Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
FJERDE KAPITEL ØSTEVROPA* * * * * * 1 * *) DET ØSTEVROPÆISKE LAVLAND 4 1. Horisontal Udstrækning. Ydre Omrids. a. Det østevropæiske eller sarmatiske Lavland strækker sig fra Karpaterne og Østersøen til Ural, og fra det sorte Hav og den pontisk-kaspiske Indsænkning til det nordlige Ishav. Det ligger mellem den 45. og 70. Breddegrad — det sydligste Punkt er Kap Saritsj paa Krim, 440 40’ n. Br., det nordligste ligger ved det Jugorske Stræde, 69° 40’ n. Br. —, og det er lejret temmelig lige om den 40. Længdegrad, idet den 20. gennemskærer Østersøen med den bottniske Bugt og den 60. følger Ural; Polens Vestgrænse ligger under 17 o 50’ ø. L., mod NØ. naar det evropæiske Rusland til 66° ø. L. paa Grund af Uralkædens Bøjning; det strækker sig saaledes gennem 25 Breddegrader, Linjen fra Varangerfjord til Krims Sydspids er c. 2870 km, og gennem 48 Længdegrader, Linjen fra Polens Vestgrænse til Ural er c. 2700 km, til Guvernementet Orenburgs Østgrænse c. 3100 km. Landmassen er med Fradrag af Grænsebjærge og de indtrængende Bugter over 5 Mill, km2, altsaa rigelig Halvdelen af Evropa; med Finland, der vel i fysisk Henseende staar nærmere ved den skandi- naviske Halvø, men som behandles her af historiske Grunde, er det c. 5,4 Mill. km2. Naar dets Indflydelse langt fra svarer til dette betydelige Areal, erindres her blot om, at det i fysisk Henseende er den uheldigst stillede Del af Evropa dels ved sit gen- nemgaaende stærkt kontinentale Præg, dels fordi en betydelig Del mod N. ligger uden for Agerdyrkningsbæltet. b. Om Landegrænsen er der til Dels allerede tidligere givet Antydninger. Græn- sen mod Asien dannes af Uralkæden. Uralfloden og Manytsjlavningen eller den *) De russiske Navne volder særlig Besvær, da det russiske Sprog bruger et eget Alfabet, og Be- handlingen af Navnene er aldeles vilkaarlig. Ved mange har man forladt den russiske Ortografi og søgt ved Omskrivning at komme saa nær som mulig til Udtalen, men ved en stor Del har man bi- beholdt den oprindelige russiske Stavemaade, saaledes at de ved Omskrivning i Lighed med den første Klasse i den Grad vilde afvige fra den Form, hvori de nu een Gang er slaaede fast, at de vilde blive ukendelige. Her gives kun følgende almindelige Antydninger om Udtalen: e faar i Reglen et svagt Forslag a'f i, ogsaa hvor her ikke i Omskrivningen er brugt je (Neva = Njeva); i betonet Stavelse antager e i visse Tilfælde Udtale af jo (jaa); i faar ogsaa, navnlig efter t, d, n og s, et svagt Forslag af j (Nisjni=Njisjnii); o udtales som meget aabent aa, og, naar det staar foran den betonede Stavelse, som a (Örel == Ariol) Om Hvislelydene henvises til, hvad der er sagt i Anni. 1 p. 323; z og s, hvoraf det første lyder blødere, som det franske j, bliver man nødt til at gengive paa samme Maade: ved sj. For Betoningen kan der ikke gives Regler; medens den i czechisk ligger paa første, i polsk paa næstsidste Stavelse, gælder ingen almindelig Regel her.