Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
De frie Hansestæder. Oldenburg. Anhalt. Braunschweig. 413 dustri i Linoleum, Bomuld. Kork og Tobak; ved Weser de smaa Havne Elsfleth og Brake, c. 4500 Indb , den sidste var Bremens Havn indtil Bremerhafens Anlæggelse 1827; nær ved Jadebugten Varel, 6600 Indb., med Industri; mod NV. Handelsbyen Jever, 5800 Indb., og ved Weihelmshafen den i den sidste Tid opvoksede Rüstringen (Bant), 47,600 Indb., med store Skibsværfter. Øen Wangeroog hører til Oldenburg. — I Lübeck ligger Eutin ved Søen af s. Navn, 6200 Indb., tidligere Fyrstebiskoppen af Lübecks Residens. — I Birkenfeld, af hvis 50,500 Indb. c. Vs er Katolikker, ligger den lille By af s. Navn, 6800 Indb., og Oberstein ved Nahe, 9700 Indb.. med store Agatsliberier. IV. De mellemste smaa Stater. Omkring den 52. Breddegrad ligger de 5 smaa Stater Anhalt, Braunschweig, Schaumburg-Lippe, Lippe og Waldeck, til Dels med meget sønderdelte Territorier. 1. Hertugdømmet Anhalt er det askaniske Hus’ Stammeland, og Slægten her- sker der endnu; Landet har tit været delt, indtil 1847 og 1863 endog i de tre Linjer Dessau, Køthen og Bernburg, da de to sidste uddøde. Hovedmassen ligger, indeslut- tet af preussisk Sachsen, paa begge Sider af Elben, 0. for Floden er det sandet og skovbevokset, V. for Floden frugtbart; desuden er der 5 smaa Enklaver, det største mod V., stødende op til Braunschweig. Efter Forfatningen 1859 (revideret sidst 1895) er Anhalt et konstitutionelt Hertugdømme med Etkammersystem, Landdagen bestaar af 36 Medl. Befolkningen er protestantisk (12,800 Katolikker, 1400 Jøder); der drives betydeligt Agerbrug (Roesukker), Bjærgværksdrift (Salt og Brunkul) og Industri. Inddeling i 5 Kredse. Hovedstaden Dessau ved Mulde, 55,600 Indb., har Klædeindustri og Uldhandel; Rosslau ved Elben, 11,400 Indb., Køthen, 23,400 Indb., og Bernburg ved Saale, 33,700 Indb., har ligeledes Industri. Ved Leopoldshall, nær ved den sachsiske By Stassfurt, findes de største Saltlejer. 0. for Elben ved Nuthe ligger Zerbst, 19,200 Indb., i Omfang den største By, med Industri; i Distriktet mod V., Fyrstehusets Stam- meland, ligger Ballenstedt, 6100 Indb., smukt ved Unterharz, i Selkedalen mod S. Jærnværket Mägdesprung og Alexisbad. 2. Hertugdømmet Braunschweig, der i over 3 Aarhundreder har været i den ældre welfiske Linje Braunschweig-Lüneburgs Besiddelse, er omsluttet af Hannover og preussisk Sachsen og bestaar, foruden af 5 smaa Enklaver, af 3 Hoveddele: den største N. for Harzen, gennemstrømmet af Oker, det andet i Hannover mellem Harzen og Weser, det tredje i Unterharz. Efter Forfatningen af 1851 er det et konsti- tutionelt Monarki med Landdag (48 Medl.); efter den ældre regerende Linjes Uddøen 1884 er Landet i Stedet for at gaa over til den yngre welfiske Linje Hannover blevet styret af et Regentskabsraad indtil 1913, da Welferne efter en Udsoning med Preus- sen atter besteg Tronen. Befolkningen er protestantisk (25,900 Katolikker, 1800 Jøder). Agerbrug og navnlig Kvægavl, især i den frugtbare nordlige Del, Bjærgværksdrift og Industri, navnlig i Roesukker, er vigtige Næringsveje. Inddeling i 6 Kredse. I den nordlige Del: Hovedstaden Braunschweig ved Oker, 143,600 Indb., er en By, der navnlig i den senere Tid har hævet sig betydelig (1861: 42,000 Indb.) ved Handel og Industri; der holdes aarlig flere Messer, Industrien beskæftiger sig især med Maskinfabrikation. Jutevæveri, Sukker, 01, Konserves, Honningkager og Pøl- ser. Den gamle, 861 anlagte og middelalderlig udseende By med mange Bindings- værkshuse har, fra den Tid den var en mægtig Hanseby, mange Minder i sine gamle Kirkebygninger — i Domkirken ligger Henrik Løve begravet —, Klosterbygninger, Lavshuse osv., her nævnes Raadhuset, Katharinen- og Andreaskirche, af nyere Byg-