Preussen, Stedbeskrivelse. Mecklenburg.
409
4 3. De øvrige nordtyske Stater.
1. Storhertugdømmerne Mecklenburg.
1 den tidlige Middelalder besattes Landene af slaviske Stammer, Obotriter og
andre; 1170 anerkendtes deres Fyrste som tysk Rigsfyrste, under Valdemar Sejr var
Landet en kort Tid afhængigt af Danmark; af den gamle Fyrsteslægt opstod flere
Linjer, under hvilke Landet snart var delt, snart stod under een Hersker, indtil det
endelig 1701 deltes i de to nuværende Riger; 1815 fik Fyrsterne Titel af Storhertuger.
Rigerne har lor øvrigt meget tilfælles; efter Forfatningen, der i begge hviler paa
Traktaterne af 1701 og 1755, er det to ved fælles Feudalstænder indskrænkede arve-
lige Monarkier, idet Storhertugerne deler den lovgivende Magt med Besidderne af
Riddergodserne („Ritterschaft“) og Øvrigheden i Byerne („Landschaft“). Mecklen-
buig-Stielitz ene Provins Ratzeburg har dog sin egen lovgivende Forsamling; ingen
af Staterne har noget egentligt Statsbudget, Mecklenburg-Strelitz’ angiver dog 1911—
12: Indtægter c. 5,28, Udgifter 4,74, Gæld c. 3,68 Mill. Mk. Henved Halvdelen af Jorden
er Riddergodser, og disse gammeldags reaktionære Forhold har især siden Midten
af det 19. Aarhundrede fremkaldt en betydelig Udvandring af Landbefolkningen.
De tyndt befolkede Lande (se p. 377) har overvejende protestantiske Indbyggere,
dei ei kun c. 3000 Katolikker og 300 Jøder. Agerbrug og Kvægavl er Hovederhverv
i det i øvrigt, navnlig mod N., lidet frugtbare Land; Industrien er ringe, hvorimod
Handel og Skibsfart har stor Betydning.
1. Mecklenburg-Schwerin ved Østersøen, for øvrigt indesluttet af Preussen,
deles i den mecklenburgske Kreds eller Hertugdømmet Schwerin og den vendiske
Kreds eller Hertugdømmet Güstrow, Herskabet Wismar, Distriktet Rostock og Fyr-
stendømmet Schwerin. — Hovedstaden Schwerin, smukt beliggende ved Søen af s.
Navn, 42,500 Indb., er en gammel slavisk By, som i den nyere Tid er bleven meget
forskønnet, bl. a. har den et nyt smukt Slot, af ældre Bygninger nævnes Domkirken,
opført i det 13. Aarhundrede; den har Industri, især i Maskiner og Tobak. Mod NV.
ligger Gadebusch (Slag 1712), mod NØ. nærved Kysten Doberan, 5200 Indb., med
et besøgt Badested. Mod S. er Ludwigslust, 7000 Indb., med Storhertugens Sommer-
residens, og Parchim ved Eide, 10,600 Indb., de betydeligste Byer. — Ved Nebel
ligger Güstrow, 17,800 Indb., med Industri og Handel, navnlig med Uld og Heste;
i Peenedalen Malchin, 7100 Indb., og ved Miiritzsø Waren, 9200 Indb. — Ved en
Bugt af Østersøen, i hvilken Øen Poet, ligger Wismar, 24,400 Indb., en af Hansefor-
bundets betydeligste Byer, i svensk Besiddelse 1648—1803, nu Landets anden Sø-
handelsstad. — Ved Warnow ligger Rostock, 65,400 Indb., Rigets største By og en
betydelig Handelsby, navnlig i Korn; den har endnu fra den Tid, den var en vigtig
Hansestad, bevaret et gammeldags Udseende; det 1419 stiftede Universitet er det
mindste i Tyskland; ved Warnows Munding ligger Rostocks Havn Warnemünde,
med et meget besøgt Badested og Overfart til Gjedser paa Falster. — Mod S. ved
Warnow ligger Bützow, 5900 Indb., med Industri.
2. Mecklenburg-Strelitz bestaar af to ved det forrige helt adskilte Dele: mod 0.
Hertugdømmet Strelitz eller den stargardske Kreds, mod V. det over 6 Gange mindre
Fyrstendømme Ratzeburg (380 kni^). — Ved Zierkersø ligger Hovedstaden Neu-
strelitz, 12,000 Indb., en først 1730 meget regelmæssig anlagt By i Stjærneform, med
Industri, Korn- og Hestehandel; nordligere Neu-Brandenburg ved Tollense, 12,300
Indb., med Brændevinsbrænderier og Handel; Friedland, c. 7500 Indb., har Kvæg-
handel. — I Ratzeburg hører kun en lille nordlig Del af den paa en 0 i Ratzeburger-