Geografisk Haandbog
Forfatter: H. Weitemeyer
År: 1893
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE
Sider: 612
UDK: 91
Inklusiv indeks på 128 sider
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
460
Det østeuropæiske Lavland.
Hav og afgiver de vigtige Artikler Kaviar og Husblas. — Af Mineralier leverer
det evropæiske Rusland ikke særlig meget, det store Udbytte af Guld, Sølv og Pla-
tina falder paa Urals asiatiske Side, fra Ural kommer ogsaa meget Kobber, fra Polen
faas Zink; ellers er Østevropa selv kun særlig rigt paa Jærn, Kul og Salt, men det
er først i de senere Aar, at disse Rigdomme bliver udbyttede i større Grad. Navnlig
har de store Stenkulslejer i Polen (Dombrova), Donetsbæknet, i Form af Anthracit,
og Moskvabæknet (Rjasan, Tula, Kaluga) i lang Tid været temmelig upaaagtede
paa Grund af det rigelige Skovmateriale; nu er Kulproduktionen i stadig Stigen,
1907 udgjorde den henved 24 Mill. Tons, hvoraf henved 3/4 kom fra Donetsegnen,
og det meste af Resten fra Polen. Jærnerts findes, foruden i Ural, i Kamas, Donets’
og Moskvas Bækner, ogsaa forekommer det som Sumpjærnerts i de nordlige og vest-
lige Egne; 1906 produceredes henved 2,3 Mill. Tons Jærn og Staal. Salt findes i store
Mængder i Guvernementerne Perm, Orenburg og Astrachan (Stensalt) og i de syd-
russiske og Tauriens Steppesøer; 1907 produceredes i alt henved 1,84 Mill. Tons.
Nafta- og Petroleumskilderne ved det kaspiske Hav (Halvøen Apsjeron) er meget
betydelige; 1907 produceredes henved 7,7 Mill. Tons (1903 endog 19,6 Mill.). —
Industrien har i de sidste halvhundrede Aar taget et mægtigt Opsving paa Grund
af den store Beskyttelsestold, og skønt den langtfra kan maale sig med den vest- og
mellemevropæiske og ikke har stort at sige paa det evropæiske Marked, er den dog
saa betydelig, at den i mange Henseender dækker Landets eget Behov og har fundet
et udstrakt Afsætningsomraade i Asien. Der er nu næsten Fabrikker af enhver Slags,
hvoraf mange rigtignok er grundlagte af Udlændinge; mange tilhører dog den rus-
siske Adel og Stormandsklasse, hvorfor en stor Del af dem ikke ligger i Byerne, men
paa Landet; nogle Fabrikater som Ruslæder, navnlig fra Guv. Jaroslav og Kostroma,
Tovværk og Sejldug og Samovarer har dog et særligt Ry i Evropa. Den største Indu-
stri drives i det mellemste af Storerusland i Guv. Moskva, Vladimir, Kostroma, Ja-
roslav, Kaluga og Tula, og Moskva er det egentlige Midtpunkt, desuden i det vestlige
og mellemste Polen, Estland og St. Petersborg. Særlig maa fremhæves det betydelige
Opsving i Uld- og Bomuldsindustrien, Moskva er Sæde for en meget anselig Klæde-
industri, Bomuldsindustrien har allerede en Tid været stor nok til helt at dække det
hjemlige Behov. Dernæst maa nævnes den store og i Landet gamle Industri i Hør og
Hamp (Tovværk og Sejldug). Af andre Grene mærkes Roesukkerindustrien, navnlig
i Kijev, Jærnstøberierne og Maskin- og Vaabenfabrikationen, for hvilken Tula er
Midtpunkt, de betydelige Brændevinsbrændener (1898 produceredes c. 9,5 Mill, hl),
Industrien i Mel og Olie samt i Tobak, Papir, Talg, Stearin, Beg og Tjære, det sidste
i det nordlige Rusland (Archangelsk, Vologda), ligeledes Skibsbyggerierne og Vogn-
fabrikkerne. Værdien af Industrivarer i 1905 angaves til c. 2156 Mill. Rubler og Ar-
bejdernes Antal til c. 1V2 Mill. Desuden maa der gøres opmærksom paa, at en meget
stor Del af Varerne fremstilles ved den af den lange Vinter begunstigede Husindu-
stri blandt Bønderne (Vævning i Hør, Hamp og Bomuld, Trævarer, Husgeraad af
alle Slags, Lervarer osv.). — Handelen, navnlig den indenlandske, har
overordentlig stor Betydning, men lider stadig under Manglen paa gode Samfærd-
selsmidler, som de sejlbare Floder og Kanaler ikke kan afhjælpe (i 1906 færdedes
paa Floder og Kanaler i det hele c. 28,000 Skibe, hvoraf c. 4100 Dampere); Vejene
er endnu utilstrækkelige og ikke gode og overgaas vistnok i Længde — et ene-,
staaende Forhold — af J ær nban er ne, hvis Anlæg drives med stor Iver, i 1913
var der i evropæisk Rusland 57,906 km, hvoraf de 37,558 var Statsbaner; Tele-
graflinjernes Længde i hele Riget var i 1911 202,200 km. Men Jærnbane-
nettet har dog endnu store Masker og staar i absolut Længde endog tilbage for lysk-
lands, i relativ Længde for de fleste evropæiske Landes; tilmed er Linjerne, ligesom