1
76 Fysisk Geografi.
tryk, hvorved den køligere Luft fra Havet drager ind»ver L»nd medens der
Vinterhalvaaret hersker stadige N o r d ø s t v 1 n d e paa Grund af det høje Luftf yk
inde over Asien. Disse skiftende Vinde kaldes Monsuner, o: A a r s v i n d e (af det
gammelarabiske Mausim, malajisk Musim). Et lignende Fænomen, dog i "™dIe
Maalestok, har vi i de skiftende Vinde paa Middelhavet, Efes.erne (græsk: Aa^üd ;
vinde) som de kaldtes i Oldtiden. Om Sommeren blæser nemlig i dette Hav stadige
Nordøstvinde, fordi den stærke Ophedning af del nordlige Afrika, særlig Sahaia,
hidkalder Nordenvindene i det østlige Middelhav og Lilleasien; men om X inte,
da Ørkenen afkøles og Havet er varmere, blæser der Søndenvinde. Til de lo .
Vinde hører de tørre hede Ørkenvinde, særlig over Sahara; i Nedreægypten blæse
I fra SV paa Guldkysten og i Senegambien fra NØ. Man kalder denne V.nd
Samurn (Tyrkernes Samuel), i Ægypten kaldes den Chamsin (o: 50. fordi den t særlig
blæser 50 Dage ved Forårsjævndøgn), i Senegambien og ved Guineaky «
mattan Denne hede Vind fra Såhara optræder ogsaa paa Sicilien og iSy di talie ,
hvo den Wdes Scirocco, og i Spanien, Sotano; ved dens Gang over Mxddelhavet
bUver den fugl g og derfor usund Derimod skyldes den tørre Fohn i Sehwe.z, som
sXr sneen om foraaret, „Snesmelteren“, slet ikke Saharas Ørkenvmd, som man
tidligere har troet, da denne Vind paa Grund af Jordens Rotation ikke Ml kunne
naa Schweiz, men naar langt østligere, Forasien; Fahnen skyldes kølige, ug ige
Søndenvinde, der opstaar ved Alpernes sydlige Fod og her >>r'n8“ nge ig Ned ,
men ved deres Gang over Bjærgene bliver de tørre og varme._ Det •
Vinde, som af Bjærge tvinges til at stige til Vejrs, derved afkøles og Jsættei d
Fllot;„hPd naa Biærgene: men naar de nu stiger ned paa den anden Side at tfjær
gene, fortættes Luften atter og bliver varmere og Faldvindene“ ““ar *> a “ e'Z
tørre og varme Vinde. Jo højere Bjærge en Vind har at overstige, jo yrmere og
. . t Jon naar den rammer Dalen. Føhnvinde kendes ogsaa andre Steder,
Øieip C ranlands Vestkyst, paa hvilke Nordenskiøld i sin Tid støttede sin
mærkeHse Teori om et isfrit Indre i Grønland. Af Nordenvinde i det sydlige Evropa i
" den loMe Bor«, der kommer ned fra de juliske Alper og blæser over det
adriatiske Hav, og Mistralen i del sydostlige Frankrig i Rh»n“ ^ * skifter
Man ser altsaa, al Vindene hovedsagelig er afhængige af Lufttrykket og skilte
med det og del er derfor af stor Vigtighed al kende dette. I Alm.ndel.ghed kan man
sise at det laveste Lufttryk, Minimum, ligger over de Steder, hvor der er den
største Varme, og omvendt, det højeste Lufttryk, Maksimum, hvor \
derfor er det om Vinteren højest over Landene og lavest over Vandene,
medens det om Sommeren er omvendt; den største Forskel i Middeltal for Minima
Tg SX man har fundet, er vistnok 725 mm. og 790 mm. de ab so ute Uds ag
er naturligvis langt større. Man har udarbejdet Kort, hvor de Stedei, dei har• oe
•tiiJ pik T ufttrvk enten for den enkelte Maaned eller for hele Aaiet, er for
bundne med Linjer Is ob a r e r. I det sydlige tempererede Bælte ligger disse nogen-
Lndé reXæsXt- i Troperne og det nordlige tempererede Bælte er de saa uregel-
mæssige \t de ofte er i sig selv tilbageløbende Linjer, der omslutter et Maksimum
eller Minimum Rundt om et Maksimum blæser Vinden fra alle Hjørner ud ad,
ow et Sum blæser den ind ad. Den almindelige Lov for Vindretningen bestemt
ved lufttrykket (opdaget af Hollænderen Buijs-Ballot) kan udtrykkes saaledes.
Tænker man sig stillet saaledes, at man har Vinden paa Ryggen, har man paa < en
lorX Halvkugle altid det lave Lufttryk paa venstre Haand og noge forud,
det høje Lufttryk paa højre Haand og noget bagud, paa den sydhge Halvkug e e
^Endelig skal Nedbøren omtales. Atmosfæren indeholder altid Vand-