412
Tyskland.
3. Bremens Hovedterritorium ligger paa begge Sider af Weser, det meste paa
højre, en lille Del paa venstre Bred, indesluttet af Hannover og Oldenburg; desuden
ejer Bremen mod N. et lille Territorium med Bremerhafen, købt af Hannover 1827,
da store Skibe ikke kan naa op til Byen. Den republikanske Forfatning af
1894 (sidst revideret 1901) er omtrent som de to andre Hansebyer, Senatet bestaar
af 16, paa Livstid valgte Medlemmer og præsideres af to. paa 4 Aar valgte Borg-
mestre, Borgerskabet af 150 Medl., valgte paa 6 Aar. Befolkningen er protestantisk
(22,200 Katolikker og 1800 Jøder); Handel og Industri er Hovederhvervet, Land-
bruget beskæftiger kun c. 8 % af Indb.
Bremen paa begge Sider af Weser, med Forstæder 247,400 Indb., er en betydelig
Handelsby og Tysklands første Udvandringshavn („Norddeutscher Lloyd“); i 1911
var Værdien af Indførslen 2124,7, af Udførslen 2047,8 Mill. Mk. Handelsfladen be-
stod 1912 af 712 Skibe (deraf 445 Dampskibe) med 893,387 Tons Drægtighed; størst
er Omsætningen med Tyskland og de Forenede Stater; 1888 traadte den, med Und-
tagelse af Frihavnen, ind i den tyske Toldforening; de vigtigste Indførselsartikler er
Bomuld, Uld, Ris, Sukker, Petroleum og Tobak. Tillige har Byen stor Industri, især
i Tobak, men ogsaa i 01, Brændevin, Sukker m. m. Bremen er en gammel By, i Slut-
ningen af det 8. Aarhundrede var den Bispesæde, i det 9. blev den Ærkebispesæde
ogsaa for Norden indtil Oprettelsen af Lunds —, 1284 traadte den ind i Hansefor-
bundet, og trods de store Ombygninger, som den stigende Trafik har nødvendiggjort,
har den dog endnu til Dels bevaret det gamle Prseg i Altstadt paa højre Bred med et
Virvar af smaa snævre Gader og solidt byggede, med Karnapper forsynede Gavl-
huse, der for det meste kun bebos af een Familie; ved Torvet ligger det gotiske gamle
Raadhus med en herømt Vinkælder, og i Nærheden Domkirken, hvoraf en Del er
fra det 11. Aarhundrede. De øvrige Dele, nemlig Forstæderne, skilte fra Altstadt ved
Anlæggene paa de gamle Volde og den store Bürgerpark, og Neustadt paa xenstre
Bred har et nymodens Præg med brede, lige Gader. — N. for Bremen ligger den lille
Havn Vegesack og ved Wesermundingen Bremerhafen, 24,200 Indb., med store
Dokker, Værfter og Magasinbygninger.
III. Storhertugdømmet Oldenburg.
Da Greverne af Oldenburg, hvis Land blev rigsumiddelbart i det 12. Aarhun-
drede, uddøde, kom Landet 1667 paa Grund af Slægtskabet med de danske Konger
til Danmark, som ved det saakaldte oldenburgske Mageskifte 1773 atter afstod det
til Rusland, og dette gav det da til en yngre Linje af det holsten-gottorpske Hus.
Landet bestaar af 3 helt adskilte Dele: Hertugdømmet Oldenburg, c. 5400 knA inde-
sluttet af Hannover og Østersøen; samt Fyrstendømmerne Lübeck i det østlige Hol-
sten. og Birkenfeld i Rhinprovinsen, begge erhvervede i Begyndelsen af det 19. Aar-
hundrede og hver c. 500 km2. Oldenburg blev 1814 Storhertugdømme; efter Forfat-
ningen af 1849 (revideret 1852 og 19091 er det et konstitutionelt Monarki, Land-
dagen (45 Medl.) vælges ved direkte Valg paa 5 Aar, Fyrstendømmerne Lübeck og
Birkenfeld har dog særegne Provinsialstænder. Befolkningen med noget hollandsk
Præg er overvejende protestantisk (107,500 Katolikker, 1500 Jøder). Agerbrug og
Kvægavl er de vigtigste Erhverv, ogsaa Skibsfart er betydelig, Industrien er ikke stor.
I Oldenburg, som mod NØ. er frugtbart Marskland, mod V. og S. mest Hede- og
Mosestrækninger: Ved den sejlbare Hunte ligger Hovedstaden O.denburg, med Foi-
stad Osternburg 30.200 Indb., en gammel By med Handel, især med Heste; i Om-
egnen er der mange Haver og Villaer; mod 0. Delmenhorst, 22,500 Indb., med In-