442
Det østeuropæiske Lavland.
Sumpbredderne bevarer nogen Vegetation; anden Gang kalder Efteraaret med sine
Taager Planterne til Live, men Snedækket, der ligger det halve Aar, kvæler dem
snart. Saaledes er Steppens Karakter mod 0. ud over Ural eller Jaik (det var Katha-
rina II der omdøbte Jaik til Ural, ligesom Byen Jaisk til Uralsk, for at udslette
Mindet om Pugatsjevs Opstand). Denne halvasiatiske Flod, henved 2400 km lang
med et c. 249,500 km2 stort Opland, der efter at have gennembrudt en Længde-
dal i Uralbjærgene vender sig mod V. ved Orskaja og løber langs med Sydaffaldet
af Oblsjei Syrt, som danner Vandskellet mellem Ural og Volga,for derefter fra Uralsk
at strømme gennem Steppen mod S. til det vidlforgrenede Delta ved Gurjev; af dens
Sydrussisk Græssteppe.
Bifloder i højre Bred nævnes Sakmara. Samme Steppekarakter bevarer ogsaa Lan-
det V. for Volga indtil Don, hvor det dog ikke er slet saa lavt, men hævet over
Havfladen. Bedre er Forholdene V. for Don i den pontiske Steppe, der strækker sig
langs det sorte Hav hen til Dnjepr; vel mangler der for det meste Skov, men Jorden
er mange Steder skikket til Agerbrug. — Den 25,700 km2 store Halvø Krim har for
de tre Fjerdedeles Vedkommende den samme Steppekarakter med talrige Saltsøer
og er kun skikket til Kvægavl; men hen imod Sydkysten hæver Landet sig jævnt
til det lille tauriske Bjærgsystem eller Jailabjærgene, der som berørt maa anses fol-
en Fortsættelse af Kavkasus. Det er stærkt bevoksede Kalkbjærge fra Jura-’ og
Kridtformationen, hvis højeste Punkt er Tsjatyr-Dagh, c. 1660 m, Roman Kosj er
c. 1570 m; de falder i flere Paralelkæder med frugtbare smukke Dale imellem; det
stejle Affald til Sydkysten er dækket med Haver, Slotte og Villaer. Halvøens smaa
Floder, som Salgir, Alma og Katsja, baner sig fra Bjærgenes Nordrand Vej over
Steppen dels til Vest-, dels til Østkysten.
Dnjeprbæknet, V. for den vestrussiske Højderyg, kan ligeledes, naar undtages
Dnjeprs øvre Løb omtrent til Beresina, hvilket hører til det centrale Plateau, deles
i et øvre Bækken, der strækker sig fra V. til 0., gennemstrømmet af Pripet, og et