462
Det østeuropæiske Lavland.
dommens Ukrænkelighed, Ytrings- og Forsamlingsfrihed er sikrede ved Grundlovs-
bestemmelser. 1 Retsplejen er Distriktsdomstole eller Fredsdommere før^
stans, anden Instans er 10 Appellationsdomstole, øversle Domstol er det ovennævnte
Senat- større Sager i anden Instans afgøres af Kredsdomslole med Juryinslitution
men deres Betydning forringes meget, dels ved de hyppige vilkaarllge Fængslinger og
Forvisninger uden Domstolenes Medvirkning, dels ved Oprettelsen af ekstraordinære
Domstole uden Jury. - Efter Budgettet for 1913 opførtes Indtægleog
gifter hver med c. 3250,56 Mill. Rubler; af Indtægterne udgjorde alene de indirekte
Skaller over 889,7 Mill, (deraf Forbrugsafgiften paa Drikkevarer c 50.« og paa lo-
bak 751- af Udgifterne gik der til Forsvarsvæsenel c. 780 Mill., Ill Renter og Afbet
lino af Stalseulden c 402 ,«• S t a t s g æ 1 d e n, der er steget overordentlig i de sidste
Sh"AarpaaG^nd af de^ore Krige (BalkankngCT> i laerne kostede
C 887 Krigen med Japan har kostet langt niere), var c. 8841,7 Mill. K.
Ifl. Lov af 1874 rekruteres H æ r e n ved almindelig Værnepligt u<Jen Stlll^gs
fra det 21 til det 43. Aar, nemlig 18 Aar i den staaende Hær (hvoraf 13 til la Aar
i Reserven) og Resten i det første Opbud af Rigsværnet eller Territorialhæren
(Opoltsjenie). Fredsstyrken af den aktive Hær angives 1913 til c. 1 384,000 Mand
deri indbefattet Toldsoldater, Gensdarmeri og Kosakker; Krigsstyrken »ngnes 1
henved 4 Mill. Mand; Rigsværnet er i Fredstid kun ringe, i Krigstid skal den kunne
bringes op til c. 750,000 Md. F laa den, der efter de store Nederlag i den japanske
Krig er blevet organiseret paany og snart har naaet sin tidligere tyr e, es aair iv
4 Afdelinger: 1) Østersøens, 223 Skibe med 1880 kanoner, Sortehavets, 87 Skibe
med 566 Kanoner, 3) Stillehavets, 86 Skibe med 364 Kanoner, 4) det kaspiske Ha' ,
7 Skibe med 38 kanoner, i alt 403 Skibe med 2748 Kanoner; Besætningen var c.
48 ()(Rus]an(l med Polen inddeles i 60, for det meste efter Hovedstæderne opkaldte
Guvernementer (i gejstlig Henseende inddeles Landet i Eparchier, Bispe-
dømmer hvis Grænser omtrent falder sammen med Guvernementerne), der er me^
ulige i Størrelse de daarligst befolkede er gerne de største fire af de nordlige e
østlige er større end de store Stater i Vest- og Mellemevropa, Guvernementerne deles
atter i Kredse og disse atter i Kommuner. Nogle af Guvernementerne er samlede til
større Enheder, Generalguvernementer. Finland inddeles i8Len, der atlet deles i
Herreder og Sogne. Hvert Guvernement styres af en Guvernør, der i alt i aid t
8 meget udstrakt Myndighed, og har for det meste en repræsentativ
z. e lu ö l v o (Landdag) til Behandling af de lokale Sager. Bybefolknin-
nævnt ikke stor, men er her som i de andre evropæiske Lande i Tiltagen,
, ctnro (knn 19 har over 100.000,
1 Mill) og ligner ofte store Landsbyer. Ved Stedbeskrivelsen fø -
officielle Inddeling i historiske Landskaber Indbyggertallene er for
de større Byers (over 30,000) Vedkommende fra 1911, ellers fra 1897.
ligere havde en
Forsamling, Zemstvo
sen er som nævnt ikkv »wi, - -------- - . nn nnn
om end i mindre Grad. Byerne er i det hele ikke store (kun 19 har over 100,000,
deraf kun to over
ges den ikke
Tabellerne og
1. Moskva 33,300 km2 med
2. Tver 65,300 — —
3. Jaroslav 35,600 — —
4. Kostroma 84,100 — —
5. Vladimir 48,900 — —
6. Nisjnji-Novgorod 51,300 — —
7. Rjasan 42,100 — —
8. Tula 31,000 — —
9. Kaluga 30,900 — —
3,257,200 Indb.,
2,213,800 —
1,228,900 —
1,723,700 —
1,918,200 -
2,017,000 —
2,510,200 —
1,801,800 —
1,412,900 —
97 paa 1 km2
33 - —
34 - —
35 — —
29 — —
39 — —
57 —
58 - —
45 —