414
Tyskland.
ninger Slottet og Museet med en værdifuld Malerisamling. Mod S. ved Oker ligger
Wolfenbüttel, 18,900 Indb., med et berømt Bibliotek, hvor Lessing virkede (i Braun-
schweig, hvor han døde, findes en Statue af ham); mod 0. Helmstedt, 16,400 Indb.,
indtil 1809 Universitetsby, og Schoningen, c. 9500 Indb. — I den mellem Hannover
indeklemte Del mod NØ. ligger Lutter am Barenberg, kendt fra Slaget 1626, og mod
V. ved Weser Holzminden, 10,200 Indb., med Handel, Skibsfart og Industri. — I
Unterharz ligger Blankenburg, 11,500 Indb., med et hertugeligt Slot.
3. Fyrstendømmet Schaumburg-Lippe, regeret siden 1640 af en yngre Linje af
Huset Lippe, der 1807 antog Fyrstetitlen, ligger 0. for Weser mellem Byerne Minden
og Hannover, mod S. strækkende sig over Bückeburg og Weser. Efter Forfatningen
(1868) er Fyrstendømmet et konstitutionelt Rige med en Landdag (15 Medl.) Be-
folkningen er protestantisk (700 Katolikker, 200 Jøder). Agerbrug og Kvægavl er
vigtige Næringsveje; Skovhugsten og Stenkulslejerne giver ogsaa godt Udbytte. Ind-
deling i 3 Amter og 2 Byer, Bückeburg og Stadthagen.
Hovedstaden er Bückeburg, 5700 Indb.; i Nærheden ligger Eilsen, med mine-
ralske Bade. Mod NØ. ligger Stadthagen, paa en kunstig 0 i Steinhuder Meer ligger
den tidligere lille Fæstning Wilhelmstein.
4. Fyrstendømmet Lippe, hvis Fyrstehus er et af Tysklands ældste, blev 1720
Fyrstendømme; det er, med Undtagelse af nogle Enklaver i Westfalen, et sammen-
hængende frugtbart Land mellem Weser og Teutoburgerwald. Det er efter Forfat-
ningen (1836, revideret sidst 1876) et konstitutionelt Fyrstendømme med en Land-
dag (21 Medl.). Befolkningen er protestanisk (4000 Katolikker og 600 Jøder). Ager-
brug og Kvægavl, nogen Industri. Inddeling i 13 Amter og 7 Byer.
Nær ved Werra ligger Hovedstaden Detmold, 14,300 Indb., en smuk By med
Industri i Lærred og Tobak; mod V. Grotenburg, hvor Hennannsmonumentet staar;
mod N. ved Bega Lemgo, 10,000 Indb., med Industri i Merskumspiber.
5. Fyrstendømmet Waldeck, tidligere Grevskab, fra 1712 Fyrstendømme, be-
staar af to Dele; mod N. det lille Fyrstendømme Pyrmont (c. 60 km2), 0. for Lippe,
og mod S. Fyrstendømmet Waldeck (c. 1050 km2), et tyndt befolket Bjærgland, inde-
sluttet af Westfalen og Hessen-Nassau. Efter Forfatningen (1852) er Fyrstendømmet
et konstitutionelt Monarki med en Landdag (15 Medl.), men siden 1867 staar Riget
under preussisk Forvaltning. Befolkningen er protestantisk (2900 Katolikker, 600
Jøder). Agerbrug og Kvægavl, ogsaa Bjærgværksdrift, mindre Industri. Inddeling i
4 Kredse.
I Pyrmont ligger den lille By af s. Navn, meget besøgt mineralsk
Waldeck ligger den lille Hovedstad Arolsen, 2800 Indb., og Badestedet
4000 Indb.
Badested; i
Wildlingen,
Kurfyrsten-
V. Kongeriget Sachsen.
Begyndelsen til det nuværende Sachsen daterer sig fra 1423, da
dømmet Sachsen-Wittenberg efter den gamle Slægts Uddøen blev forenet med Mark-
grevskabet Meissen; 1485 deltes Landet i den ernestinske Linje, der fik det meste af
Landet samt Kurværdigheden, og den albertinske Linje, der havde den mindre Del
med Dresden; men 1547 blev som Følge af den schmalkaldiske Krig Forholdet om-
vendt, den sidste fik Kurværdigheden, medens den første indskrænkedes til Thü-
ringen. Den Stilling, Sachsen siden Reformationstiden indtog som Protestantismens
Fører, gik tabt 1697, da Kurfyrst August for at blive polsk Konge gik over til Kato-
licismen, og Forbindelsen med Polen bidrog meget til at svække Sachsens Stilling;
1806 blev det Kongerige, 1815 maatte det afstaa niere end Halvdelen af Landet til