Naturforhold.
443
nedre Bækken, der ligger i Retningen N. til S. Dnjepr (Oldtidens Borysthenes og
Tanapris}, Evropas tredjestørste Flod og Ruslands mægtigste Strøm næst Volga, c.
2100 km med et c. 527,000 km2 stort Opland, udspringer som berørt ikke langt fra
Volgas og Dynas Kilder S. for Valdaihøjderne paa Plateauet V. for Moskva, løber
først mod SV. forbi Smolensk, hvor den begynder at blive sejlbar, langs den vest-
russiske Landryg, hvorpaa den vender sig mod S. forbi Mohilev og Kijev, hvor den
optager sin største Biflod i venstre Bred, Desna, der kommer fra samme Plateau
som Dnjepr. I højre Bred har den optaget den fra den vestrussiske Landryg kom-
mende Beresina, der flyder i sydlig Hovedretning og bliver sejlbar ved Borisov.
Beresinas nedre Løb med lave, sumpede Bredder hører allerede til det ovenfor om-
talte øvre Bækken, der gennemstrømmes i vestøstlig Retning af Dnjeprs Biflod
Pnpet, som mod V. er skilt fra Weichsels Biflod Bug ved et næsten umærkeligt
Vandskel, med hvilken Flod saavel som med Njemen Pripet staar i Forbindelse ved
flere Kanaler (se p. 437). Dette Bækken, Evropas største Sumplandskab (som dog
til Dels er udtørret ved de sidste Aars Arbejder), der mod N. begrænses af den
vestrussiske Landryg og mod S. af den nedenfor omtalte avratynske Landryg,
strækker sig c. 450 km fra V. til 0. og er, naar det nordlige Volhyniens lidt højere
iggende Flade medtages, c. 200 km bredt. Disse sumpede, med tætte Skove dæk-
kede Egne er om Foraaret een stor Indsø, hvori kun de højere Punkter rager op
som skovbevoksede Øer; helt mod V. ligger ved Narevs Kilder den i Omkreds c
180 km store Bjelovitsjer Skov, det eneste Sted i Evropa, hvor Bisonoksen endnu
findes; mod 0. naar Sumpene, de mægtige Rokitnosumpe, helt hen til Dnjeprs højre
Bred, men de store Skove strækker sig langt længere mod N. omkring Beresina og
langs Dnjeprs Bred til Mohilev og mod S. ned til Egnen om Kijev. — Fra Kijev slaar
Dnjepr ind i sydøstlig Hovedretning gennem Landskabet Ukraine med høje sønder-
lexne Bredder og rig paa Katarakter og Strømhvirvler (Saborer) og smaa Fald
(Poroger); ved Krementsjug, det vigtigste Overgangssted over Floden, naar Bred-
derne en Højde af indtil 80 m; ved Jekaterinoslav, hvor Floden drejer mod S., er
den særlig rig paa Fald, som i høj Grad besværliggør Sejladsen og meget forringer
den rigtige Modvejs Betydning. Dette Flodens Gennembrudsland Ukraine er ligesom
det nordøstlige, mod Floden nedadskraanende Kalkplateau dækket med den sorte
Jord og derlor et rigt Kornland. — Ved Alexandrovsk træder Dnjepr ned i det pon-
tiske Lavland og flyder nu, kort efter tvungen ind i sydvestlig Retning ved det syd-
russiske Stenplateaus Udløbere, forbi Cherson ud i sin c. 60 km lange Liman
V. for Dnjepr hæver atter Plateauet sig i nogle Højdedrag, der mod V. umær-
keligt gaar over i Karpaternes Forhøjder og ofte benævnes med Fællesnavnet den
avratynske Landryg, skønt Navnet kun tilhører et noget over 300 m højt Plateau
nær xed Galiziens Grænse. Granitplateauet, som kun i ringe Grad er overdækket
med yngre Lag, begrænses mod N. af Pripetiavningen og de ovennævnte Rokitno-
sumpe, mod S. falder det af til det pontiske Tavland. Sin største Højde naar det
mod V. i Egnen mellem Berditsjev og Lemberg i Volhyniens sydlige Del med en
Gennemsnitshøjde af c. 350 m. Højderne danner Vandskellet mellem Pripets Tilløb
mod N. og den mod S. gennem Podolien strømmende Bug (af Russerne kaldet den
østlige Bug for at skelne den fra Weichsels Biflod). Denne Flod (Oldtidens Hypanis)
c. 800 km med et c. 68,000 km2 stort Opland, der udspringer nær ved den galiziske
Grænse, og dens Paralelflod Dnjestr (Oldtidens Tyras, Danaster), c. 1400 km med
et c. 77,000 km2 stort Opland, er ægte Plateaufloder med dybe i Graniten ind-
skaarne Lejer og Katarakter og derfor lidet sejlbare; først ved deres Nedtræden i
Kystsletten, for den førstes Vedkommende ved Oliviopol, for den andens ved Ben-
der, kan de besejles af mindre Flodskibe. Landet mellem Dnjestr og Pruth, Bes-