440
Det østeuropæiske Lavland.
Bæknets Vestrand. I dette sidste Bækken modtager Volga betydelige Tilløb. Det
største i højre Bred er Oka (udt. Akå), c. 1350 km (længere end Volga selv, hvorfor
nogle anser den for Hovedfloden); den udspringer paa Kurskplateauet og løber først
mod N. forbi Orel, hvor den bliver sejlbar for mindre Skibe, til Kaluga, hvor den
optager Ugra i venstre Bred; derpaa drejer den mod 0. og NØ. til Kolomna, forener
sig med Moskva og fortsætter dennes sydøstlige Løb til noget forbi Rjasan; derpaa
slaar den ind i nordøstlig Retning, optager Tsna i højre Bred og naar som en c.
Sejlads paa Volga.
1300 m bred Strøm Volga ved Nisjnji-Novgorod; kort før har den optaget i venstre
Bi ed Kljasma, hvis Dal danner Hovedvejen mellem Moskva og Nisjnji-Novgorod.
Andre betydelige Tilløb til Volgas højre Bred er Sura og Svijaga. Af dens Bifloder i
venstre Bred nævnes Kostroma, Uns ja og Vetluga, men navnlig Kama (lille Volga),
der er den største af alle dens Bifloder, c. 1600 km, og som forøger dens Opland med
mere end 460,000 km- og tilfører den Vandet fra mellemste og sydlige Urals Vest-
affald mellem 52 og 61 0 n. Br. Kama udspringer dog ikke paa selve Ural, men i et
sumpet og skovrigt Landskab mellem Perm og Vjatka; sin nordlige Retning for-
andrer den snart til en østlig, hvorpaa den vender sig langs Urals Forhøjder mod S.
og SØ., indtil den forener sit klare Vand med Volgas grumsede v. 75 km S. for
Kasan. Af Kamas mange Tilløb fra Ural nævnes Tsusovaja og Bjelaja med dens Bi-
flod L fa, men dens mægtigste Biflod er Vjatka, der udsprnger i samme Egri som
Kama selv, men efter et nordligt Løb slaar ind i en fra denne aldeles forskellig
Retning mod SV. forbi Byen Vjatka og derpaa drejer mod SØ., udmundende i Kama
c. 150 km fra dennes Forening med Volga. Lavlandet mellem disse Floder, Kama-