Anticykloner er lignende
Hvirvelstorme med et Lufttryksmaksimum i Midten, hvorfra Luften strømmer ud til
alle Sider; de gaar modsat Cyklonerne (altsaa paa den
nordlige Halvkugle med Urviseren, paa den sydlige
mod den). Mindre Hvirvelstorme er Tornado-
erne, der træffes ved det gode Haabs Forbjærg,
Østkysten af de nordamerikanske Fristater o. a. St.
For at forklare sig Kredsløbet i Luften i det
store over hele Jordens Overflade, maa man erin-
dre sig de ovennævnte almindelige Regler for Luft-
trykket Under Ækvator stiger den opvarmede og
udvidede Luft i Vejret, flyder ud foroven og strøm-
mer hen imod begge Poler, det er Ækvatorial-
strømmen eller Antipassaten (den øvre Pas-
sat). I Ækvatorialegnene ligger den meget højt
— man kan se det ved Driften af de højtsvævende
Fjerskyer (henved 14 km til Vejrs) —, men efter-
haanden sænker den sig; i Andes er den saa-
ledes 6000 m til Vejrs, ved de canariske Øer
naar den Pico de Teydes Top, 3700 m, og mellem den 30. og 40. Breddegrad
naar den Jorden. Ved denne Strøm formindskes Lufttrykket over Ækvator, me.dens
det stiger i de kolde Egne, og dette fremkalder i de nedre Lag en Strømning fra de
højere Breddegrader hen imod Ækvator, det er Passaten (Englændernes „trade-
winds“). At Antipassaten maa naa Jorden, længe før den kommer til Polerne, er
indlysende, da Jorden ikke er en Cylinder, men en Kugle, hvor de varme Strømme
kommer fra Ækvatorcirklen og stadig faar mindre og mindre Rum og derved for-
. tættes og synker, og i alt Fald en Del af de øvre Strømninger naar da Jorden ved
den 30.___40. Breddegrad og bliver optagne i det nedre Kredsløb. Se hosstaaende
Figur som dog kun fremstiller de øvre Luftlags Gang hen imod Polerne. Saaledes
opstaar der et Kredsløb paa begge Halvkugler. De Steder, hvor Antipassaten naar
Jorden, hersker der tilsyneladende den største Vilkaarlighed i Vindforholdene, det
er fordi snart den varmere Antipassat, snart den koldere Passat gør sin Indflydelse
gældende. .
Hvis nu Jorden var i Ro, vilde begge Strømme gaa.i Meridianernes Retning,