Preussen. Stedbeskrivelse.
407
mune Hamborn, 101,700 Indb., med store Jærn- og Kullejer; Duisburg, 229,500
Indb., med de indlemmede Byer Ruhrort og Meiderich, gammel By med Klæde-
industri og Kulhandel, Tysklands første Kulhavn, Oberhausen, 89,900 Indb.; syd-
ligere Velbert, 23,100 Indb. Mod S. i Wupperdalen er der et ligesaa betydeligt Indu-
stridistrikt; ved Floden ligger Elberfeld, 170,200 Indb., der næsten er sammen-
vokset med den mod 0. liggende Barmen, 169,200 Indb. (1840: hver 30,000), Hoved-
sæder for Tekstilindustrien; Solingen, 50,500 Indb., og Remscheid, 72,200 Indb.,
har Industri i Jærn- og Staalyarer, den første er især kendt for sine Klinger, Knive
og Sakse, den anden for sine Save og File. Desuden nævnes Wald, 25,300 Indb.,
Høhscheid, 16,100 Indb., Ohligs (før Merscheid), 27,800 Indb., Lennep, 13,100
Indb., med Klædeindustri, Rade vorm Walde, 11,500 Indb., Lüttringhausen, 13,600
Indb., Ronsdorf, 15,400 Indb., Kronenberg, 12,900 Indb., m. fl. — I Aachen, det
katolske Grænseland mod V., væsentlig faldende sammen med Roers Dal og for det
meste bestaaende af det tidligere Hertugdømme Jülich: I en frugtbar Kedeldal
ligger Aachen, 156,100 Indb. med den sydlige Forstad Burtscheid, en meget gam-
mel By, Romernes Aquisgranum, kejserlig Kroningsby fra Karl den Stores Tid, hvis
Yndlingsopholdssted Byen var, til ind i det 16. Aarhundrede, Rigsstad og ofte nævnt i
Historien, har kun i sine ældste Dele bevaret Præget fra den gamle Tid med flere
ærværdige Bygninger som Domkirken med Karl den Stores Grav og det fra det 14.
Aarhundrede stammende Raadhus, i øvrigt er den en nymodens udseende By med
betydelig Handel i Uld, Korn og Vin samt Industri, navnlig i Klæde, Maskiner og
Synaale; midt i Byen ligger de kendte varme Svovlkilder. Mod SØ. er der ved den
lille Flod Uist dannet en Sø, der ved sin Vandkraft forsyner Aachen og omliggende
Byer med Elektricitet. Mod 0. ligger Fabriksbyerne Eschiveiler, 24,700 Indb., Stol-
berg, 15,500 Indb., begge med Stenkullejer, og Düren, 32,500 Indb., med Papir-
industri; mod S. Eupen, 13,500 Indb., med Klædeindustri; ved Roer Jülich, 6600
Indb., med Industri. Den sydlige Del, Hohes Venn, er daarlig befolket; mod S. i en
vallonsk Egn ligger Malmedy, 5000 Indb., med stor Læderindustri. (SV. for Aachen
ligger paa den belgiske Grænse det p. 362 nævnte Omraade Moresnet eller Altenberg,
„Evropas mindste Stat“, lidt over 3 km2 med c. 3000 Indb., med Zinkgruber; det
erklæredes neutralt 1815, da Preussen og Nederlandene ikke kunde enes om Grænse-
reguleringen her). — I Køln, den centrale Del, paa begge Sider af Rhinen, omfat-
tende mod V. lidt af Jülich, mod 0. det meste af Berg: Ved Rhinen ligger Køln, med
den lige overfor liggende Deutz, med hvilken den er forbunden ved flere Broer,
516,500 Indb. (c. 4/s Katolikker) — med den 1913 indlemmede By Mülheim (53,400)
har Köln nu c. 570,000 Indb. —, Ærkebispesæde, stærk Fæstning og en af Tysklands
betydeligste Handels- og Industribyer; den driver navnlig Handel med Vin, Kolonial-
varer, Sten og Træ, Industrien beskæftiger sig særlig med Sukker, Tobak, Mineral-
vande, Chokolade og Eau de Cologne. Den gamle taarnrige By (Romernes Colonia
Agrippina), der ligger i en Halvkreds paa venstre Rhinbred, spillede i Middelalderen
en betydelig Rolle som Sæde for en mægtig Ærkebisp og som Handelsby, ogsaa i
Kunst og Videnskab indtog den en fremragende Plads, det 1388 stiftede Universitet
(ophævet i Slutningen af det 18. Aarhundrede) var et Hovedsæde for skolastisk Teo-
logi og Filosofi; efter sit Forfald i den nyere Tid har Byen atter hævet sig efter
1815. Fæstningsværkerne, der dog siden 1881 er skudte frem, hæmmede længe dens
Udvikling, og der dannede sig derfor anselige Forstæder udenom disse, som de 1888
indlemmede Ehrenfeld og Nippes, og trods betydelige Ombygninger i den nyeste Tid
har dog Byen væsentlig bevaret sit gammeldags Udseende med snævre, mørke
Gader, der ikke lader de mange Pragtbygninger komme til deres Ret. Af disse næv-
nes fremfor alle den berømte gotiske Domkirke, paabegyndt 1248 og først fuldendt