408
Tyskland.
1880, med de 157 m høje Taarne; dernæst det gamle Raadhus og den gotiske Byg-
ning Gürzenich med en stor Sal samt den smukke St. Marienkirche im Kapitol. Mod
NØ. ligger Bergisch-Gladbach, 15,200 Indb., med Industri; mod 0. Flækken Bens-
berg, 11,500 Indb., med Kadetakademi, og Gummersbach, 16,000 Indb., med Uld-
spinderier; mod S. ved Sieg Siegburg, 17,300 Indb., med Kattuntrykkerier. Den
smukt beliggende Bonn ved venstre Rhinbred, 88,000 Indb., er en gammel By, kendt
allerede i Romertiden og en Tid Residens for de kølnske Ærkebisper; den har faaet
nyt Liv ved det 1818 stiftede Universitet (1910 var der 4000 Stud.), ved Domkirken
staar en Statue af den her fødte Beethoven. I Nærheden ligger Poppelsdorf med
Landbrugsakademi. Mod S. ved venstre Rhinbred Luftkurstedet Honnef, 6800 Indb.
I det tyndt befolkede Eifel V. for Rhinen ligger Euskirchen, 12,400 Indb., med Klæde-
industri; mod NV. Zülpich, kendt fra Chlodevigs Sejr 496. — I Koblenz, omkring
Rhindalen S. for Siebengebirge, der naar mod 0. over Westerwald og mod V. over
Hunsrück til Nahe: Ved Mosels Forening med Rhinen ligger Koblenz (Romernes
Confluentes), 56,500 Indb., Rhinprovinsens Hovedstad, Fæstning af første Rang,
smukt beliggende med interessante Kirker og et Slot; den har Vinhandel og Indu-
stri, især i Maskiner og Lak; paa den anden Bred ligger Fæstningen Ehrenbreitstein,
4900 Indb. Af de mange, mest ældre Byer ved Rhinen nævnes mod N. Neuwied,
19,100 Indb., først grundlagt i det 17. Aarhundrede, og Andernach, 9800 Indb.; mod
S. Boppard, 6400 Indb.; V. for Koblenz Mayen ved Nette 14,400 Indb., Vinavl; mod
S. ved Nahe Kreuznach, 23,200 Indb., besøgt Badested med Saltkilder (aarlig 15,000
Gæster); mod 0. i et af Hessen-Nassau indesluttet Territorium Wetzlar ved Lahn,
13,400 Indb., tidligere Sæde for Rigskammerretten. — I Trier mod SV. omkring
Mosel og Saar: Ved Mosels højre Bred ligger Trier, 54,800 Indb., en af Tysklands
ældste Byer, allerede kendt i Oldtiden som blomstrende Handelsby og Sæde for de
romerske Cæsarer (Augusta Treverorum), i Middelalderen et mægtigt Ærkebispe-
sæde; senere tabte den sin Betydning indtil den sidste Tid, da den paa Grund af den
vigtige strategiske Beliggenhed atter har faaet Vægt; Byen har en Del Industri og
Handel, især med Vin. Ingen tysk By er saa rig paa romerske Oldtidslevninger; her
nævnes Porta nigra, de saakaldte romerske Bade, Amfiteatret, fremdeles Domkirken,
hvoraf en Del stammer fra Romertiden i det 4. Aarhundrede, og den under Konstan-
tin byggede Basilika, der er omdannet lil en evangelisk Kirke; blandt de øvrige Kir-
ker mærkes den med Domkirken forbundne smukke gotiske Liebfrauenkirche fra
det 13. Aarhundrede. Ved Mosel ligger Pisport, kendt for sin fortrinlige Vin. Mod S.
i Saarkulbæknets tæt befolkede Industridistrikt ved Saar ligger Fægtningen Saar-
louis, 15,300 Indb.; Saarbrücken, 105.100 Indb., med de indlemmede Byer Malstatt-
Burbach og den lige overfor liggende 67. Johann, er en stor Kulhavn med stor Bjærg-
værksdrift og Industri, især i Jærn og Glas; Dudweiler, 21,900 Indb., Salzbach,
23,400 Indb., m. fl.; mod N. naar Distriktet over Neunkirchen, 34,500 Indb., og Ott-
weiler, 6900 Indb., til Sf. Wendel, 6900 Indb., indtil 1834 Hovedstaden i Fyrsten-
dømmet Lichtenberg.
13. HohenzoHern, bestaaende af de til Preussen 1849 afstaaede Fyrstendømmer
Hohenzollern-Sigmaringen og Hohenzollern-Hechingen, er et lille langstrakt Land
ved Neckar og Donau, omsluttet af Württemberg og Baden. — Ved Donau ligger
Sigmaringen, 5400 Indb., Hovedstaden; mod N. Hechingen, 5100 Indb., i hvis Nærhed
den restaurerede Borg HohenzoHern ligger.