448
Det østeuropæiske Lauland.
d. Som det fremgaar af den ovennævnte Skildring, er Østevropa særdeles rig
paa Søer og sejlbare Floder. Allerede som Lavlandsstrømme er deres Fald
ringe, men det bliver endnu mindre ved deres betydelige Bugtninger. Sejlbarheden
forøges desuden betydeligt ved Snesmeltningen om Foraaret; ved dette Foraarshøj-
vande bliver endog de mindre Floder sejlbare for Skibe, men navnlig er Højvandet
udpiæget ved Volga, hvor der er en Forskel af 8, 10, ja 15 m paa Foraars- og
Efteraarsvandstanden (ved mange Aars Iagttagelser kan man aldeles nøjagtigt paa
Dag fastslaa Tiden for Højvandets Indtræden i de forskellige Floder). Dertil kom-
mer, at Vandskellene er saa ringe, at de forskellige Flodsystemer let kan sættes i
Forbindelse. Tidligere skete det ved de saakaldte V o 1 o k, o: Slæbesteder, hvor Va-
rerne, maaske ogsaa Skibene, bragtes fra den ene Flod til den anden, sener^ fra
Peter den Stores Tid er der anlagt Kanaler ved Overgangene. Man har angivet
Ruslands større, c. 150 Floder til en samlet Længde af 70—80,000 km og Kanalerne
og de kanaliserede Vandveje til c. 3000 km. Midtpunktet for de store Kanalsystemer
er hovedsagelig „Moder Volga“, idet tre Systemer forbinder denne Flod med Neva,
nemlig Visjnji-Volotsjok Systemet, der fører fra Tvertsa til Msta, Tichvin Systemet,
fra Mologa til Lådoga, og Mariekanalen, fra Onega til Sjeksna (fra Rybinsk til St.
Petersborg); af de andre Systemer nævnes Beresinakanalen (mellem Dnjepr og
Dyna), Oginskikanalen (mellem Dnjepr og Njemen) og Aug ostovo kanal en (mellem
Dnjepr og Weichsel), som forbinder Østersøen med det sorte Hav, og endelig Alex-
ander af Württembergs Kanal, der forbinder Volga og Nevasystemet med Dvina. Øst-
evropas Søer har vel tilsammen et Areal af over 100,000 km2. De store Floder har
hidtil været den vigtigste Betingelse for Ruslands indenlandske Handel, men for
øvrigt er som berørt Sejladsen ikke uden Hindringer, der navnlig fremkaldes ved de
klimatiske Forhold, da alle Floderne en Del af Aaret er belagte med Is, ja de nord-
lige endog det halve af Aaret og derover.
e. Klima, Plante- og Dyreverden. Selvfølgeligt er Klimaet højst forskelligt
i det udstrakte Land, men naar undtages de helt nordlige Egne, hersker der gennem-
gaaende et koldt tempereret Fastlandsklima, som uden bratte Overgange bliver mere
og mere udpræget, jo længere man kommer mod 0., hvilket dog ikke udelukker
store Temperatursvingninger paa de enkelte Steder; men da de for det meste finder
Sted om Vinteren, naar Termometret staar langt under Frysepunktet, kendes ikke
vor Vinters Vekslen mellem Tø og Frost. Den aarlige Middelvarme veksler mellem
4- 10 for de nordligste og 13 for Krims Sydkyst. De sydvestlige Vinde er vel for
største Delen fremherskende (naar undtages de sydlige og sydøstlige Egne, der over-
vejende har. østlige og nordøstlige kolde Vinde), og disse medfører ogsaa i den vest-
lige Del mildere og fugtigere Vejrlig om Vinteren, men paa deres Vej ind over det
store Land bliver de efterhaanden koldere og tørrere. Idet der i øvrigt henvises til,
hvad der II p. 11 er sagt i Almindelighed om Klimaet i Østevropa som væsentlig delt
mellem den baltiske Provins mod N. og den pontiske mod S.—kun den nordligste Del
hører til det arktiske Bælte —, tilføjes hei’ nogle Eksempler for at vise Temperatur-
forholdene i de forskellige Egne. Archangelsk har en Middeltemperatur af c. 0,4 0
G., medens Januars er c. 13,5 (den laveste iagttagne er 47,5 °) og Julis 16—17°
(højeste 29); for Helsingfors er Tallene henholdsvis c. 4, 7,8 og 17, for Riga c. 11,
- j- 4,5 og 18, for Si. Petersborg c. 3,7, 9 (laveste iagttagne 39) og 17, for Moskva
c. 4, 11 (laveste 42) og 19, for Kijev c. 7, 4- 6 og 19, for Kasan c. 3, 4- 14 og
19.5, før Odessa c. 9, —4,9 og 22,6, for Astrachan over 9, -i- 7 og 25. Nedbøren, der
for en stor Del kommer ned som Sne, saaledes at Landet den halve Tid af Aaret og
mere ligger under Snedække (kun helt mod S. og SØ. paa Stepperne er der ikke