404
Tyskland.
den, 26.500 Indb., en gammel middelalderlig bygget By, tidligere Bispestad, nu Fæst-
ning, med en anselig Domkirke, Industri og Handel; sydligere Rehme, med Saltvær-
ker, og Oeynhausen, 4300 Indb., Badested. I det tæt befolkede Industridistrikt ved
Teutoburgerwald, Hovedsæde for Lærredsindustrien, ligger Herford ved Werra,
32,500 Indb., tillige med Bomuldsspinderi, Bielefeld, 78.400 Indb.. og Gütersloh,
18,300 Indb. I den sydligere Del, hvor Landbruget har Overhaand ligesom i Münster,
ligger Badestedet Lippspringe og Paderborn, 20,400 Indb., en gammel Bispeby,
grundlagt af Karl den Store, mørkt og snævert bygget, med en gammel Domkirke og
Uldhandel; mod 0. Driburg, Glasfabrikation og Badested, og ved Weser Hoxter, 7900
Indb.; i Nærheden det kendte tidligere Benediktinerkloster Corvey, fra hvilket Ansgar
drog ud. — I Arnsbergs nordlige Del, som endnu overvejende er Agerdyrknings-
distrikt, ligger Hamm ved Lippe, 43,700 Indb., Grevskabet Marks gamle Hovedstad,
og Soest i den frugtbare Slette Soester Børde, 18,500 Indb., begge Industribyer, den
første er Krydsningspunkt for de westfalske Jærnbaner, den sidste har stor Korn-
handel; østligere Lippstadt ved Lippe, 16,400 Indb., med Kvæghandel; mod S. ved
Ruhr Arnsberg, 10,200 Indb., gammel Hansestad. Mod V. breder sig det store Kul-
og Industridistrikt omkring Ruhr, hvilket slutter sig umiddelbart til Rhinprovinsen;
der er især Industri i Jærn og Staal, men ogsaa Tekstilindustrien og Glasfabrikatio-
nen er betydelig: næsten alle Byer er opstaaede i vor Tid; det gælder dog ikke den
største af dem alle, Dortmund, 214,200 Indb., allerede omtalt i det 10. Aarhundrede,
kendt som Hovedsædet for de hemmelige Retter „Fehmgerichte“, senere Hansestad
og Rigsstad; det er dog først Industrien, der har hævet den, 1846 havde den ikke
2000, 1870 40,000 Indb. Af de andre mange Fabriksbyer nævnes Unna, 17,400 Indb.,
med Saltværker, Konigsborn, Horde, 32,800 Indb., Witten ved Ruhr, 37,500 Indb.,
Bochum, 136,900 Indb., Gelsenkirchen, 169,500 Indb., Wattenscheid, 27,600 Indb.,
Schivelm, 20,400 Indb., Hagen ved Volnie, 88,600 Indb., Iserlohn, 31,300 Indb., Oster-
feld, 26,500 Indb., Herne, 87,100 Indb.. Wanne, 38,900 Indb., Langendreer, 26,400
Indb., Haspe, 23,400 Indb., Weitmar, 21.800 Indb., Kastrop, 18,500 Indb., Gevelsberg,
18,900 Indb.; mod S. naar Distriktet til Altena ved Lenne, 14,600 Indb., og Lüden-
cheid, 11,200 Indb. Efter det tyndt befolkede Sauerland ligger i det sydlige af Pro-
vinsen atter en lille isoleret Industriegn; Siegen ved Sieg, 27,400 Indb., Midtpunkt for
et kendt Jærndistrikt, med Industri især i Læder og Papir.
11. Hessen-Nassau bestaar af de tidligere Stater Kurfyrstendømmet Hessen,
Hertugdømmet Nassau og Fristaten Frankfurt a. M., der alle inddroges 1866, samt
mindre Dele, der er afstaaede af Storhertugdømmet Hessen-Dannstadt og Konge-
riget Bayern. Det nordøstlige Rgbz. Kassel, liggende mellem Thüringen og Rhin-
provinsen og næsten helt omsluttende Hessen-Darmstadts Provins Oberhessen, er
væsentlig Kurhessen, Wiesbaden mod SV. bestaar af Hertugdømmet Nassau, Frank-
furt a. M. og de af Hessen-Darmstadt afstaaede Dele. Befolkningen er overvejende
protestantisk; 627,300 er Katolikker og 51,800 Jøder; daarligst befolket er det min-
dre frugtbare Kassel (95 paa 1 km2). Hovednæringsveje er Agerbrug og Kvægavl,
Vinavl drives især i Wiesbaden; Bjærgværksdrift og Industri er ogsaa af Betydning.
I Kassel ligger ved Fulda Kassel, 153,200 Indb., tidligere Kurhessens, nu den
preussiske Provins’ Hovedstad; den er navnlig vokset efter 1866 (1864: 36,000 Indb.)
ved sin betydelige Handel og Industri, især i Lokomotiver, Jærnbanevogne, Tobak
og Pianoforter, men sit regelmæssige Anlæg og stadselige Udseende med de mange
smukke Bygninger og Samlinger, som Bibliotek og Malerisamling, skylder den sine
pragtelskende, egenraadige Fyrster; paa højre Fuldabred ligger den mindre Unter-
neustadt, paa venstre Bred Altstadt og Oberneustadt, skilte ved den præglige Fried-
richsplatz, ved hvis Nordside Museet og det store kurfyrstelige Slot findes, nord-