Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Naturforhold. 441 Vjatkabæknet, er væsentlig opfyldt af Skove, kun mindre Strækninger er indvundne foi Agerbruget, navnlig S. for Byen Vjatka, hvor der er stor Høravl. Fra Kama, hvor Floden er c. 1700 m bred, fortsætter Volga sit Løb i det nedre Bækken. Ogsaa dette kan deles i to Afsnit. I det første løber Floden i sydvestlig Hovedretning omtrent til Byen Zarizyn, kun dannende een større Bue mod 0., hvori Byen Samara ligger paa venstre Bred. Flodens Bredder paa denne Strækning er skildrede ovenfor; i den højre Bred, der er høj og stejl, modtager den saa godt som ingen Tilløb, og Byerne som Simbirsk og Saratov ligger højt over Floden; men i den venstre lave Bred modtager den flere betydelige Tilløb'fra det sydrussiske Steppeland, saaledes Tsjeremsjan og Samara, mellem hvilke den gennembryder Udløberne af Obtsjei Syrt; Samaras Dal er af særlig Vigtighed, da Hovedvejen (Jærnbanen med den c. 1480 m lange Sysranbro over Volga) følger den; et senere Tilløb er Irgis. Det sidste Afsnit begynder ved Zarizyn (15 ni under Havfladen) og Sarepta, hvorfra Floden drejer mod SØ., for tilsidst at naa det kaspiske Hav. Paa denne Strækning, hvor begge Bredder er lave, deler Floden sig i talrige Arme, der danner Sumpe og Sandøer, omgivne af Siv og til Dels med yppig Græsvækst og Træer, eller rettere sagt der er to Hovedarme, forbundne ved et Net af Kanaler: den østlige Hovedarm, Achtuba, skiller sig allerede fra Floden oven for Knæet og løber parallel med den c. 150 km lige til Udløbet, hvor der er 8 Hovedarme og en Vrimmel af Mundinger. Det egentlige Delta, c. 11,300 km« begynder først c. 50 km oven for Astrachan og er langt fremskudt i Havet, yderst er det c. 180 km bredt. Paa Grund af den stærke Fordampning i det kaspiske Lavland er den oprindelige Vandmasse, der ved Sysran er c. 10,000 kbm i Sekundet, ved Udløbet forringet til c. 6000. — Volga er den sejlbareste af alle Ruslands Floder; fra Rybinsk, c. 3000 km fra Mundingen, besejles den af større Skibe (i hele Systemet er c. 12,000 km sejlbare), uden at Sejladsen besværes af Katarakter, men vel af Sandbanker hist og her og af den ulige Vandstand; i Foraarstiden er den tilbøjelig til at svømme over sine Bredder. Tatarerne kalder den Atal (Itel, Edel), o: den gavmilde, paa Grund af dens Fiskerigdom, særlig fra det sidste Knæ. Det ovenfor berørte sydrussiske Steppeland 0. for Volga begynder S. for Kama og har i sin nordlige Del indtil det mellem 500 og 100 m hoje Højdedrag Obtsjei- Syrt (o: almindelig Vandskel), der strækker sig fra Uralbjærgenes Sydfløj mod SV. og med sine Udløbere næsten naar Volga, endnu Skov og Krat, og heller ikke Ager- bruget er udelukket, men Kvægavlen faar mere og mere Betydning jo længere man kommer med S., og S. for Højdedraget bliver den Beboernes udelukkende Beskæf- tigelse. Landskabet aftager i Hojde mod S., og fra den 50. Breddegrad synker det under Havfladen, Volga naar allerede Nulpunktet c. 80 km N. for Saratov. Det er det kaspiske Lavland, en fuldkommen skovløs Steppe, der tidligere har været dæk- ket af et stort Hav, hvoraf det kaspiske Hav er en Rest; paa den udtørrede Hav- bund er endnu store Strækninger dækkede med krystalliseret Salt, andre Steder har Vinden optaarnet store Sandbanker, men spredt over hele Sletten findes i For- dybningerne Saltsøer og Saltsumpe, der næres af Steppefloderne, som tilfører dem Salt fra den saltholdige Overflade. Den mest kendte er Eltonsøen (Jallon-Nor, o: gyldne Sø), c. 150 km2, NØ. for Volgaknæet (se I p. 56), der er saa mættet med Salt, at det i tykke Lag dækker Vandfladen og krystalliseret omgiver Bredderne med en hvid Skorpe; sydligere ligger den mindre Baskuntsjaksø (Baskuntsjatskoje Osero), der vistnok nu har endnu større Betydning for Saltvindingen end Elton- søen. Vegetationen bestaar af Kurveblomster, Skærmplanter, stride Græsarter og Salturter (Salsola og Salicornia); i den korte'Toraarstid dækkes Steppen af et rigt Græs- og Blomstertæppe, men Sommerheden faar alt til at visne, kun Flod- og