Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
TREDJE KAPITEL HISTORISK GEOGRAFI § 1. Mennesket. Jordens Befolkning. Skønt Afsnittet om Mennesket og dets Udbredelse paa Jorden (Antropogeogra- ften) lige saa vel som Plante- og Dyreverdenen egentlig hører ind under den fysiske Geografi, foretrækkes det dog at behandle Mennesket i dette Kapitel under eet, fordi .Emnet beiørei saa mange forhold, som falder ind under den historiske Geografi. Menneskene er højst ulige fordelte over Jorden. Jo flere Betingelser et Land har for at ernære Mennesket, jo tættere er det befolket. Frugtbar Jordbund, let Adgang til Havet og meget indskaarne Kyster, tempereret Klima, som er lige langt fra de to Yderligheder: stærk Varme og Kulde, alle saadanne Forhold forøger et Lands Befolkning. Dog er Mennesket i langt ringere Grad end Dyre- og Planteverdenen bundet til den geografiske Bredde, Højdeforhold, bestemte Næringsmidler og lig- nende. Alle Dele af Jorden er beboede (økumeniske) undtagen de antarktiske og en stor Del af de arktiske Lande; næsten to Tredjedele af Menneskeheden bor paa et forholdsvis lille Rum (omtr. 11 Mill, km2 eller omtr. i/12 af alt Land), nemlig Vest-, Mellem- og Sydevropa samt britisk Indien, Kina og Japan. Nøjagtig at angive Menneskenes Antal er umuligt. Ved de første Forsøg paa en saadan Vurdering, omtrent ved Aar 1650, satte man det samlede Tal til 1000 Mill., og dette Tal blev man staaende ved til Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, da man paa Grund af den første Folketælling (1790) i de Forenede Stater og lidt bedre Kendskab til det tyndt befolkede Nordafrika gik ned til 700 Mill. (1000 Mill, har vistnok paa den lid omtrent været det rigtige). Men ved de senere store Folketæl- lingel i Asien, især i britisk Indien, og større Kendskab til kinesiske og ameri- kanske Forhold osv. er man nu bedre blevet i Stand til at vurdere Tallet. Den nyeste Angivelse (1912) er 1680 Mill., fordelt paa følgende Maade: Asien 909,3, Ev- ropa 447,3, Afrika 138,6, Amerika 177, Avstralien 7,8. Men man maa dog ikke glem- me, at disse Tal for en stor Del grunder sig paa Sandsynlighedsberegninger; thi vel kan man mere og mere støtte sig paa regelmæssige Folketællinger — Ruslands første virkelige Folketælling fandt først Sted 1897 —, saa at nu omtrent 60 % af hele Jor- dens Befolkning falder ind under dem, men dels er mange Staters Folketællinger, som Kinas, kun lidet at stole paa, dels er store Egne næsten helt uden for vor Kontrol, saaledes henved Halvdelen af Asien og vistnok ni Tiendedele af Afrika for ikke at tale om andre mindre Dele. 1 Menneskeverdenen som i Plante- og Dyreverdenen hersker der den største Mangfoldighed og Forskellighed. Etnografien og Etnologien søger nu efter de for- skellige Kendemærker at inddele Menneskene i Grupper; men paa Grund af de