Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
442 Det østeuropæiske Lavland. Sumpbredderne bevarer nogen Vegetation; anden Gang kalder Efteraaret med sine Taager Planterne til Live, men Snedækket, der ligger det halve Aar, kvæler dem snart. Saaledes er Steppens Karakter mod 0. ud over Ural eller Jaik (det var Katha- rina II der omdøbte Jaik til Ural, ligesom Byen Jaisk til Uralsk, for at udslette Mindet om Pugatsjevs Opstand). Denne halvasiatiske Flod, henved 2400 km lang med et c. 249,500 km2 stort Opland, der efter at have gennembrudt en Længde- dal i Uralbjærgene vender sig mod V. ved Orskaja og løber langs med Sydaffaldet af Oblsjei Syrt, som danner Vandskellet mellem Ural og Volga,for derefter fra Uralsk at strømme gennem Steppen mod S. til det vidlforgrenede Delta ved Gurjev; af dens Sydrussisk Græssteppe. Bifloder i højre Bred nævnes Sakmara. Samme Steppekarakter bevarer ogsaa Lan- det V. for Volga indtil Don, hvor det dog ikke er slet saa lavt, men hævet over Havfladen. Bedre er Forholdene V. for Don i den pontiske Steppe, der strækker sig langs det sorte Hav hen til Dnjepr; vel mangler der for det meste Skov, men Jorden er mange Steder skikket til Agerbrug. — Den 25,700 km2 store Halvø Krim har for de tre Fjerdedeles Vedkommende den samme Steppekarakter med talrige Saltsøer og er kun skikket til Kvægavl; men hen imod Sydkysten hæver Landet sig jævnt til det lille tauriske Bjærgsystem eller Jailabjærgene, der som berørt maa anses fol- en Fortsættelse af Kavkasus. Det er stærkt bevoksede Kalkbjærge fra Jura-’ og Kridtformationen, hvis højeste Punkt er Tsjatyr-Dagh, c. 1660 m, Roman Kosj er c. 1570 m; de falder i flere Paralelkæder med frugtbare smukke Dale imellem; det stejle Affald til Sydkysten er dækket med Haver, Slotte og Villaer. Halvøens smaa Floder, som Salgir, Alma og Katsja, baner sig fra Bjærgenes Nordrand Vej over Steppen dels til Vest-, dels til Østkysten. Dnjeprbæknet, V. for den vestrussiske Højderyg, kan ligeledes, naar undtages Dnjeprs øvre Løb omtrent til Beresina, hvilket hører til det centrale Plateau, deles i et øvre Bækken, der strækker sig fra V. til 0., gennemstrømmet af Pripet, og et