Ydre Omrids.
435
rot; efter derpaa at have afsat mod S. Chaipudyrskajabugten gaar Kysten i en Bue
mod NV. til Kap Pyrkov ved det Jugorske Stræde, der skiller Fastlandet fra Øen
Vaigatsj, c. 3700 km* (se I p. 261). Den udenfor liggende 0 Novaja Semi ja regnes
med hl Evropa (se II p. 5).
Om det kaspiske Hav (se for øvrigt I p. 280) bemærkes, at den i lige Linje c. 500
km lange Kyst ira Urals til Manytsjs Munding er meget flad, rig paa lange, smalle
Bugter (I Imens) og Landtunger (Bugors) samt ledsaget af en Mængde lave
Holme, navnlig ved Volgas Munding, hvor de ved Flodens Alluvioner bliver større
Banker og danner et vidt forgrenet Delta, i hvis Indre Astrachan ligger; Vandet er
her saa lavt, at kun, naar dette stiger med sydlige Vinde, kan større Skibe komme
ind til Havnen. — Ogsaa det sorte Havs (russisk: Ts jerno je More) Kyster er gennem-
gaaende flade og farlige, navnlig gælder det det asovske Flav, c. 37,500 km2, Old-
tidens Palus Mæotis, Russernes Asovskoje More, der ved den 25,700 km* store Halvø
Knm adskilles fra det sorte Hav. Indløbet til det er det c. 50 km lange Stræde ved
Kertsj eller Jenikale (Bosporus Cimmerius) mellem den sønderrevne Halvø Taman
og den fra Krim udspringende Halvø Kertsj. Efter paa Nordsiden af Taman at have
afsat Temrjukbugten gaar det asovske Havs Kyst over 300 km mod NØ. over det
fremspringende Kap Dolgaja til Dons Delta, derpaa c. 375 km mod SV. for der-
efter at vende sig mod SØ. langs den 110 km lange smalle Landstrimmel Arabat, der
afgrænser det raadne Hav (se nedenfor), til Bugten af s. Navn ved Roden af Halv-
øen Kertsj. Det asovske Hav er i Gennemsnit 10 m, men mange Steder kun 4__6 m
dybt, Havnene Asov og Taganrog kan kun naas af lidet dybtgaaende Skibe. Fra
Strædet ved Kertsj gaar Krims stejle Sydkyst mod SV. over Kaffabugten til Kap
Santsj; Halvøens Sydvestkyst er mere indskaaren, her ligger Sevastopolbugten og
Salamitabugten mellem Kap Chersones og Kap Eupatoria-, Nordvestkysten fra Kap
Tarkan-Kut til Landtangen Perekop danner med Fastlandet det døde Hav eller
Karkinitbugten. Kun ved den 8—10 km brede Landtange Perekop hænger Krim
sammen med det øvrige Land, thi mellem denne og Landstrimlen Arabat ligger en
for§renet Samling af stagnerende Vand eller Sumpe, det saakaldte Sivasj eller
Gniloje More (Raadne Hav). Fra Perekop gaar Kysten mod V. med flere Indskæ-
ringer og den lange smalle 0 Tender, hvorpaa den gaar mod N. til den 70 km dybe
Dnjeprs Liman, hvor Flodhavnene Cherson, ved Dnjepr, og Hikolajev, ved Bug,
ligger. Kysten fortsættes atter mod V. over den lidet udprægede Odessabugt, hvorpaa
den fra Kysthavnen Odessa gaar c. 105 km mod SV. over Dnjestrs Liman med Hav-
nen Akkerman til Donaumundingen, ledsaget af Strandsøer og de af Alluvionerne
dannede Sandbanker, P e r r e s i p s.
§ 2. Naturforhold.
Østevropa er i geologisk Bygning og Overfladens Form præget af en i de andre
ele af Evropa ukendt Ensformighed. Naar man undtager Finland med Halvøen
Kola og de nordlige Guvernementer Olonets og Archangelsk samt Landskabet
mellem Volbynien og det asovske Hav, hvor der findes Granitflader, er det hele et
uhyie Sedimentærbækken, der langt op i Tiden har været dækket af Havet, og hvor
Lagene har afsat sig i Ro uden betydeligere Foldedannelser, saa at de ligger i deres
opiindelige vandrette eller svagt hældende Stilling; mod N. bestaar Lagene af Glet-
scheraflejringer, mod S. væsentligt af Løss, deriblandt den nedenfor omtalte „sorte
ord . Det store Indre er dækket af Lag fra den kambriske (dog kun i ringe Grad),
silunske, devoniske, Stenkuls- og den primære Formation, og det saaledes, at de
28*