Preussen. Stedbeskrivelse.
405
ligere ligger den største af Kirkerne, St. Martinskirken. I Nærheden ligger det
kendte Lystslot Wilhelmshöhe, hvor Napoleon III sad fangen. N. for Kassel ligger
Badestederne Hofgeismar. 4200 Indb., og Karlshafen ved Weser; nordligere i et lille
isoleret Territorium ved Weser Hinteln, 5700 Indb., med Industri og Handel, tid-
ligere Universitetsby; SØ. for Kassel ved Werra Eschivege, 12,500 Indb., med Indu-
stri; ved Fulda Hersfeld, 9600 Indb., med Tekstilindustri og Fulda, 22,500 Indb., en
gammel Bispeby med middelalderligt Udseende, i Domkirken den hellige Bonifa-
cius Grav; den har Industri især i Bomuld, Lærred og Musikinstrumenter. I
et lille Territorium mod 0. i Thüringerwald ligger Schmalkalden, 10,000 Indb.,
kendt fra Reformationstiden, med stor Industri i Jærn og Staal; mod V. ved Lahn
Marburg, 21,900 Indb., en gammel By med smukke Bygninger som Slottet og den
prægtige Elisabethkirke; nu er den væsentlig kendt af sit Universitet, stiftet 1527,
og sine Pottenlagerarbejder. Mod S. ved Kinzig og nær ved Main ligger Hanau,
37,500 Indb., med betydelig Industri, særlig kendt for sine Guld- og Sølvarbejder; 0.
for Hanau ved Kinzig Gelnhausen, 4900 Indb., med Ruiner af Frederik Barbarossas
Slot. — I Wiesbaden: Ved Main ligger Frankfurt a. M. med Forstæderne som Sach-
senhausen, Niederrad og Oberrad S. for Floden, Bornheim og Bockenheim, N. for
Byen, 414,600 Indb. (c. 7,5 % Jøder). Fra 1356 valgtes de tyske Kejsere stadig her,
1245 blev den fri Rigsstad, 1711 Kejsernes Kroningsby, 1815—66 var den Sæde for
Forbundsdagen; i Maj 1871 sluttedes her Freden mellem Tyskland og Frankrig. Den
har særlig Betydning som Handelsby, navnlig som Pengemarked, med vidtrækken-
de og gamle Forbindelser over hele Evropa; men ogsaa dens Varehandel og Industri
i de forskelligste Grene er betydelig. Det er en interessant By med et storslaaet
I læg, især i sine nyere Anlæg V. og N. for den gamle halvkredsformede Kerne, hvis
I æstningsværker er sløjfede siden 1804, og som endnu til Dels har et gammeldags
Udseende med snævre Gader, navnlig gjaldt det det tidligere Jødekvarter, som nu
er ombygget; af Bygninger nævnes Raadhuset der Rømer, i hvilket den skønne
Kaisersal findes, den prægtige Domkirke, i hvilken Kroningen fandt Sted, St. Pauls-
kirken, en protestantisk Rotundekirke, hvor Nationalforsamlingen 1848 samledes,
Thurn und Taxisches Palais, hvor Forbundsdagen havde Sæde, den nye Børs og
Teatret; 1 Nærheden af de sidste Bygninger ligger Byens største Plads Rossmarkt
med et Guttenbergmonument og i Nærheden Monumenter for Goethe, hvis Fødeby
I rankfint er, og Schiller; af de mange Institutioner for Kunst og Videnskab nævnes
den Städelsche Kunstanstalt, med en værdifuld Malerisamling, den zoologiske Have
f)g Palmengarten; et Universitet er under Oprettelse. Af Taunusbadene nævnes
Homburg („vor der Höhe“), 14,300 Indb., Soden, Schlangenbad, Langenschivalbach,
men fremfor alle det smukt beliggende Wiesbaden, 109.000 Indb., Nassaus Hoved-
stad og Tysklands berømteste Badested, allerede kendt i Romertiden, med henved
200,000 Gæster aarlig og storartede Anlæg. S. for Wiesbaden ligger ved Rhinen
Bit bi ich (med Mosbach], 21,200 Indb., med Hertugen af Nassaus Sommerresidens.
Af de smaa Rheingaubyer, der er kendt for deres Vin, nævnes Hochheim, Eltville,
4300 Indb., tidligere Rheingaus vigtigste By, Hattenheim, Ostrich, Johannisberg,
Geisenheim, Büdesheim, 4600 Indb., ved Niederwald, hvor det kendte 1877_________83
rejstes „Nationaldenkmal“ findes, Assmannshausen ni. fl. Ved Lahn ligger det be-
søgte Badested Ems (rom. Amisia], 6800 Indb., og Limburg, 11,000 Indb., Bispesæde,
en betydelig By i Middelalderen. Mod SØ. ligger Nieder- og Oberselters, der aarlig
forsender Mill, af Flasker med Mineralvand over hele Evropa.
12. Rheinland (Rhinpreussen) blev med Undtagelse af Nordspidsen (Hertug-
dømmet Kleve m. m.) først preussisk 1815 og deles i 5 Rgbz.: Düsseldorf, Aachen,
Køln, Koblenz og Trier, væsentlig grupperede om Byerne af s. Navn; før 1815 bestod