Vinden. Dens Hastighed. Passater og Antipassater. 75
XJenf°frdTiRo.ta‘io,n bIiver denne Retning ændret ligesom ved Havets
ger. De fra Ækvator strømmende Luftmasser kommer fra Steder med større Om-
drejningshastighed Ul Steder med mindre, og de faar derfor paa den nordlige Halv-
kugle ikke en ,10rd|,g men en nordøslIig Re(ning det viJ s.ge AnUpassagten her
hver ikke Sønden-, men Sydvestvind (man benævner Vindene efter det Ver-
Ir M6 k°mmer>; °« Paa den s>'dli«e Halvkugle gaar den i sydøstlig
Retning den bliver N o r d v e s t v i n d. Passaten derimod kommer fra Steder med
Z H.l ?J vngShJaS‘ighed S‘eder med Større; den b!iver nord-
kfn l ' ',Ugle N 0 r d 0 s t V 1 n d, paa den sydlige Sydøstvind. Hele Forholdet
an kortelig udtrykkes saaledes: paa den nordlige Halvkugle drejer Vindene sig
til højre, paa den sydlige Halvkugle til venstre. g
Efter denne Teori er Vindene i deres Hovedtræk fordelte omtrent paa Jordens
Overflade paa følgende Maade: I et sky- og regnfuldt Bælte omkring Ækvator hvor
LUÅteH er 1 °Psti^ende Bevægelse, hersker der til Tider Vindstille, ofte afbrudt af
voldsomme Tornadoer; det er det ækvatoriale Vindstilles eller Kalmernes Bælte.
Derfra til omtr. 30 o Br. ligger Passatvindenes Bælter, Nordostpassaten (i det store
Ocean naar den kun til omtr. 26 o n. Br.) paa den nordlige, Sydostpassaten paa den
sydlige Halvkugle. Det er dog ikke saaledes at forstaa, at Kalmernes Bælte ligger
lige langt paa begge Sider af Ækvator; saaledes ligger det i Atlanterhavet og det
stille Ocean N. for Ækvator, saa at Sydøstpassaten her altid griber over i den nord-
lige Halvkugle, 1 det indiske Ocean trænges den dog om Vinteren helt ned til 10»
s. Br. paa Grund af Nordøstmonsunen (se nefr.); derimod holder Nordøstpassaten
sig, paa en ganske enkelt Undtagelse nær, al lid paa den nordlige Halvkugle. Uden
or Passaternes Bælter følger de foranderlige Vindes Bælter, hvor Ækvatorial- o«
Polarstrømmen kæmper med hinanden. Da Ækvatorialstrømmen har varmere o*
derfor tyndere Luft, maa den blæse i længere Tid om Aaret for at føre den samme
Luftmængde til som Passaten fører bort; derfor er der i disse Bælter paa den nord-
ige Halvkugle f rem h e r s k en de S y d ves tvin de, paa den sydlige Halvkugle
fremherskende Nordvestvinde. Mellem Passaterne og de foranderlige
Vindos Bælter findes der atter to smalle Regioner, hvor der findes mere Ro; man
har kaldt dem Vendekredsenes Kalmer. Alle disse Vindbælters Grænser er doj? ikke
faste Aaret rundt; de forskyder sig snart mod N., snart mod S., da de er afhængige
af Solens Gang og deraf følgende forskellige Fordeling.af Varmen. I vore Sommer-
niaaneder naar det vindstille Bælte til Portugals Sydkyst, medens det om Vinteren
ikke overskrider de canariske Øer.
Men den ulige Fordeling af Vand og Land frembringer store Uregelmæssig-
hedel 1 disse fremherskende Vindretninger. Passaterne blæser kun regelmæssig
over de store Oceaner, og heller ikke det maa tages i bogstavelig Forstand; saaledes
er Aordøstpassaten paa sin nordlige Grænse næsten helt Nordenvind paa sin syd
lige næsten helt Østenvind, kun i Midten blæser den som Nordøstvind Ved Ky-
sterne afløser regelmæssigt L a n d- og S 0 v i n d e hinanden. Om Dagen opvarmes
andet stærkere end Vandet, derfor blæser Vinden fra Morgen til Aften ind fra
Søen; om Natten afkøles Landet stærkere end Vandet, derfor blæser fra Aften til
Morgen Vinden ud fra Landet. Af lokale Vinde kan ogsaa nævnes Bjærg vinde-
om Dagen stiger Luften fra Dalen op ad Bjærgene, da Bjærgsiderne er stærkere
opvarmede end Dalen, om Natten blæser det nedad, da Bjærgsiderne har udstraalet
deres A arme, og Dalen har bevaret mere Varme. De store Landmasser er i Stand til
fuId,stændig at forandre Passatens Retning. Saaledes træffer vi i det indiske Ocean
• 01 Ækvator stadige Sydvestvinde i den varme Aarstid (April—Oktober)
paa Grund af den voldsomme Ophedning af Højasien og deraf følgende lave Luft-