460
Det østeuropæiske Lavland.
Hav og afgiver de vigtige Artikler Kaviar og Husblas. — Af Mineralier leverer
det evropæiske Rusland ikke særlig meget, det store Udbytte af Guld, Sølv og Pla-
tina falder paa Urals asiatiske Side, fra Ural kommer ogsaa meget Kobber, fra Polen
faas Zink; ellers er Østevropa selv kun særlig rigt paa Jærn, Kul og Salt, men det
er først i de senere Aar, at disse Rigdomme bliver udbyttede i større Grad. Navnlig
har de store Stenkulslejer i Polen (Dombrova), Donetsbæknet, i Form af Anthracit,
og Moskvabæknet (Rjasan, Tula, Kaluga) i lang Tid været temmelig upaaagtede
paa Grund af det rigelige Skovmateriale; nu er Kulproduktionen i stadig Stigen,
1907 udgjorde den henved 24 Mill. Tons, hvoraf henved 3/4 kom fra Donetsegnen,
og det meste af Resten fra Polen. Jærnerts findes, foruden i Ural, i Kamas, Donets’
og Moskvas Bækner, ogsaa forekommer det som Sumpjærnerts i de nordlige og vest-
lige Egne; 1906 produceredes henved 2,3 Mill. Tons Jærn og Staal. Salt findes i store
Mængder i Guvernementerne Perm, Orenburg og Astrachan (Stensalt) og i de syd-
russiske og Tauriens Steppesøer; 1907 produceredes i alt henved 1,84 Mill. Tons.
Nafta- og Petroleumskilderne ved det kaspiske Hav (Halvøen Apsjeron) er meget
betydelige; 1907 produceredes henved 7,7 Mill. Tons (1903 endog 19,6 Mill.). —
Industrien har i de sidste halvhundrede Aar taget et mægtigt Opsving paa Grund
af den store Beskyttelsestold, og skønt den langtfra kan maale sig med den vest- og
mellemevropæiske og ikke har stort at sige paa det evropæiske Marked, er den dog
saa betydelig, at den i mange Henseender dækker Landets eget Behov og har fundet
et udstrakt Afsætningsomraade i Asien. Der er nu næsten Fabrikker af enhver Slags,
hvoraf mange rigtignok er grundlagte af Udlændinge; mange tilhører dog den rus-
siske Adel og Stormandsklasse, hvorfor en stor Del af dem ikke ligger i Byerne, men
paa Landet; nogle Fabrikater som Ruslæder, navnlig fra Guv. Jaroslav og Kostroma,
Tovværk og Sejldug og Samovarer har dog et særligt Ry i Evropa. Den største Indu-
stri drives i det mellemste af Storerusland i Guv. Moskva, Vladimir, Kostroma, Ja-
roslav, Kaluga og Tula, og Moskva er det egentlige Midtpunkt, desuden i det vestlige
og mellemste Polen, Estland og St. Petersborg. Særlig maa fremhæves det betydelige
Opsving i Uld- og Bomuldsindustrien, Moskva er Sæde for en meget anselig Klæde-
industri, Bomuldsindustrien har allerede en Tid været stor nok til helt at dække det
hjemlige Behov. Dernæst maa nævnes den store og i Landet gamle Industri i Hør og
Hamp (Tovværk og Sejldug). Af andre Grene mærkes Roesukkerindustrien, navnlig
i Kijev, Jærnstøberierne og Maskin- og Vaabenfabrikationen, for hvilken Tula er
Midtpunkt, de betydelige Brændevinsbrændener (1898 produceredes c. 9,5 Mill, hl),
Industrien i Mel og Olie samt i Tobak, Papir, Talg, Stearin, Beg og Tjære, det sidste
i det nordlige Rusland (Archangelsk, Vologda), ligeledes Skibsbyggerierne og Vogn-
fabrikkerne. Værdien af Industrivarer i 1905 angaves til c. 2156 Mill. Rubler og Ar-
bejdernes Antal til c. 1V2 Mill. Desuden maa der gøres opmærksom paa, at en meget
stor Del af Varerne fremstilles ved den af den lange Vinter begunstigede Husindu-
stri blandt Bønderne (Vævning i Hør, Hamp og Bomuld, Trævarer, Husgeraad af
alle Slags, Lervarer osv.). — Handelen, navnlig den indenlandske, har
overordentlig stor Betydning, men lider stadig under Manglen paa gode Samfærd-
selsmidler, som de sejlbare Floder og Kanaler ikke kan afhjælpe (i 1906 færdedes
paa Floder og Kanaler i det hele c. 28,000 Skibe, hvoraf c. 4100 Dampere); Vejene
er endnu utilstrækkelige og ikke gode og overgaas vistnok i Længde — et ene-,
staaende Forhold — af J ær nban er ne, hvis Anlæg drives med stor Iver, i 1913
var der i evropæisk Rusland 57,906 km, hvoraf de 37,558 var Statsbaner; Tele-
graflinjernes Længde i hele Riget var i 1911 202,200 km. Men Jærnbane-
nettet har dog endnu store Masker og staar i absolut Længde endog tilbage for lysk-
lands, i relativ Længde for de fleste evropæiske Landes; tilmed er Linjerne, ligesom