450
Det østeuropæiske Lavland.
Hav. Ogsaa det meste af Krim er Steppe, men paa Sydsiden af Halvøens Bjærge
findes der et helt sydlandsk Landskab med stedsegrønne Træer, Laurbær, Figen,
Granatæbler, Magnolia, Oliven og vild Vin.
Som karakteristiske Dyr for Tundraen nævnes, foruden den ved Ishavskysten
forekommende Isbjørn, Rensdyret, der er en vigtig Livsbetingelse for Beboerne,
Lemmingen og Polarræven; men Tundraen besøges ogsaa af andre Dyr fra de syd-
ligere Skovegne, som Ulv, Hermelin, Jærv m. fl.; af Fugleverdenen findes der
Svømme- og Vadefugle, af Insekterne mærkes Myggene, der er en stor Plage for
Mennesket. Som typiske for Skovregionen maa nævnes Egernet (Jord- og Flyve-
egern), Bjørnen, Lossen, Jærven, Bæveren, Elsdyret og Raadyret; det vilde Rensdyr,
der før færdedes langt ned i Skovregionen, er nu forsvundet; ogsaa Ulv, Grævling,
Ræv og Ilder er almindelige (Sobelen findes vist nu kun 0. for Ural). Den tidligere
i Evropas Skove almindelige Bisonokse træffes nu kun i Kavkasus og den oven-
nævnte Bjelovitser Skov, hvor den fredes. I Stepperegionen findes store Mængder
af Gnavere, som nøje er tilpassede efter Steppens Planteliv, først og fremmest
Spidsmusen, dernæst Steppemurmeldyret, Blindmusen o. a.; Egernet er ogsaa meget
hyppigt især i de sydligste Egne; Fugleverdenen er ligeledes meget rig, især paa
Lærker og Trapper og Rovfugle, som Ørne, Gribbe og Falke, hvorimod Krybdyr og
Padder ikke er meget talrige. For øvrigt har Steppen ligeledes mange Dyreformer
tilfælles med Skovregionen. Af Insektæderne fremhæves den mærkelige Desman,
der navnlig findes ved Volga og Don; karakteristisk for den sydrussiske Steppe er
Salgaantilopen 0. for Volga.
§ 3. Befolkning og historiske Forhold.
Østevropas Befolkning er særdeles broget, man har villet tælle over 100 Folke-
slag, der talte c. 40 Sprog eller Dialekter; navnlig vidner de østlige Dele af Ruslands
etnografiske Kort om de store Omvæltninger, der er foregaaede. Men i øvrigt er de
foreliggende statistiske Oplysninger saa ufuldstændige, at det kun tilnærmelsesvis er
muligt at angive Styrkeforholdet mellem de forskellige Nationaliteter. Den slaviske
Stamme er den aldeles overvejende, idet den udgør c. 4/s af hele Befolkningen. Sla-
verne, der fra ældgammel Tid har været bosatte i Evropa, og som nu ogsaa er ud-
bredte over en stor Del af Balkanhalvøen og det østlige Mellemevropa, indtog i den
tidlige Middelalder langt fra denne dominerende Stilling, idet den nordlige Del af
Østevropa fra Estland til Ural var beboet af finske Folk, ligesom ogsaa Egnen mel-
lem Volga og Ural var i Hænderne paa disse og andre mongolske Folk, navnlig af
tyrkisk Stamme; mod S. i Stepperne ved det sorte Hav boede Nomadefolket Sky-
therne og de med dem beslægtede Sarmater, af hvilke Alanerne var en Underafde-
ling; ogsaa fra Østersøens sydlige Kyster var Slaverne udelukkede af Letter og Ger-
maner.
1. De slaviske Folk, som her skal omtales, er Russerne, Øst- eller Nordslaverne,
og Polakkerne, der hører til Vestslaverne (se II p. 13), to Folk, der er skilte ikke
saa meget ved nationale og sproglige Ejendommeligheder, skønt ogsaa disse er til
Stede, som ved Modsætninger, der er fremkaldte ved de historiske Begivenheder.
Russerne er den talrigste Stamme; de udgør Hovedbefolkningen i hele det
egentlige Rusland og henved 69 % af det evropæiske Ruslands Indbyggerantal; og-
saa de II p. 305 nævnte Rüthenere eller Rusniaker (Røderussere) i Karpaterne hører
til dem. Fællesnavnet Russere stammer først fra det 9. Aarhundrede, da Slavestam-
merne i Omegnen af Novgorod vendte sig om Hjælp til de normanniske Vareger