Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Naturforhold. 445 Breddegrad gaar mod N. et lavt Skiferdrag med afrundede og lidet udprægede øj der (indtil c. 350 m), de saakaldte Timanbjcerge; de ender oppe ved Ishavet i aninhalvøen og Svjatoj Nos paa begge Sider af Tsjesjkajabugten. Endelig gaar der helt mod NØ. langs Ishavet omtrent fra Vaigatsjøen hen til Ural et lavt Højde- drag Pai-Choi (se I. p. 281), ogsaa kaldet „den store Landryg“. Timanbjergene skiller Lavlandet i to Bækner: Petsjoras og Dvinas. Det første, der breder sig tragtformet mod N. mellem Ural- og Timanbjærgene, er det mindste, og Petsjora, der er den længste af de Floder, der løber direkte til Ishavet, c. 1580 km, har saaledes det mindste Opland, c. 329,000 km*. Floden, der udspringer paa Vestskraaningen af Ural under 62 o n. Br., er næsten sejlbar fra sine Kilder og er flere Steder sat i For- mdelse med andre Floder som Mesen, Vytsjegda og Kama, men paa Grund af Isen er Sejladsen indskrænket til omtrent de 5 Maaneder af Aaret; den foretager be- tydelige Bugtninger paa sin Vej mod N. og danner ved Mundingen en c. 35 km bred Liman; dens største Biflod Usa falder i højre Bred. Til Dvinas Bækken hører ogsaa esen og Onega. Duma (nordlige D.), Nordruslands største og vandrigeste Flod opstaar af to Kildefloder Vytsjegda, den østlige, der kommer fra Egnen mellem limanbj ærgene og Uvalli, og som igennem Keltma er sat i Kanalforbindelse med Kama, og Suchona, den vestlige, som kommer fra Kubinskoje Osero og forstærkes ved et betydeligt Tilløb fra S., Jug; efter de to Kildefloders Forening under c 62 o n. Br. løber Floden mod NV. ned i det archangelske Lavland, der er lejret rundt om det hvide Hav, og falder gennem et Delta med tre Hovedarme (hvoraf den ene dog er tilsandet) ud i Archangelskbugten; af dens mange Bifloder nævnes Pinega i højre og Vaga og kmbtsa i venstre Bred. Dvina er næsten sejlbar i hele sin Længde men kun den halve Tid af Aaret paa Grund af Is; med Kildefloderne er den henved 1800 km, og dens Opland angives til c. 365,000 km* Dens to Paralelfloder mod 0. og V.. .Vesen og Onega, er langt mindre; den første, c. 800 km, har et c. 79,000 km2 stort Opland; Onega, c. 400 km, kommer fra Latsjasøen og danner Afløbet for et udstrakt Sumpland. Med Onega befinder man sig ved den vestlige Grænse af Dvinabæknet, hvor Lag ra Tnaspenoden optræder, og som ledsages af en smal Stribe af Lag fra Kulformatio- nen og deyomske Skifre, hvilke sidste danner Randen for den med store Søer opfyldte Indsænkmng, gennem hvilken tidligere Ishavet — gennem Vygfloden, Vygsøen, Seg- søen, Onegasøen og Lådogasøen — stod i Forbindelse med den finske Bugt. Den øst- igste af Søerne er Onega, c. 9750 km2, 35 m over Havfladen, med meget store Dybder indtil 450 m; den næres af mange smaa Floder og Tilløb fra andre Søer, som Vodlo- søen mod Øst.; ved Floden Svir staar den i Forbindelse med den langt lavere liggende Ladogasø, Evropas største Indsø, c. 18,100 km2, 5 m o. H„ med en Middeldybde af c. 64 m (Dybder paa over 200 m), der næres ved c. 70 Tilløb. Begge Søer er meget arlige at besejle paa Grund af Is, Skær og Stprme, hvilke sidste især raser paa La- doga. Ladogasøens Afløb er den kun c. 62 km* lange, men dybe (indtil 5 m) os '"f™ ?6°T?g 1300 m brede NeVa (”EvroPas St Lawrence“), som desuden danner ionnl f°r.?Ilmei]s®en mod S- °g Sainiasøen mod N. og afvander et Omraade paa c. 289 000 km2; ved Udløbet fører den c. 3000 kbm Vand i Sekundet. Dens nordlige stejle Bred berøres af det nedenfor omtalte finske Plateau, den sydlige er flad og sumpet; den løber ud af Søen ved det sydvestlige Hjørne ved Schlüsselburg og deler sig, før den falder ud i den finske Bugt, ved St. Petersborg 15 km oven for Mundin- gen i flere Arme. c. Finland. V. for den store Indsænkning mellem den finske Bugt os Ishavet hæver Finland (o: Sumpland), af Finnerne kaldes Suomi, med Halvøen Kola eller