Preussen. Stedbeskrivelse.
403
med Skibsfart og Skibsbyggeri samt Industri; 0. for Gøttingen Duderstadt, 6500'
Indb., med Industri og Handel. —
— I Osnabrück: Ved Haase ligger Osnabrück, 66,000 Indb., c. 1/3 Katolikker,
med betydelig Industri samt Korn- og Kvæghandel; i den gamle Bispeby, allerede
kendt under Karl den Store, fremhæves Domkirken og Raadhuset, hvor den west-
falske Fred sluttedes. Nær ved Ems ligger Lingen, c. 7000 Indb., tidligere Universi-
tet; ved Haases Indløb i Ems Meppen, 5700 Indb.; mod N. i Marsken, ved Kanaler
sat i Forbindelse med Ems, ligger Papenburg, 8400 Indb., den største af Marskkolo-
Gade i Hildesheim.
Lavland, Minden mod NØ. 02 0., Landet
nierne med betydelig Skibsfart. — I
Aurich, Ostfriesland og Jadedistrik-
tet: Midt i Landet ligger Aurich,
6300 Indb., en hollandsk udseende
By, med Bryggerier og Hestehandel;
ved Leda og nær ved Ems Leer,
12,700 Indb., med Skibsfart og Heste-
handel; nær ved Dollartbugten Em-
den, 24,000 Indb., og Norden ved
Bugten Leisand, 6900 Indb., begge
med betydelig Skibsfart, Skibsbyg-
geri og Sildefiskeri, navnlig gælder
det Emden. I Jadedistriktet ligger
den betydelige Krigshavn Wilhelms-
hafen, 35,000 Indb., først anlagt
1857—69. Af Ostfrieslands tyndt be-
folkede Øer (se p. 251) er Nordern-
ey, 4300 Indb., med et besøgt Bade-
sted, den mest kendte (henved
50,000 Gæster aarlig); ogsaa Borkum
har et meget besøgt Badested.
10. Westfalen, bestaaende dels
af ældre preussiske Besiddelser
(Grevskaberne Mark og Ravensberg),
dels af senere, navnlig 1815 tilkom-
mende Dele, har 3 Rgbz.: Münster
mod NV., væsentlig det westfalske
i Weserbjærglandet, og Arnsberg mod S., hovedsagelig i det nedrerhinsk-westfalske
Bjærgland. Da den største Del har været i Hænderne paa Bispedømmerne Køln,
Münster og Paderborn, er Flertallet, 2,121,500, Katolikker; 1,947,700 er Protestanter,
21,000 Jøder. I Münster og Minden er Agerbrug og Kvægavl (Svin), i Arnsberg In-
dustrien paa Grund af de rige Kullejer fremherskende.
I Münster, hvor Jorden er delt i smaa Ejendomme og Landbefolkningen har be-
tydelig Overvægt: Münster ved Aa. 101,700 Indb., Provinsens Hovedstad, en gammel
Bispeby fra det 9. Aarhundrede, senere betydelig Hansestad, i Reformationstiden
Skueplads for Gendøberurolighederne under Johan fra Leyden; den middelalderlig
udseende By med Huse, der vender Gavlene ud til Gaden, og Buegange („Lauben“)
har en Del Industri og Handel; i Raadhuset førtes Underhandlinger om den westfal-
ske Fred. I Koesfeld mod V. plejede Münsters Biskop at residere. Vestligere ligger
Bocholt ved Aa, 26,400 Indb., med Industri; mod S. Recklinghausen, 41,100 Indb.,
med Industri ligesom i de stærkt tiltagende Landkommuner Bottrop, 47,200 Indb.,
og Buer, 61,500 Indb., samt Byen Horst, 21,000 Indb. — I Minden: Ved Weser Min-
25*