Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
410 Tyskland. sø beliggende By Ratzeburg til Storhertugdømmet, den største Del hører til Lauen- burg (se p. 401). 11. De frie Hanseslæder. 1. Lübeck, hvis Hovedterritorium ligger om Wakenitz og Trave, men som des- uden ejer smaa Enklaver i det Oldenburgske, Holstenske, Lauenburgske og Ratze- burgske, har en republikansk Forfatning af 1851 (revideret 1875 og 1907), ifølge hvilken den udøvende Magt er hos det paa Livstid indirekte valgte Senat (14 Medl.), den lovgivende hos Senat og Borgerskab (120 Medl.), hvilket sidste vælges paa 6 Aar ved almindelige Valg; Formanden for Senatet er en af det selv paa 2 Aar valgt Borgmester. Befolkningen er protestantisk (5900 Katolikker og c. 800 Jøder). Lübeck, mellem Wakenitz og Trave, og ved den 1900 fuldendte Elb-Travekanal, 109,100 Indb. med Forstæder (St. Jürgen, St. Lorenz og St. Gertrud), den mindste af de 3 Hansestæder, var i Middelalderen som Hoved for Hanseforbundet en betydelig By med c. 100,000 Indb., men ved Aar 1500 begyndte det at gaa tilbage for den, og da Forbundet 1630 opløstes og kun Lübeck, Hamburg og Bremen fornyede Forbun- det „for evige Tider“, var dens gyldne Dage forbi; i den senere Tid har den dog atter hævet sig, og den er nu en betydelig Handelsby, navnlig paa Østersølandene; de vig- tigste Handelsartikler er Bordeauxvine og Tømmer; 1868 tiltraadte Byen Toldfor- eningen. I det Ydre har den bevaret meget fra sin Glanstid, og med sine Taarne, Porte, mange gamle Kirker og Huse med Trappe- eller afrundede Gavle og spidse Tage kappes den med Danzig i middelalderligt Præg; her nævnes den gamle Holsten- thor, Domkirken og Mariekirken, begge paabegyndte i det 12. Aarhundrede, samt Raadhuset; paa Ryggen af Højen, hvorpaa Byen er bygget, gaar de to Hovedgader Kønigs- og Breitenstrasse fra N. til S., og fra disse gaar de øvrige Gader ud mod V. og 0. Forstæderne, der vokser op om den, har derimod et helt moderne Præg. Ud- havnen Travemünde er kun en lille Fiskerby med Badested. 2. Hamburgs største Territorium ligger om selve Byen paa højre Elbbred og paa Øer i Floden samt en lille Del paa venstre Bred; desuden ejer Hamburg mod N. nogle smaa Enklaver i Holsten samt Amtet Ritzebüttel paa Landspidsen mellem Weser- og Elbmundingen. Den republikanske Forfatning (revideret 1879) er omtrent som Lübecks; Senatet, der bestaar af 18 paa Livstid valgte Medl., præsideres af to paa 1 Aar valgte Borgmestre, Borgerskabet bestaar af 160, paa 6 Aar valgte Medlemmer. Budgettet 1912 lød paa: Indtægter 161,86, Udgifter 171,63, ekstraord. Udgifter 31,44, Gælden 769,45 Mill. Mk. Indbyggerne er Protestanter (51.000 Kato- likker og 19,500 Jøder) . Hamburg, ved Norderelbes højre Bred, med Forstæder 932,100 Indb., er den største af Hansestæderne og Tysklands og det evropæiske Fastlands betydeligste Sø- handelsstad; Tidevandet tillader Skibe paa indtil 9 m Dybgaaende at naa op til Byen. Værdien af den samlede Indførsel var i 1911 7218,4, af Udførslen 6216,g Mill. Mk.; Handelsflaaden bestod i 1912 af 1348 Skibe, deraf 730 Dampskibe, med 1,676.300 Tons Drægtighed; der indkom i 1910 16,773 og udgik 18,192 Skibe med henholdsvis c. 12,55 og 12,84 Mill. Tons; størst er Omsætningen med England og de Forenede Stater (Rederiet „Hamburg-Amerika Linjen“, det største paa Jorden, stiftet 1846); tillige er Hamburg betydeligt Pengemarked og stor Udvandringshavn; en gennem- gribende Omvæltning for Hamburg som Handelsstad skete 1888, da den med Und- tagelse af Frihavnsterritoriet indtraadte i den tyske Toldforening. Det meste af Havnen indtages af Frihavnen (1090 ha), der anlagdes 1883—88 for en Bekostning