429
Baden. Hessen. Elsass-Lothringen.
STrlVarerJ r°d S- Bensheim> 8900 Indb- med Industri. - 2. I Bheinhessen,
1400 km med 382,400 Indb., ligger ved Rhinen lige overfor Mains Indløb Hoved-
staäen 117,500 Indb., forbundet ved en Bro med den paa den anden Bred
liggende Forstad Kastel; Mainz, tidligere Hovedstad i Kurfyrstendømmet af s Navn
og Fæstning, allerede under Romerne kendt for sin vigtige strategiske Beliggenhed
(Moguntiacum) var i Middelalderen en betydelig Handelsby: endnu er den en af
Rhinens største Handelsstæder og har tillige en Del Industri; i den sidste Tid forsvin-
ei det gammeldags Præg mere og mere, navnlig er den nordlige Del, Neustadt, en
• Blandt Bygnmgerne nævnes den store gamle Domkirke og Slottet-
1 Nærhede^^Domkirken staar Thorvaldsens Statue af Guttenberg, der er født her’
Mod S. ved Rhinen ligger Worms, 40,800 Indb, en meget gammel By, Burgundernes
Residens og i Middelalderen en af Tysklands vigtigste Byer med mange historiske
Minder, som Rigsdagen 1521, om hvilken det store Luthermindesmærke erindrer-
4tt?D;er frH den tidHgere Middelalder; i Omegnen er der stor
inaVl (Liebfrauenmilch). Mod SØ. Lampertheim, 10,300 Indb., med Tobaksindustri
,Ved Rhinen’ som Oppenheim, Nierstein og, V. for Mainz,
det af Harald Klaks Daab kendte Ingelheim, er alle Vinbyer; ved Nahe og Rhinen
1h 00i° Indb” med VinaV1 °8 HandeL ~ 3‘ 1 ()berhessen, 3300 km2
, f0^’200 Indb ’ h^er ved Lahn Hovedstaden Giessen, 31,200 Indb. med et 1607
shftet Universitet og Industri; mod NØ. ved Schwalm Alsfeld, 5000 Indb. med In-
vwl !’ 1 y±iaU Friedber9> 9500 Indb., og Badestederne Nauheim, 5600 Indb og
Vilbel ved Nidda. ’’ 6
. • Rigslandet Elsass-Lothringen.
11RhFrJnikligp 1871 erobrede Landskaber Elsass (Alsace), Vogesernes Øst-
DpI *hindale” fra den burgundiske Port til Floden Lauter, og den nordøstlige
doih tLn-h\ing^ (Borvaine)’ melIem Vogeserne og Ardennerne, styres som „umid-
art Rigsland af det tyske Riges Fællesorganer, Kejseren og Rigsdagen til hvil-
16 MedL; SMen 1879 Staar “ af udnævnt Staiholder i
nfpdTil ! ;in«St-atiOnen; ifL Lov af 1911 Udstedes Landets L°ve af Kejseren
med Billigelse af In i to Kamre delt Landdag; 1. Kammer bestaar af høje Rigs-
em jedsmænd, Repræsentanter for Institutioner osv., 2. Kammer af 60, paa 5 Aar di-
rekte valgte Medl. Af Befolkningen er c. 200,000 fransktalende, navnlig er Lothringen
ransk kun den nordligste Del er overvejende tysk; Elsass er overvejende tysk, men
ogsaa her brydes som i gamle Dage det galliske og germanske Element, og de dan-
nede Klasser yder gennemgaaende stærk Modstand mod Germaniseringen der drives
in428S300 Hensynsløshed her som i Slesvig. Indbyggerne er overvejende Katolikker,
M28 300; af Protestanter (mest i Unter-Elsass) er der 408,300, af Jøder 30 500
Hovederhverv er Agerbrug (Korn, Kartofler, Roesukker, Humle, Tobak og megen
Vin) og Kvægavl samt Industri (særlig i Ober-Elsass), der støttes af en ret betydelig
dHf„t’Tna7hg 1 Jærn’ men °Ssaa 1 Kul (mod N.), Salt og Petroleum.
Landet deles i 3 Kredse.
Al C' 8300 km2 med I’218-800 Indb-. deles i Unter-Elsass (Basse-
Alsace, Nordgau) mod N., hvor Agerbrug, med betydelig Vin-, Humle- og Tobaksavl
TekSd"" ’ °r Ob"-Elsass (Haute-AIsace, Sundgau), som har meget stor
Tekstilindustri, navnlig , Bomuld. - I Unter-Elsass, der paa et lille Stykke griber
vei ogeserne til Saar, ligger ved III og Rhin-Rhfinekanalen Strassburg, 178.900