Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
446 Det østeuropæiske Lavland. den lappiske Halvø sig som et selvstændigt Led og som Overgangsland mellem Øst- evropa og Skandinavien. Det Indre er et Gnejs- og Granitplateau, i Gennemsnit 150 m højt; stejlest stiger Plateauet op fra den finske Bugt, medens det sænker sig jævnt mod V., N. og 0. Kun til Dels er Plateauel overdækket med et tyndt Lag Muld og Sand, ofte træder Gnejsen og Graniten nøgen frem, og Klippegrunden er gennemfuret af de ejendommelige Striber, der er frembragte af Gletscherne, som har dækket Landet. Kun faa Egne er skikkede til egentligt Agerbrug; de findes navn- lig ved Kysterne, hvor Plateauet er dækket af tykkere Lag. Det meste af Overfladen Finsk Landskab. er en forvirret Blanding af Klipper, Heder, Moser og Søer, paa hvilke sidste Landet er overordentlig rigt, og som har skaffet det Navnet „de tusinde Søers Land“, et meget beskedent Navn, da der skal være henimod V4 Mill. Vandflader, og da de udgør c. Vi2 af den henved 400,000 km2 store Overflade. Kun mod N. har Landet egentlig Karakter af Bjærgland. Mod NV. i Kilen mellem Norge og Sverige, hvor Landet hæ- ver sig op mod de skandinaviske Bjærge, findes de højeste Punkter, Haldefjall (Hal- disjok), 1254, og Pallastunturi, 858 m. Sydligere aftager Højderne, ved Polarkredsen findes der dog endnu Højder paa c. 550 m. Gennem den nordlige Del gaar den brede Maanselkä (o: Landryg), der begynder omtrent mellem den bottniske Bugt og Kan- dalaksjabugten og gaar mod SSØ. og danner Vandskellet mellem det hvide Hav og den bottniske Bugt. Kun den nordlige Del har Højder paa over 300 m. Ved den rus- siske Grænse omtrent under 64° n. Br. drejer den mod S. og deler sig i to Kæder, der omslutter Landets sydlige Del, det egentlige finske Søplateau; den ene, Suomen- selkå, gaar mod SV. ud lil den bottniske Bugt noget S. for Christinestad og danner Nord- og Nordvestranden for Plateauet, den anden, Salpausselkä, udgør som en