Kejserdømmet Rusland. Hist, og politiske Forhold.
461
c. 756,600 Tons Drægtighed, deraf
i 1911 indløb der i Havnene 14,226 Skibe (deraf
15 og
styret
devejene, anlagte mere af militære end kommercielle Hensyn. Af særlig Betyd-
ning for den indenlandske Handel og Folkelivet er væsentlig endnu de store aarlige
Iarkeder, navnlig Nisjnji-Novgorods, Verdens største Marked, men ogsaa Irbits Pol-
TvXS’d °, æ D.en,U d;",a"dSte Handel fOre»aar mest E"8'-0 »g
Askland, dernæst med de Forenede Stater, Frankrig, Østerrig-Ungarn, Holland
Italien og Belgien. De vigtigste Udførselsartikler er Landbrugsprodukter o« Raa-
produkter som Talg, Træ, Tjære og Potaske samt Pelsvarer, c 65 % af^Udførslen
end ænngam ’ C- 33 % RaaProdukter °g Halvfabrikata, for største Delen gaa-
ende over de evropæiske Grænser, og noget over 2 °/0 Fabriksvarer, der mest gaar til
t'ienrS tlkkr iSær Fabriks- °8 Kolonialvarer, som Bomuld, Maskiner
Jærn, Metalvarer Kul Uld, Silke, Vin, Frugt, Te (Hovedindførselsartiklen fra Asien)
1591 Mil]SRm eide \ærdf r Indførslen var i 1911 c. 1161,68, af Udførslen
1091,41 Mill. Rubler (deraf korn, Mel, Grøntsager 707,85, Træ 142,37, Æg 80 7fi) deri
32 Mm R?D 7dIe ^eta?nr’ hV°raf der 1910 indført*s 71,28 og udførtes for
samt Øster J’ af OmsætninSen fore8aar over de evropæiske Landgrænser
samt Østersø-og Sortehavshavnene; den vigtigste Havn er St. Petersborg, dernæst
, fXi w ^Sa’ m’ ReVal °8 NikoIaJev; Østersøhandelen er for en stor Del
c /Vf/ det hele fOregaar Søhandelen mest under fremmed Flag
Ép i ! /o)D^n(JnelsfIaaden indtager i Forhold til Landets Størrelse en meget
beskeden Plads; 1913 var den 3645 Skibe med c -------- - g
1016 Dampskibe med 486,900 T. Dr. - i 1311
1488MnelTnede> °g Ud’0b 14013 (lt801 fren™«lé)“meThenhoIdsvis c.
14,88 Mill. Fons.
Hi„R,USlanp-l?ar ,indliI den allersidste ™ værel el uindskrænket, absolut »„re,
Rige (om Fin ands særlige Stilling vil blive talt senere), hvor Kejseren eller
„• j ’ ”,e ' erskeren over alle Russere , forenede den højeste udøvende, lov-
dømmende Ma5l 1 Sin Person> ogsaa han i Praksis var tvunget til at
r ne sig visse, i Tidens Løb fastslaaede Rigsgrundlove som Arvefølgeloven
| eJserens ForPMelse HI at høre til den græsk-katolske Kirke. Vel havd! Peter
de keiserlLe THPar’ttetnet hpS BesIutnin^er skulde have «amme Lovskraftsom
de kejserlige Ukas er (Love), og ligeledes havde Alexander I 1810 indstiftet et af
som OX"'116!; y;ni*treneT°S no&'le kejserlig valgte Medlemmer bestaaende Rigsraad,
ih i \ a, V1! de have Indflydelse paa Lovgivningen, men begge Institutioner var
netede . Xrk^810'!’ tiltagende GærinS blandt F<>lket, som kulmi-
tvunaet den Revolter efter den ulykkelige Krig med Japan, har
Hpf h r \r,Ser!Ige Re8ennS W vidtgaaende Indrømmelser, saa at Riget nu ifl.
t i o n P 17 aF Manife!1 17> Oktober 1905 og Forfatning af 1906 er et konstitu-
ui Monarki, hvor den „autokratiske« Kejser med sine Ministre har den
der beSU‘^7f efgRar 1OVgiJende Magt mellem si8 en Repræsentation,
der bestaar af et Rigsraad (Første Kammer) og en Duma (Andet Kammer) der
H «“i3 »St J61"1 Aar’ °8 Uden hviS °g KeJ'serens Samtykke ingen Lov heller
kke Budgettet, kan udstedes. Rigsraadet bestaar af 98, af forskellige Institutioner
paa 9 Aar valgte Medlemmer (fornyede med i/3 hvert tredje Aar) og højst ligesaa
d^Xes frTren hvert A?r Xalfte Medlemmer. Dumaen bestaar af 446 Medlemmer,
dei bælges for a Aar ved indirekte, meget indviklede Valg af Guvernementerne o«
de største Byer (7 Byer har dog direkte Valgret). Valgretten er meget udstrakt men
uhge fordelt blandt de forskellige Lag af Befolkningen; for at være stemmeberettiget
og være valgbar skal man være mindst 25 Aar og ikke staa i Hæren eller være Stats-
embedsmand (Minister undtagen). Dumaen og de valgte Rigsraadsmedlemmer kan
p øses ved kejserlig Dekret. De forskellige Borgerrettigheder som Trosfrihed, Ejen-
forenede den højeste udøvende, lov-
i Praksis var tvunget til at