Naturforhold.
447
kæmpemæssig Endemoræne Øst- og Sydranden. Søernes vidtforgrenede Bækner lig-
ger hovedsagelig i Retningen fra NNV. til SSØ.; ofte mangler de helt Afløb, og Flo-
derne, der forbinder dem, er tit kun sølignende Udvidelser; Vandskellene mellem de
forskellige Flodsystemer er meget ufuldstændige, og om Foraaret staar de ofte i
indbyides Forbindelse; Floderne og Søerne er paa enkelte Undtagelser nær lidet
sejlbare paa Grund af deres klippefulde Lejer. Den største Søregion, det Savolaks-
kareliske System, ligger mod SØ. omkring Byen Kuopio; de vestlige ligger højest og
er ved talrige Arme forbundne med de lavere liggende, indtil tilsidst den vidtforgre-
Imatra.
nede, c. 1760 km2 store Saimasø, 76 m o. H., samler Vandene; gennem Vuoksen,
som vist danner Evropas vandrigeste, 21 m høje Vandfald Imatra, har den Afløb til
Ladoga, gennem Kanalen over Villmanstrand staar den tillige i Forbindelse med Vi-
borg ved den finske Bugt. Den vestligere liggende Påijånnesø, c. 1600 km2, 78 m
o. H., har Afløb til den finske Bugt gennem Kymmeneelven. V. for dette Hoved-
bækken ligger en anden Søregion, den ves^-tavastelandske, indtil 150 m over Havet,
hvis vigtigste Sø er Näsijärvi; Regionen har stærkt Fald ned til Tammerfors, hvor
Vandene samler sig som Kumeelven, der falder ud i den bottniske Bugt ved Bjørne-
borg. Mod N. ligger en anden Region omkring Uleåsø (Ulcåtråsk), som gennem
Uleelv sender sit Vand mod NV. til den bottniske Bugt; nordligere danner Elve som
Ijojoki og Kemijoki Afløbet for flere Søer; endelig mærkes mod NV. Torneelv med sin
Biflod Muonio, der danner Grænsen med Sverige, og Tanaelv paa Grænsen af Norge.
0. for Landryggen fører Kemielven Vandet fra en stor Del Søer ud til det hvide Hav.
Paa den lappiske Halvø mærkes den c. 1400 km* store Enaresø (Inari), som gennem
Pasvikelv har Afløb til Varangerfjord.