86
Historisk Geografi.
utallige Overgange og Nuancer vil en saadan Inddeling altid blive mangelfuld. Det,
der først falder i Øjnene, er Forskellighederne i fysisk Henseende, som Hudtarven,
Haaret, Hjerneskallens Bygning, Ansigtets Form, Brystkassen, Bækkenet Lem-
mernes Længde i Forhold til Kroppen osv. Dertil kommer saa Forskellighederne
efter Sprogene, hele den aandelige Habitus, de religiøse Anskuelser og lignende.
Et Spørgsmaal, der meget har beskæftiget Videnskaben, er det om Menne-
skeslægtens Enhed, o: om Menneskene hører til een Slægt og er fremgaaede
af een Type, eller om de maa antages at have haft forskellige 1 ilbhvelsescentrer.
Medens man selvfølgelig tidligere hyldede den første Anskuelse, ogsaa af andre
Grunde end rent videnskabelige, begyndte man i forrige Aarhundrede, efterhaan en
som man mere fik Øjet op for de store Forskelligheder, at gaa ind paa den An-
tagelse, at Menneskeslægten bestod af et Antal skarpt adskilte Grupper, hvoraf flere
nærmede sig mere Dyrene, og det lod sig jo ikke nægte, at meget kunde tale fol-
det, naar man saa Folk, der havde en høj tusindaarig Kultur, og som mere og mere
fonnaaede at tage Naturens Kræfter i deres Tjeneste, bo Side om Side med Fo e-
stammer, der knap er komne ud over Naturtilstanden. Imidlertid har den nyeste
Tids Forskning, blandt andet Paavisningen af, at Blandinger al de forskellige Racei
har vist sig at kunne holde sig og være fuldt levedygtige, og de Resultater, der er
indvundne af Etnologien, den Videnskab, der studerer Folkene ved at sammen-
ligne deres Sæder og Skikke, bragt en Ændring i disse Anskuelser, og man er nu
atter tilbøjelig til at se Menneskeslægtens Oprindelse fra een Type, en ngtigno v
hidtil ukendt Urtype, der er fælles for den menneskelignende Abe og Mennesket.
Hvorom alting er, Evolutionsteorien, Læren om all Livs Udvikling gennem lavere
til højere Former (Lamarck, Charles Darwin), finder stadig flere Tilhængere og
danner efterhaanden Grundlaget for al videnskabelig Forskning.
4 2. Inddeling efter zoologiske Kendemærker.
Inddelingen af Mennesket i Racer grunder sig paa Forskellighederne i legem-
lig Henseende. Det mest iøjnefaldende, Haaret og Hudfarven, var det, der først
lagdes til Grund ved Inddelingen; først Blumenbach (1795), Grundlæggeren af den
videnskabelige Klassifikation af Menneskene, lagde Vægt paa andre Kendetegn som
Hjernekassens Form, og andre som Camper, Weicker og Retzius fulgte ham og
«’jorde dette Forhold til det bestemmende ved Inddelingen (den sidste delte Men-
neskene i Dolichocephaler, Langhoveder, Brachycephaler, Korthoveder, og Mezo-
cephaler, Mellemhoveder). Blumenbach opstillede følgende 5 Hovedracer:
1. Den kaukasiske eller eranske Race (ogsaa den indoatlantiske) karakteriseres
ved oval Ansigtsform, forholdsvis stor Hjerne, lidet eller slet ikke fremspringende
Kindben, lodret staaende Tænder, rund lidet fremtrædende Hage, blødt langt Haar,
stærk Skægvækst; Hudfarven er overvejende hvid („den hvide Race“), men bliver
mørkere i Sydevropa og gaar hos Inderne over i det brune, hos nogle afrikanske
Folk over i det sorte. Næsten Halvdelen af Menneskene hører til denne Race, den
er udbredt over omtrent hele Evropa, det sydlige og sydvestlige Asien, det nordlige
Afrika og ved Indvandring i en stor Del af Amerika, Afrika og Avstralien. Den
omfatter de vigtigste Kulturfolk og tæller vel 860 Mill.
2. Den mongolske eller turanske Race karakteriseres ved fremspringende Kind-
ben, lav tilbagetrædende Pande, fladt Ansigt, en kantet (kubisk) Hjerneskal, smalle,
skraat stillede Øjne, lille Næse med store Næsebor, ringe Skægvækst, stridt, for det
meste sort Haar; Farven er hvidgul („den gule Race“) og gaar hos nogle Folk over