396
Tyskland.
industri, Striegau, 14.600 Indb., har Industri, især i Skotøj, Schweidnitz, 31,300
Indb., med Industri navnlig i Maskiner, den tidligere stærke Fæstning er sløjfet.
Med Schweidnitz begynder det sig mod V. strækkende, c. 800 km2 store Industri-
distrikt med Bjærgværker og Mineralbade; Centrum for det er Waldenburg, 19.700
Indb.; af andre Byer nævnes Altwasser, 17,300 Indb., Gottesberg, 10,600 Indb.,
Reichenbach, 16,400 Indb. Desuden drives Industrien, navnlig Tekstilindustri, i de
langstrakte, ofte kun af to Husrækker bestaaende Landsbyer; saaledes er Langen-
bielau c. 7 km lang og har 18,500 Indb.; af Badene nævnes Salzbrunn, Charlotten-
brunn og Görbersdorf. Sydligere ligger Byen Frankenstein, c. 8500 Indb., og i det
helt katolske Grevskab Glatz Grænsefæstningen af s. Navn ved Neisse, 17,100 Indb.,
med Industri; her ligger mange Badesteder som Reinerz og Landeck. — I Liegnitz:
Ved Katzbachs og Schwarzwassers Forening ligger Liegnitz, 66,600 Indb., med Indu-
stri og især Handel med Landprodukter; mod S. ved Wahlstatt stod det berømte
Mongolerslag 1241; S. for Liegnitz ved Wüthende Neisse ligger Jauer, 13,500 Indb.,
kendt for sine Pølser og sit Kornmarked; ved Katzbach Goldberg, 7000 Indb.,
med Tekstilindustri og Jærnindustri; mod N. ved Oder Glogau (Gross-GL), 24,500
Indb., tidligere en stærk Fæstning, og Neusalz, 13,500 Indb., med Industri; mod
NV. Industribyen Grünberg, 23.200 Indb., Midtpunkt for et Vindistrikt (det nord-
ligste paa Jorden); ved Bober Sagan, 15,100 Indb., og Sprottau, 7700 Indb., begge
med Tekstilindustri; sydligere i Boberdalen Bunzlau, 16,100 Indb., med Industri i
Lervarer og Glas samt Korn- og Garnhandel, og Hirschberg, 20,600 Indb., Midtpunkt
for den schles. Lærredsindustri; ogsaa Landeshut mod SØ., 13,600 Indb., har Lær-
redsindustri; mod N. Hohenfriedberg, kendt fra Slaget 1745. V. for Hirschberg i
Zackens Dal ligger Badestedet Warmbrunn, ved Queiss Badestedet Flinsberg og
Lauban, 15,500 Indb., med Tekstilindustri. I Ober-Lausitz’ tæt befolkede Industri-
distrikt ligger mod S. Görlitz ved Neisse, 85,800 Indb., Ober-Lausitz’ gamle Hoved-
stad, der tidligere var en stille, middelalderlig By, men nu er blevet en travl Fabriks-
stad (1831 kun 8000 Indb.), den har især Fabrikker i Maskiner, Klæde og Tobak.
Mod N. i den sandede, tyndt befolkede Del af Ober-Lausitz ligger den lille By
Muskau ved Neisse med et kendt Slot samt Lystpark.
7. Sachsen, den mest sønderdelte af de preussiske Provinser, deles i 3 Rgbz.:
Magdeburg mod N., de tidligere brandenburgske Besiddelser (Altmark), der kun
ved en smal Landstribe mellem de anhaltske Lande hænger sammen med den syd-
lige Del, Merseburg, de 1815 erhvervede Lande, samt Erfurt mod SV., skilt i flere
Dele ved de tyske Smaastaters indviklede Territorier. Som Reformationens Stamme-
land er Provinsen næsten helt protestantisk, der er kun 232,600 Katolikker og 7800
Jøder; der er 31,000 Polakker. Baade Agerbrug (ogsaa Hvede) og Kvægavl staar
højt; ligeledes er Bjærgværksdriften og Industrien, navnlig i Bomuld, Klæde, Læder,
Olie (Parafmolie af Brunkul) og Roesukker, betydelig; henved en Tredjedel af
Tysklands Roesukker avles i Sachsen.
I Magdeburg: Ved Elben ligger Magdeburg, 279,600 Indb., Sachsens Hovedstad,
Fæstning af første Rang og betydelig Handels- og Fabriksstad, navnlig Hovedsæde
for Roesukkerindustrien og Jærnindustri. Allerede i Begyndelsen af det 9. Aar-
hundrede nævnes den store Handelsby, under Kejser Otto den Store hæver den sig,
senere er den en betydelig Hansestad; den sluttede sig tidlig til Reformationen; efter
at være blevet ødelagt af Tilly 1631 blev den hurtig bygget op igen og kom 1648 ind
under Brandenburg. I det .19. Aarhundrede hæmmedes dens Udvidelse af Fæst-
ningsværkerne, men i den senere Tid er disse bievne skudt frem, og Byen har der-
ved optaget i sig en stor Del Forstæder; paa venstre Bred ligger omkring Byens
egentlige Kerne mod S. Buckau, med Maskinfabrikker, mod SV. Sudenburg, mod N.