Naturforhold.
445
Breddegrad gaar mod N. et lavt Skiferdrag med afrundede og lidet udprægede
øj der (indtil c. 350 m), de saakaldte Timanbjcerge; de ender oppe ved Ishavet i
aninhalvøen og Svjatoj Nos paa begge Sider af Tsjesjkajabugten. Endelig gaar
der helt mod NØ. langs Ishavet omtrent fra Vaigatsjøen hen til Ural et lavt Højde-
drag Pai-Choi (se I. p. 281), ogsaa kaldet „den store Landryg“. Timanbjergene skiller
Lavlandet i to Bækner: Petsjoras og Dvinas. Det første, der breder sig tragtformet
mod N. mellem Ural- og Timanbjærgene, er det mindste, og Petsjora, der er den
længste af de Floder, der løber direkte til Ishavet, c. 1580 km, har saaledes det
mindste Opland, c. 329,000 km*. Floden, der udspringer paa Vestskraaningen af
Ural under 62 o n. Br., er næsten sejlbar fra sine Kilder og er flere Steder sat i For-
mdelse med andre Floder som Mesen, Vytsjegda og Kama, men paa Grund af
Isen er Sejladsen indskrænket til omtrent de 5 Maaneder af Aaret; den foretager be-
tydelige Bugtninger paa sin Vej mod N. og danner ved Mundingen en c. 35 km bred
Liman; dens største Biflod Usa falder i højre Bred. Til Dvinas Bækken hører ogsaa
esen og Onega. Duma (nordlige D.), Nordruslands største og vandrigeste Flod
opstaar af to Kildefloder Vytsjegda, den østlige, der kommer fra Egnen mellem
limanbj ærgene og Uvalli, og som igennem Keltma er sat i Kanalforbindelse med
Kama, og Suchona, den vestlige, som kommer fra Kubinskoje Osero og forstærkes
ved et betydeligt Tilløb fra S., Jug; efter de to Kildefloders Forening under c 62 o
n. Br. løber Floden mod NV. ned i det archangelske Lavland, der er lejret rundt om
det hvide Hav, og falder gennem et Delta med tre Hovedarme (hvoraf den ene dog
er tilsandet) ud i Archangelskbugten; af dens mange Bifloder nævnes Pinega i højre
og Vaga og kmbtsa i venstre Bred. Dvina er næsten sejlbar i hele sin Længde men
kun den halve Tid af Aaret paa Grund af Is; med Kildefloderne er den henved 1800
km, og dens Opland angives til c. 365,000 km* Dens to Paralelfloder mod 0. og V..
.Vesen og Onega, er langt mindre; den første, c. 800 km, har et c. 79,000 km2 stort
Opland; Onega, c. 400 km, kommer fra Latsjasøen og danner Afløbet for et udstrakt
Sumpland.
Med Onega befinder man sig ved den vestlige Grænse af Dvinabæknet, hvor Lag
ra Tnaspenoden optræder, og som ledsages af en smal Stribe af Lag fra Kulformatio-
nen og deyomske Skifre, hvilke sidste danner Randen for den med store Søer opfyldte
Indsænkmng, gennem hvilken tidligere Ishavet — gennem Vygfloden, Vygsøen, Seg-
søen, Onegasøen og Lådogasøen — stod i Forbindelse med den finske Bugt. Den øst-
igste af Søerne er Onega, c. 9750 km2, 35 m over Havfladen, med meget store Dybder
indtil 450 m; den næres af mange smaa Floder og Tilløb fra andre Søer, som Vodlo-
søen mod Øst.; ved Floden Svir staar den i Forbindelse med den langt lavere liggende
Ladogasø, Evropas største Indsø, c. 18,100 km2, 5 m o. H„ med en Middeldybde af
c. 64 m (Dybder paa over 200 m), der næres ved c. 70 Tilløb. Begge Søer er meget
arlige at besejle paa Grund af Is, Skær og Stprme, hvilke sidste især raser paa La-
doga. Ladogasøens Afløb er den kun c. 62 km* lange, men dybe (indtil 5 m) os
'"f™ ?6°T?g 1300 m brede NeVa (”EvroPas St Lawrence“), som desuden danner
ionnl f°r.?Ilmei]s®en mod S- °g Sainiasøen mod N. og afvander et Omraade paa c.
289 000 km2; ved Udløbet fører den c. 3000 kbm Vand i Sekundet. Dens nordlige
stejle Bred berøres af det nedenfor omtalte finske Plateau, den sydlige er flad og
sumpet; den løber ud af Søen ved det sydvestlige Hjørne ved Schlüsselburg og deler
sig, før den falder ud i den finske Bugt, ved St. Petersborg 15 km oven for Mundin-
gen i flere Arme.
c. Finland. V. for den store Indsænkning mellem den finske Bugt os Ishavet
hæver Finland (o: Sumpland), af Finnerne kaldes Suomi, med Halvøen Kola eller