Horisontal Udstrækning. Ydre Omrids. 433
pontisk-kaspiske Indsænkning (se I p. 259 og II p. 5); gennem denne Indsænkning,
c. 650 km bred, i hvilken den østlige og vestlige Manytsj flyder fra et Vandskel i
Midten, der er c. 25 m over det sorte Havs Overflade, har man tænkt at grave en
Kanal, der forbinder de to Have. Grænsen mod Evropa mellem Donaumundingen
og Kurisches Haffs Nordspids er i lige Linje noget over 1200 km; mod S. staar her
Lavlandet i Forbindelse med den valakkiske Slette, vestligere danner Karpaterne en
skarpere Grænse; i Aabningen mellem disse Bjærge og Østersøen, c. 550 km, hvor det
østevropæiske og mellemevropæiske Lavland gaar over i hinanden, falder Grænse-
linjen i Weichselbæknet (se II p. 249). Endelig staar Østevropa mod NV. i Forbin-
delse med den skandinaviske Halvø, mellem den bottniske Bugt og Varangerfjord er
der noget over 500 km; den politiske Grænse, følgende til Dels Muonio-Torne- og
Tanaelv, gaar her over næsten ubeboede Søplateauer.
Idet der gaas over til den nærmere Beskrivelse af Kysterne, gøres opmærksom
paa, at hvor vigtig en Livsbetingelse disse end er for Rusland, er de dog langt fra
gunstige; Rusland berører kun eet af de store Verdenshave, det nordlige Ishav, og
skønt dette har en temmelig indskaaren Kyst, er det dog af ringe Betydning paa
Grund af den afsides Beliggenhed og den stærke Isdannelse, tilmed er Kysten om-
given af et 80—100 km bredt Tundrabælte; de andre to er Indhave, deraf har Øster-
søen den mest indskaarne Kyst, men ogsaa her standser Isen Skibsfarten næsten hele
Vinteren, og ikke en Gang Havnene ved det sorte Hav, som har den mindst heldige
Kystfoini, er helt fri for Isen.
For Ruslands Vedkommende begynder Østersøens Kyst, i alt c. 1200 km, ved
Nordspidsen af Kurisches Haff. Herfra gaar Kysten c. 270 km mod N. og NØ. over
Liiserort til Kap Domesnæs, hvorpaa den ved at dreje mod SØ., 0. og N. danner
den rigaiske Bugt. Efter at have afsat den mindre Pernaubugt gaar Kysten atter
c. 120 km mod N. til Kap Spint. Den rigaiske Bugt lukkes til Dels af Øen Øsel
med Mohn og den ved Sølasund skilte, mod N. liggende Dagø; Farvandet mellem
Øsel og Kap Domesnæs er c. 30 km bredt, Strædet mellem Øerne og Estlands Kyst
er endnu smallere; her ligger mod N. mellem Dago og Fastlandet Øen Worms og
andre smaa Øer. Kyststrækningen fra Memel til Kap Spint er gennemgaaende flad
og sandet med en fortløbende Klitrække, kun enkelte Steder, som ved Libau, afbrudt
af Strandsøer; ved Træplantning søger man at standse den fordærvelige Sandflugt;
der er kun faa Havne, tilmed anlagte med store Bekostninger; foruden Libau nævnes
H indau og, i det inderste af den rigaiske Bugt, Riga med Dynaipiinde. Fra Kap Spint
gaar den finske Bugts Sydkyst mod 0. c. 250 km til Narovabugten, med en lille Bue
mod N.; det er en stejl, klippefuld Kyst med en Mængde mindre Indskæringer, dog
med faa Øer; af Havnene nævnes Baltisch Port og Reval. Fra Narovabugten, hvorfra
Kysten først gaar mod N. for derpaa at vende sig c. 160 km mod 0., afsættende
Luga- og Koporiabugt, til det inderste og smalleste af den finske Bugt, den saakaldte
Kronstadtbugt, er Kysterne mest flade og paa Grund af Isgangen udsatte for Over-
svømmelser. Fra det inderste af Kronstadtbugten, hvor Neva udmunder og St. Pe-
tersborg ligger, drejer Kysten mod 0. og NØ. til det inderste af Viborgbugten, hvor-
paa den finske Bugts Nordkyst, der nu antager den skandinaviske Kysts Karakter
med dybe Bugter og Skærdannelser, gaar c. 340 km mod VSV. til Kap Hangøudd,
der er c. 80 km fjærnet fra Kap Spint. Betydeligst er Skærdannelsen mellem Fin-
lands Sydvestspids og Ålandsøerne, der ligger i Indløbet til den bottniske Bugt (finsk
Tohjanlahti); Skærene besværliggør meget Sejladsen til Havnene, som Helsingfors.
Af Smaaøerne nævnes Kotlin, paa hvilken Kronstadt ligger, og Hogland. Fra Hangø-
udd gaar den bottniske Bugts Kyst, stadig ledsaget af Skær, først et Stykke mod NV.
forbi Åbo, derpaa c. 290 km mod N., paa hvilken Strækning kun Havnen Bjørneborg
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog II. 28