Klima. Plante- og Dyreverden.
449
altid Kaneføre om Vinteren), er stærkest om Sommeren, naar undtages Krim, der
mest har Efteraars- og Vinterregn; Nedbøren er stærkest i de vestlige Egne og tager
af. jo længere man kommer mod 0. I Volhynien er den aarlig 60—70, i Østersø-
provinserne 50—60 cm (Helsingfors, c. 52, St. Petersborg c. 51, Varsjava c. 58 cm).
Moskva har endnu 55, men Archangelsk kun c. 41, Odessa c. 40 og Astrachan 14 cm.
Ogsaa Planteverdenen fattes bratte Overgange og har i det hele Fast-
landspræget, men paa Grund af den store Udstrækning fra N. til S. findes der do«
ikke ringe Forskel paa Former-
ne. I de store Træk skelnes mel-
lem tre Hovedformer: Tundraen,
Skoven og Steppen, idet dog
Menneskets Kultivering har ind-
virket navnlig paa de to sidste
og indskrænket og omdannet
dem. Naar undtages forkrøblet
Pil og Dværgbirk, er den fuld-
stændige Mangel paa Skov og i
det hele Træer karakteristisk
for Tundraen, der for øvrigt
er skildret før. Tundraens for-
krøblede Krat gaar efterhaan-
den over i S k o v r e g i o n e n,
der udgør c. 37 % af hele Rus-
land og er dobbelt saa stor som
hele det øvrige Evropas tilsam-
men. Den nordlige Del, N a a 1 e-
træernes Bælte, hvor Løv-
træerne er helt underordnede
(nogen Birk), naar omtrent til
den 60. Breddegrad, mod 0. dog
til den 56., medens det sydligere
blandede Bælte, der bestaar
baade af Naale- og Løvtræer,
især Eg og Lind (Bøg findes kun
helt mod V.) og mod S. faar et
niere sammensat Præg, naar
mod V. til c. 50. Breddegrad og
forløber mod NØ. til Volga, om-
trent hvor den optager Kama; men
Bisonokser i Bjelovitser Skoven.
irent nvor den optager Kama; men Grænsen er ikke skarp, idet der pletvis findes
Skov, især hvor der er Læ og Fugtighed, ogsaa i den nordlige Del af Steppe-
legi olien („Forsteppen“, „Overgangssteppen“), der først efterhaanden faar den
lette Karakter af den aabne, skovløse Græssteppe. Den første Del af Steppen hører
til de bedst kultiverede og tættest befolkede Egne. I den egentlige Steppe skelner
mail mellem Græssteppen og den aralo-kaspiske Saltsteppe mod
SØ som er meget forskellig med Hensyn til Jordbunden; medens den første er
( 3 ^en °mlalte sorte Jord’ er Saltsteppen leret og sandet, uden Muld og
saltholdig. Den sorte Jgrd, der dækker el Areal halvanden Gang saa stort som
rankrig, er kun indtil 1 m tyk. men den underliggende Løss kan naa indtil 20 nr
medens nogle Dele af Steppen har lave Buskvækster, har den kaspiske Saltsteppé
hell Karakter al en Ørken. Sydgrænsen dannes af en Klitrække langs det kaspiske
H. Weitemeyer; Geografisk Haandbog. II. 2g