428 Tyskland.
en Bio, Kehl. 3. I Karlsruhe, 2575 km2 med 610,800 Indb., Rhindalen i Landets
smalleste Del, ligger Karlsruhe, 134,300 Indb., Landets Hovedstad, grundlagt om det
1715 i Hartwald byggede Jagtslot, fra hvilket der førte Alléer stjærneformet ud til
alle Sider, saaledes at den ældre Del af Byen, der ligger S. for Slottet, er bvgget i
Vifteform; den har en betydelig polyteknisk Skole og stor Industri, især i Maskiner,
Lokomotiver, Vogne samt Kunstindustri. Mod N. ligger Bruchsal ved Salzbach,
15,400 Indb., mod 0. Durlach, 14,200 Indb., og Bretten, 5300 Indb., Melanchtons
Fødeby, mod S. Ettlingen, c. 9000 Indb., og mod SØ. Pforzheim, 73,800 Indb., alle
Industribyer, den sidste er Landets største, navnlig kendt for sine Guld- og Sølv-
arbejder; mod S. Rastatt ved Murg, 15,200 Indb., tidligere Fæstning, og Baden
(Baden-Baden), 22,100 Indb., et verdensberømt Badested med store Hoteller og
Anlæg og besøgt af over 80,000 Gæster aarlig; Badene var allerede kendte paa Ro-
mernes Tid (Civitas Aurelia Aquensis). — 4. I Mannheim, 3600 km2 med 641,500
Indb., den nordøstlige Del, ligger nær ved Rhinens og Neckars Forening Hoved-
staden Mannheim, 206,000 Indb., Landets største By, anlagt i Begyndelsen af det
17. Aarhundrede omtrent som de amerikanske Byer i Skakbrætform, men først i det
19. Aarhundrede i Opkomst som Handels- og Fabriksby (Gummi- og Jærnvarer).
Mod NØ. ligger IVeinheim, 13,900 Indb., mod S. Schwetzingen, 6900 Indb., kendt
af sit Lystslot med en meget stor Park; ved venstre Neckarbred det smukt belig-
gende Heidelberg, 56,000 Indb., særlig kendt af sit 1386 stiftede, nu protestantiske
Universitet (aarlig c. 2500 Stud.); den store Slotsruin, der nu for en Del er restav-
reret, minder om de Franskes Indfald i Pfalz 1689. Mod NØ. ved Mains og Taubers
Forening ligger Wertheim, 3700 Indb.
IV. Storhertugdømmet Hesse n.
Kernen al dette Land dannes af de Besiddelser, der gaves til Linjen Hessen-
Darmstadt, da Landgreve Philip af Hessen ved sin Død 1567 delte sine Lande
mellem Sønnerne; senere kom andre Dele til, navnlig under Napolonstiden; 1806
blev det Storhertugdømme. Landet bestaar af to adskilte Dele: den større Del mod
S. bestaar af en Del af Rhindalen S. for Main, mod 0. omfattende en stor Del af
Odenwald, mod V. strækkende sig til Hart, og deles i Provinserne Starkenburg 0.
for og Rheinhessen V. for Rhinen; den mindre nordlige Del eller Provinsen Ober-
hessen omsluttes af preussisk Hessen-Nassau og bestaar af Vogelsberg og Sletten
mod V. til Taunus (Wetterau). Efter Forfatningen 1820 (revideret 1911) er det et
konstitutionelt Rige med Tokammersystem; første Kammer bestaar af de fyrsti. Prin-
ser, mediatiserede Fyrsteslægters Overhoveder, høje Embedsmæncl osv., andet Kam-
mer vælges paa 6 Aar (55 MedL). Befolkningstætheden er 167 paa 1 km2, daarligst be-
folket er Oberhessen (94), medens den sydlige Del er meget tæt befolket, navnlig
Rheinhessen (278); Indbyggerne er overvejende Protestanter, 848,900 (Oberhessen
er næsten helt protestantisk); 397,500 er Katolikker og 21,100 Jøder; der er betyde-
lig Agerbrug i den sydlige Del og Wetterau, ogsaa Vin-, Frugt- og Tobaksavl, over-
vejende Kvægavl i Odenwald og Oberhessen; Industrien er betydelig, navnlig Ober-
hessen har en Del Bjærgværksdrift.
1. 1 Starkenburg, c. 3000 km2 med 590,400 Indb., ligger Darmstadt, 87,100
Indb., Landets Hovedstad, grundlagt i det 14. Aarhundrede; i den senere Tid har
den som Handels- og Industriby faaet et helt moderne Præg, kun den østlig belig-
gende Altstadt har snævre, mørke Gader; den har polyteknisk Skole. Ved Main
ligger Offenbach, 75,600 Indb., med betydelig Industri, især i Vogne, Maskiner og