Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
448 Det østeuropæiske Lauland. d. Som det fremgaar af den ovennævnte Skildring, er Østevropa særdeles rig paa Søer og sejlbare Floder. Allerede som Lavlandsstrømme er deres Fald ringe, men det bliver endnu mindre ved deres betydelige Bugtninger. Sejlbarheden forøges desuden betydeligt ved Snesmeltningen om Foraaret; ved dette Foraarshøj- vande bliver endog de mindre Floder sejlbare for Skibe, men navnlig er Højvandet udpiæget ved Volga, hvor der er en Forskel af 8, 10, ja 15 m paa Foraars- og Efteraarsvandstanden (ved mange Aars Iagttagelser kan man aldeles nøjagtigt paa Dag fastslaa Tiden for Højvandets Indtræden i de forskellige Floder). Dertil kom- mer, at Vandskellene er saa ringe, at de forskellige Flodsystemer let kan sættes i Forbindelse. Tidligere skete det ved de saakaldte V o 1 o k, o: Slæbesteder, hvor Va- rerne, maaske ogsaa Skibene, bragtes fra den ene Flod til den anden, sener^ fra Peter den Stores Tid er der anlagt Kanaler ved Overgangene. Man har angivet Ruslands større, c. 150 Floder til en samlet Længde af 70—80,000 km og Kanalerne og de kanaliserede Vandveje til c. 3000 km. Midtpunktet for de store Kanalsystemer er hovedsagelig „Moder Volga“, idet tre Systemer forbinder denne Flod med Neva, nemlig Visjnji-Volotsjok Systemet, der fører fra Tvertsa til Msta, Tichvin Systemet, fra Mologa til Lådoga, og Mariekanalen, fra Onega til Sjeksna (fra Rybinsk til St. Petersborg); af de andre Systemer nævnes Beresinakanalen (mellem Dnjepr og Dyna), Oginskikanalen (mellem Dnjepr og Njemen) og Aug ostovo kanal en (mellem Dnjepr og Weichsel), som forbinder Østersøen med det sorte Hav, og endelig Alex- ander af Württembergs Kanal, der forbinder Volga og Nevasystemet med Dvina. Øst- evropas Søer har vel tilsammen et Areal af over 100,000 km2. De store Floder har hidtil været den vigtigste Betingelse for Ruslands indenlandske Handel, men for øvrigt er som berørt Sejladsen ikke uden Hindringer, der navnlig fremkaldes ved de klimatiske Forhold, da alle Floderne en Del af Aaret er belagte med Is, ja de nord- lige endog det halve af Aaret og derover. e. Klima, Plante- og Dyreverden. Selvfølgeligt er Klimaet højst forskelligt i det udstrakte Land, men naar undtages de helt nordlige Egne, hersker der gennem- gaaende et koldt tempereret Fastlandsklima, som uden bratte Overgange bliver mere og mere udpræget, jo længere man kommer mod 0., hvilket dog ikke udelukker store Temperatursvingninger paa de enkelte Steder; men da de for det meste finder Sted om Vinteren, naar Termometret staar langt under Frysepunktet, kendes ikke vor Vinters Vekslen mellem Tø og Frost. Den aarlige Middelvarme veksler mellem 4- 10 for de nordligste og 13 for Krims Sydkyst. De sydvestlige Vinde er vel for største Delen fremherskende (naar undtages de sydlige og sydøstlige Egne, der over- vejende har. østlige og nordøstlige kolde Vinde), og disse medfører ogsaa i den vest- lige Del mildere og fugtigere Vejrlig om Vinteren, men paa deres Vej ind over det store Land bliver de efterhaanden koldere og tørrere. Idet der i øvrigt henvises til, hvad der II p. 11 er sagt i Almindelighed om Klimaet i Østevropa som væsentlig delt mellem den baltiske Provins mod N. og den pontiske mod S.—kun den nordligste Del hører til det arktiske Bælte —, tilføjes hei’ nogle Eksempler for at vise Temperatur- forholdene i de forskellige Egne. Archangelsk har en Middeltemperatur af c. 0,4 0 G., medens Januars er c. 13,5 (den laveste iagttagne er 47,5 °) og Julis 16—17° (højeste 29); for Helsingfors er Tallene henholdsvis c. 4, 7,8 og 17, for Riga c. 11, - j- 4,5 og 18, for Si. Petersborg c. 3,7, 9 (laveste iagttagne 39) og 17, for Moskva c. 4, 11 (laveste 42) og 19, for Kijev c. 7, 4- 6 og 19, for Kasan c. 3, 4- 14 og 19.5, før Odessa c. 9, —4,9 og 22,6, for Astrachan over 9, -i- 7 og 25. Nedbøren, der for en stor Del kommer ned som Sne, saaledes at Landet den halve Tid af Aaret og mere ligger under Snedække (kun helt mod S. og SØ. paa Stepperne er der ikke