416
Tyskland.
Broer; af Bygninger nævnes i Neustadt det japanske Palais med Bibliotek (over 1/2
Mill. Bd.) og Antiksamling; i Altstadt nær ved Friedrich-August Broen og Teater-
pladsen det kgl. Slot, bygget i det 14. Aarhundrede og udvidet af August II, den
katolske Hofkirke, Hofteatret og der Zwinger, en Samling af Pavilloner fra August
Il’s Tid med Museer, der danner en aflang Firkant, hvis nordøstlige Side afsluttes
af det nye Museum med den verdensberømte Malerisamling; endvidere Frauen-
kirche paa Neumarkt, en Kirke i St. Peterskirkens Stil med Kuppel, og Museet Jo-
hanneum med Porcellænssamlingen. Af de mange Læreanstalter mærkes den poly-
tekniske Skole. Dresden driver betydelig Handel og Industri (mest i de vestlige og
sydvestlige Forstæder), navnlig i Tobak (Cigaretter), Straafletning, Kemikalier, kun-
stige Blomster, Symaskiner, 01 m. m. S. for Dresden ved Elben ligger Slottet Pillnitz,
kgl. Sommerresidens; sydligere ved Elben Pirna, 19,500 Indb., Midtpunkt lor store
Sandstensbrud, Konigstein, 3900 Indb., med Fæstning, og Mineralbadet Schandau,
3400 Indb., det sachsiske Schweiz’ Midtpunkt. SV. for Dresden den plauensche
Grund eller Weisseritzdalen med rige Stenkullejer, der har stor Betydning for Dres-
dens Industri. Mod V. i Muldes Dal ligger Freiberg. 36,200 Indb., med store Bjærg-
værker og et kendt Bjærgakademi samt en gammel interessant Domkirke; NV. for
Dresden ved Elben Meissen, 35,900 Indb., Sachsens ældste By og tidligere Hovedstad
med et Slot og en gammel Domkirke samt den 1710 oprettede Porcellænsfabrik, den
ældste i Evropa, desuden Afranum eller „Fürstenschule“, i Omegnen er der Vinavl;
længere nede ved Elben Riesa, 15,300 Indb., vigligt Overgangspunkt over Elben og
Jærnbaneknudepunkt, med Industri; 0. for Elben ved Røder Grossenhain, 12,200
Indb., og Radeburg, 13,400 Indb., begge med Industri. — I Leipzig, 3570 km2 med
1,234,600 Indb.: Mod NV. i en Slette nær ved Elsters, Pieisses og Parthes Forening
ligger Leipzig, 626,300 Indb. med de nedennævnte Forstæder, Sæde for den tyske
Reichsgericht og en af Tysklands vigtigste Handelsbyer; allerede i det 15. Aarhun-
drede var den betydelig som saadan paa Grund af sin udmærkede Beliggenhed ved
de to Hovedveje fra Vest- og Sydtyskland, og dens tre aarlige Messer (Nytaar, Paaske
og Mikkelsdag) har endnu stor Vægt; en ligesaa stor Betydning har den som Uni-
versitetsby — dens 1408 stiftede Universitet med rige Samlinger er et af de mest
besøgte (aarlig c. 5000 Stud.) — og som Hovedsæde for den tyske Boghandel; ogsaa
hvad Musik angaar, indtager den en særdeles fremragende Plads (Gewandhauskon-
certerne, Konservatoriet); tillige har den i den senere Tid faaet en livlig Industri i
de forskelligste Grene, forrest staar vel alt, hvad der vedrører Bog- og Stentrykkeri,
dernæst Maskin- og Tekstilindustri, Fabrikation af Kemikalier og Musikinstrumen-
ter, Ølbryggerier m. m. Byen bestaar af en indre Del med høje, godt byggede Huse,
omgivet af de 5 tidligere Forstæder, hvortil kommer en Mængde til Dels af Arbejder-
befolkningen beboede Forstæder som Gohlis, Lindenau, Plagivitz, Konneivitz, Reud-
nitz og Volkmarsdorf. Af Bygninger nævnes i den indre By den gamle Thomas-
kirke, det kgl. Slot og, ved den store Augustusplatz, Augusteum, der med de tillig-
gende Bygninger rummer Universitetet, samt det nye Teater og Museumsbygningen.
Leipzigersletten er historisk kendt fra flere Slag, som 1631 (ved Breitenfeld] og
„Folkeslaget“ 1813, for hvilket der 1913 er rejst et kolossalt Nationalmindesmærke
(96 m højt). Mod 0. ved Mulde ligger Wurzen, 18,600 Indb., med Industri, og
Grimma, 11,400 Indb., med kendt „Fürstenschule“, ved Freiburger Mulde Leisnig,
8000 Indb., Døbeln, 19,600 Indb., begge med Industri og Kornhandel; ved Zschopau
Waldheim, 12,400 Indb., og Mittweida, 17,800 Indb., Industribyer; mod SØ. Haini-
chen, 7900 Indb., med stor Industri i Flonel; mod NØ. Oschatz, 10,800 Indb.. i
Nærheden Slottet Hubertsburg, Fredslutning 1763. — I Chemnitz, 2170 km2 med
920.500 Indb., hvor Industrien er størst, ligger ved Chemnitz Hovedstaden af s.