Befolkning og historiske Forhold.
451
eller Væringerogsaa kaldte Rus (vistnok oprindeligt et Ord hvormed Finnerne
Ä ÄT F0'k’ 1 Tnerne kaWer endM f°r «-'« "n™:
, <1 879>> Smeus °g Truvor, hvoraf den første senere blev Eneher-
sker Novgorod Russerne deles i Storerussere (Veliko-Russere), Lillerussere iMalo-
SShere °8-, l’“!erusseri! (Bjelo-Russere); de første, der i alt Fald i de højere Stæn
der har en ikke ringe Tilsætning af tatarisk Blod, findes N. for en Linie omtrent fra
Dynaburg over bl Dons Knæ; S. for denne Linje bor de to andre. Lineru"erne fln
es væsentlig fra det østlige Galizien mod S. lil det sorte Hav, og til dem maa ogsaa
ruesZn?dæVn*eses^ener,e 7gneS; H'id~- 'istnok ijer and” end Store
r t?e. °S (■”' neds,amme fra d«n gamle slaviske Stamme Krivit-
sjerne og skal have deres Navn af deres lyse Haar), som er paavirkede af Polak
kerne, bor i Landskaberne 0. for Polen, navnlig i Litauen indtil Pripet mod S Slore-
ussernes Antal angives til 55, Lillerussernes til over 22 Mill., deraf c. 31/. Mill Ru-
thenere, Hviderussernes til næsten 6 Mill.1) 2
ser er‘rt Si'’"1;81 Kafak,leJ.lræk hos den kr=>flig byggede, noget undersætsige Rus-
lia i V ? g* ? munlert S,nd °« en stærk Hang lil Selskabelighed under rolige og
denskabsløse Former, noget, hvorom den store Rigdom paa Folkesange med blide
Hst “ ” " Ter Vidne- Me" U"der dette Ydre ka" ogsaT vise sig
hstig og grusom og havesyg; navnlig driver det sidste ham til i Handel og Vandel al
stMS'S STa‘g’ Ja oft® n°8et værre- SPro«et har utallige Betegnelser for Begreberne
jæle og bedrage, og Korruptionen i den russiske Embedsstand er vel kendt Man
beundrer Russerens Evne ti! at efterligne og hurtig at opfatte og tage fat paa de"
Evne^|" rn’f Tb tlllige hans Mangel paa Selvs‘ændigl>ed og Udholdenhed samt
Evne 1selv at skabe noget „yt, og trods den nyere Tids Fremskridt maa man sige
at Folket staar paa el lavere Kulturtrin end de andre store evropæiske Folk o/at
S ‘V‘’1S ;°“tn er,1.1«esom n°Set yd« paaklæbet, der ikke er gaaet ind i Blodei Rus-
underliXTekl Tr6. f t”™ h“m °f‘e °V<?r * M-Vslicism<'. <«<* faar de vid-
gste Sekter til at trives; dog synes den russiske Statskirke selv at være stivnet
da PrI°™Rer “ I?dflydelse P“a Folkets moralske Liv, men vel paa det politiske:
hv lerHu n n ^,g%SOm pene mod de mon«olst« Undertrykkere havde,
Mærke ti M h i r dmS Erob™S^rige. ^rigt maa man teggé
st-Prt i daar,ige Sider, som Uselvstændighed, Troløshed og Havesyge, er
... ° n er\ remtrædende hos Almuen blandt Storerusserne, som i lane Tid lige
.1 vore Dage har lidt under Livegenskabet, end hos de allerede i det Ydre forskel
låné Tid hT *’yggede L,Ilerussere. ikke har kendt denne Trældom, fordi de i
lang Tid har staaet under Polen; de har en ædlere Holdning, er ærligere selvslæn
ti'lgdem°g min e havesyge; Dogle af den russiske Litteraturs bedste Navne hører
de ma°amreraeTrtTTn-nren SIaVe™e °pStilIes °fte Kosal:k"ne K™k), men
le maa regnes til Lillerusserne, navnlig Rulhenerne, hvem de ogsaa mest lianer i
Ydre og Karakter. Oprindelig stod de under Polen, under hvis OverhoiS d
m, I13 ^ePUMik’ S,yrede af en * »raine og Landet mod V
dtil Dnjestr, hvorfra de laa i stadig Kamp med Tyrkerne; i Slutningen af det 16
som det RvlteXlindrede ? P? d<!m °' *" D°"’ h™r de først sig
som det Rytterfolk, der nu kaldes de donske Kosakker, medens deres tilbageblivende
ligere ^enaigS’f’Smlet"stedTmSn glk^em^fter'de'äakaMfJ'n“®- '■ alllllni’eli8 Forstand har lid.
toges Hensyn til den mandlige Befolkning- kun ? Finland H1eVJSJ°ne>1“’ hv.orve<1 <’er ofte kun
Tællinger Sted, og i Østersøprovinserne bliv der 1881 % 1 I regelniæssig tilbagevendende
toges virkelig almindelig Folketælling men Tall Anp8^8 G g foreta.get en saadan. Først 1897 fore-
tionalitet og Konfession olKetælllng> men Tallene er endnu meget usikre, især med Hensyn til Na-
29'