452
Det østeuropæiske Lavland.
Stammefrænder mod V., de saakaldte Saporoger (?•. de, der bor hinsides Porogerne,
Faldene ved Dnjepr), midt i det 17. Aarhundrede gav sig under Rusland, som helt op-
løste deres Stal 1775; senere forflyttedes Resterne af dem til Landet mellem Kuban
og Manytsj.
Det russiske Sprog med eget Alfabet, der stammer fra det gammelslaviske
og i sin nuværende Form gaar tilbage til Peter den Stores Tid, og som udmærker sig
blandt de slaviske Sprog ved sin Velklang, er i Forhold til sin store Udbredelse kun
lidet afvigende i sine Dialekter.
Østgrænsen for de af Polakkerne særlig beboede Lande (se for øvrigt II p. 305)
kan drages fra N. til S. omtrent over Byerne Suvalki, Bialystok og Siedlce og derlra
mod SØ. til Zamosc, hvorefter den vender sig
mod SV. til Vislokas Kilder i Karpaterne; men
denne Grænse er i øvrigt meget ubestemt, og
ligesom Germanerne trænger Polakkerne fra V.,
gør Russerne det her; ved russisk Indvandring
og Indførelsen af det russiske Sprog i Kirke,
Skole og Øvrighed søger Regeringen at tilintet-
gøre den polske Nationalitet. Mod 0. er Polak-
kerne endnu temmelig udbredte mellem Litau-
erne, Lille- og Hviderusserne; Dnjepr kan om-
trent sættes som Østgrænsen for disse polske
Enklaver. Polakkernes Antal i Østevropa er c.
7,9 Mill. Den kraftige, smukt byggede Polak er
i meget en Kontrast til Russeren. Han er sirlig,
let og livlig, rask til at handle og holder stærkt
paa sin Individualitet, men derfor ofte letsindig,
upraktisk, lidenskabelig og ude af Stand til at
Kosak. rette sig efter andre, Karaktertræk, der lit er
komne til Orde i den polske Historie og har bi-
draget til Landets Undergang. Polakken holder af at optræde luksuriøst, og for at til-
fredsstille denne Lyst paalægger han sig Savn i det daglige Liv; man møder derfor,
endog hos de højesre Klasser, Lurvethed og Pragt ved Siden af hinanden. Den dan-
nede Middelstand mangler næsten helt: Bønderne, der ligesom i Rusland i lange Ti-
der har været trykkede under Livegenskabet, lever under højst usle Forhold. Folket
er i sin Helhed stærkt forbitret paa de russiske Undertrykkere, stærkest føles maa-
ske Trykket i dc kirkelige Forhold; alle Polakkerne er Romersk-Katolikker. Det pol-
ske Sprog, der benytter det latinske Alfabet, er rigere paa Hvislelyde end det russiske
og ikke saa ejendommeligt som dette, men meget velklingende og har en rig poetisk
Litteratur. Det reneste polsk skal tales i Lille Polen omkring Sandomierz.
Af Sydslaver findes kun nogle Serbere i enkelte Kolonier omkring Jekaterinoslav
og henved 100,000 Bulgarere i Bessarabien og paa Krim.
Af de andre indoevropæiske Folk nævnes først de lettiske Folk, Litauerne og
Letterne (se II p. 13), der bor omkring den rigaiske Bugt fra Njemen mod V. til
Peipussøens Sydspids mod 0.; mod S. naar de omtrent ned til Grodno. Dette Folk,
Oldtidens Æstyer, o: Østmænd, har boet her fra ældgammel Tid, snart staaende
under Germanerne, snart under Slaverne; heller ikke deres Sprog, som regnes til de
ejendommeligste i Evropa, har nogen egentlig selvstændig Litteratur trods Folkets
poetiske Begavelse, der navnlig faar sit Udtryk i Folkesangene (Dainos). Den litaui-
ske Dialekt, den reneste, tales omkring Njemen (i de vestlige Dele af Litauen kaldes
Folket ogsaa Schmuder eller Samogitier); den anden Dialekt, den lettiske, tales i