Preussen. Stedbeskrivelse.
395
ningen Polakker, for største Delen boende i Oberschlesien; desuden bor der S. for
Ratibor en Del Czecher og mod N. nogle Vender, tilsammen henved 100,000. Prote-
stantismen, der havde faaet betydelig Indgang, trængtes tilbage under Østerrigs
Herredømme; nu er der 2,962,800 Katolikker, 2,199,000 Protestanter og 45,000
Jøder. Landet paa højre Oderbred har mest Agerbrug og Kvægavl, især Faareavl;
navnlig er Roesukkerdyrkningen meget betydelig. Landet paa venstre Oderbred er
væsentlig industrielt; den sydøstlige Del af Oberschlesien er dog ogsaa et betydeligt
Industridistrikt.
I Oppeln: Ved Oder ligger Oppeln, 33,900 Indb., med Industri og Handel, især
med Kvæg, paa en 0 i Floden ligger Slottet, i Nærheden Proskau med et Landbo-
akademi. Neisse ved Floden af s. Navn, 25,900 Indb., stærk Fæstning, har Handel
med Landprodukter. Nær ved den østerrigske Grænse ligger Neustadt, 18,900 Indb.,
og Leobschutz, 13,100 Indb., begge Industribyer især i Damask og Glas; mod S. ved
Oder Ratibor, 38,400 Indb.; den hører allerede til det øvreschlesiske Industri-
Kuldistnkt, hvis egentlige Midtpunkt dog ligger østligere; her bor mellem Tarno-
ivitz, 13,600 Indb., og Kattoivitz, 43,200 Indb., paa c. 500 km* c. i/2 Mill. Mennesker
i talrige Byer og Kolonier ved Bjærgværkerne; af andre Byer nævnes Gleiivitz, 67,000
Indb., Zabrze, 63,400 Indb., Zaborze, 27,100 Indb., Beuthen, 67,700 Indb., Königs-
hutte, 72,600 Indb., for c. 50 Aar siden en Landsby med 700 Indb.; her og i det
næiliggende Laurahütte, 16,100 Indb., findes de største Jærngruber, i Scharley,
11.000 Indb., de betydeligste Galmeigruber; Mysloivitz, 17,800 Indb., Ruda, 14,200
Indb., m. fl. — I Breslau: Paa begge Sider af Oder samt paa Øer i Floden ligger
Breslau (polsk Vrazlav), 514,800 Indb, Schlesiens Hovedstad, Preussens tredje-
største By og en af Tysklands vigtigste Landhandelsbyer; Oder er her sejlbar for
større Skibe, og Sejladsen paa Floden er tiltaget meget dels ved den nye Oder—Spree
Kanal, dels ved Anlægget af en ny Havn, alle Provinsens Hovedbanelinjer samler
sig i Byen; den driver Handel med Landprodukter, især Uld, -Lærred- og Bomulds-
xaier m. m. Allerede i det 11. Aarhundrede havde Byen Betydning som Bispesæde
og Hertugresidens; den Gang laa den paa højre Bred, men senere, da den var
ødelagt af Mongolerne, opbyggedes den paa venstre Bred; den var et vigtigt Med-
lem af Hanseforbundet og drev ogsaa stor Handel med Østen. I det 19. Aarhun-
drede er den vokset overordentlig, især efter at den er bleven Industriby; først maa
nævnes Fabrikkerne i Maskiner og Jærnbanevogne, Bryggerierne samt Likør- og
Brændeyinsbrænderierne. Ogsaa i videnskabelig og kunstnerisk Henseende indtager
den en ikke ringe Plads; her nævnes Universitetet, der forflyttedes hertil fra Frank-
furt 1811 (henved 2500 Stud, aarlig), med det henved 350,000 Bd. store Bibliotek,
Museerne o. s. v. Det meste af Byen ligger paa venstre Bred: Altstadt, omflydt af
Ohlau — her ligger ved Hovedpulsaaren Schweidnitzerstrasse den største Plads
Grosser Ring med det gamle originale Raadhus, desuden nær ved samme Plads den
smukke protestantiske Elisabethkirche —, der for det meste har snævre Gader, og
den udenom lejrede Neustadt, grundlagt af Karl IV; desuden er der 5 Forstæder,
hvoraf nævnes den elegant byggede Schiveidnitzer Vorstadt og Sandvorstadt paa
højre Oderbred, hvor den katolske Domkirke ligger. 0. for Oder ligger Trebnitz,
c. 7000 Indb., et kendt Valfartssted, Øls, 11,700 Indb., Hovedstaden i Mediatfyrsten-
dømmet Braunschweig-ØIs, med Industri, Namslau, c. 6000 Indb., med Kvæghandel.
Ved Oder ligger Brieg, 29,000 Indb., med Industri og betydelig Kvæghandel; mod V.
Mollwitz, kendt fra Slaget 1741, ved Ohlau Ohlau, 9000 Indb., med Industri i Tobak
og Maskiner, Strehlen, 9500 Indb., med Tobaksavl, og Münsterberg, c. 8500 Indb.,
med Industri i Fajance og Porcellæn. I Egnen V. for Oder, hvor der er betydelig
Roesukkerindustri, ligger Leuthen, kendt fra Slaget 1757, Neumark med Tobaks-