444
Det østeuropæiske Lavland.
sarabien, er ligesom Moldau et Land, der er opfyldt af lave, brede Plateaurygge.
Den c. 800 km lange, paa Karpaterne udspringende russiske Grænseflod og Biflod
til Donau, Pruth, er i sin nedre Dal omgiven af Sumpe.
b. Nordrusland. N. for Volga, skilt ved store Lavninger fra det centrale Pla-
teau, breder sig det nordrussiske Plateau eller den alaunske Landryg, ogsaa kaldet
Uvalli (o: Aasene), der i en Længde af c. 1100 km strækker sig mod ØNØ. op til
Petsjoras Kilder og skiller Volgas fra Dvinas Bækken, og som trods sin ringe Højde,
Russisk Tundra.
der næppe overstiger 200 m, danner en vigtig Naturgrænse mellem de nordlige med
Naaleskov dækkede Egne og de mod S. liggende Landskaber, hvor Skovene er min-
dre tætte og begynder at give Plads for Agerbruget. Landryggen er flere Steder saa
flad, at Floderne let kan sættes i Forbindelse; saaledes fører en Kanal fra Petsjora
til Kamas Biflod Visjera. Ved Rybinsk ved Volga forsvinder helt Højdedraget og
giver Plads for en paa Sumpe og Søer rig Indsænkning, hvor Volgas Bifloder
Sjeskna og Mologa (se p. 439) samler deres Vande, en Indsænkning, der er af stor
Vigtighed for Forbindelsen mellem Østersølandene og Volgabæknet og det østlige
Rusland. Floderne kan let forbindes med de store Søer, hvorpaa Nordrusland er
saa rigt (dets Søer angives til i alt over 40,000 km2); saaledes fører en Kanal fra
Onegasøen til Bjeloje Osero (o: den hvide Sø), hvis Afløb er den ovennævnte Sjeksna,
og Mologa staar i direkte Kanalforbindelse med Lådogasøen.
N. for dette nordrussiske Plateau eller omtrent fra den 60. Breddegrad breder
de arktiske Lavlande sig, af hvilke kun den sydlige Del har noget Ager-
brug; ellers er de opfyldte af Søer, Sumpe og endeløse Skove af Birke- og Naale-
træer; mod N., omtrent ved Polarkredsen begynder Tundraerne (se I p. 280)
mellem det hvide Hav og Uralbjærgene. Men ogsaa disse Egne har deres Højdedrag,
idet der fra Egnen mellem Petsjoras og Mesens Bækner mellem den 61. og 62.