Konger. Sachsen. Thiiringske Stater.
417
Navn, 287,800 Indb. (1861: 50,000), Hovedsædet for Bomuldsspinderierne tillige
med stor Maskinfabrikation ni. m.; af andre Fabriksbyer nævnes Limbach, 16,800
Indb., Glauchau, 25,200 Indb., Meerane, 25,500 Indb., Frankenberg, 13,600 Indb.;
mod S. ligger den højtliggende Annaberg, 18,900 Indb., og Buchholz, 9700 Indb.,
begge med stor Industri i Possementvarer og Kniplinger. — I Zivickau, 2550 km2
med 957,700 Indb., det sydvestligste Hjørne, ligeledes gennemgaaende Fabriksdistrikt,
ligger ved Mulde Hovedstaden Zivickau, 73,500 Indb., i hvis Nærhed Stenkulslejerne
ved Planitz — Oberplanitz, 12,300, og Niederplanitz, 12,400 Indb. — og Fabriksbyer-
ne Krimmitsch.au, 28,800 Indb., Werdau, 20,800 Indb., og mod S. Aue, 19,400 Indb.
I Vogtland mod V. nævnes af Fabriksbyer Reichenbach, 29,700 Indb., og Plauen,
121,300 Indb., Vogtlands Hovedstad og Midtpunkt for det sachsiske Kniplings- og
Broderidistrikt, endvidere Auerbach, 15,600 Indb., Frankenstein, 15,700 Indb.,
Schneeberg, 9000 Indb., Eibenstock, 9500. og Ølsnitz, 16.200 Indb.
V I. De thiiringske Stater,
mellem Kongeriget Sachsen og Hessen-Nassau paa begge Sider af Thüringerwald,
nemlig de 4 sachsiske, der regeres af den ernestinske Linje, de to schivarzburgske
og de to reussiske, frenibyder endnu med deres meget indviklede Territorier et Bil-
lede af den tidligere Splittelse i Tyskland. De beskrives fra 0.'til V.
1. Hertugdømmet Sachsen-Altenburg bestaar af 2 omtrent lige store Dele: den
østlige eller Altenburgske Kreds, sluttende sig til Sachsen og særlig skikket til
Agerbrug, og den vestlige eller Saal-Eisenbergske Kreds, skilt fra den forrige
ved reussiske og weimarske Lande og rig paa Skov. Efter Forfatningen (1831, sidst
revideret 1870) er det et konstitutionelt Hertugdømme med Etkammersystem, Land-
dagen bestaar af 30 Medl. Befolkningen er protestantisk (7200 Katolikker, 200 Jø-
der). — Altenburg nær ved Pieisse, 40,000 Indb., har Handel og Industri; paa en
Højde ligger det store Slot; sydligere Fabriksbyerne Schmolln, 10,300 Indb., og
Ronneburg, c. 6500 Indb., Mineralbad. Mod V. ligger Eisenberg, 10,700 Indb.
2. Fyrstendømmet Reuss, ældre Linje (Reuss-Greiz) ligger, afset fra nogle
mindre Parceller, ved Elster. Efter Forfatningen 1867 er det et konstitutionelt Fyr-
stendømme (Regenterne i begge Riger kaldes alle Heinrich siden det 12. Aarh.) med
en Landdag (12 Medl.). Befolkningen er protestantisk; der er betydelig Industri, og-
saa Kvægavl. — Hovedstaden er Greiz ved Elster, 23,200 Indb., en gammel By med
Tekstilindustri ligesom i Zeulenroda, 10,400 Indb.
3. Fyrstendømmet Reuss yngre Linje (Reuss-Schleiz) bestaar af 2 Hoveddele
foruden nogle Enklaver: en nordlig el. Unterländischer Bezirk om Elster mellem
Sachsen-Altenburgs to Dele, og en sydlig el. Oberländischer Bez. omkring Saale
ved Frankenwald. Efter Forfatningen 1852 er det et konstitutionelt Fyrstendømme
med en Landdag (16 Medl.). Befolkningen er protestantisk (3500 Katolikker, 400
Jøder). Industri og Kvægavl. — Hovedstaden er Gera ved Elster, 49,300 Indb., med
betydelig Handel og Industri („Klein-Leipzig“), navnlig i Uld og Tobak, 1780 af-
brændte Byen næsten helt. — Ved Wiesenthal ligger Schleiz, 5600 Indb., med Tekstil-
industri; ved Lemnitz Lobenstein.
4. Storhertugdømmet Sachsen-Weimar, der overlodes Kurfyrst Johan Fried-
rich af den ernestinske Linje efter den schmalkaldiske Krig, og i Begyndelsen af
det 19. Aarhundrede blev Storhertugdømme, bestaar af 3 større Dele foruden en
Mængde smaa stærkt spredte Parceller: en østlig eller Neustadter kredsen, inde-
sluttet af Reussiske og Altenburgske Territorier, en midterste eller Weimarkredsen,
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog II.
27