Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
88 Historisk Geografi. Fald. Racerne samles i store kontinentale Grupper. Cuvier, til hvem senere andre har sluttet sig, opstillede (1817) for at simplificere Forholdet kun tre Racer: Kavkasiere, Negre og Mongoler, idet han stillede Hottentotter, Avstralnegre og Dra- vidaer ind under Negrene og Malay erne og Amerikanerne ind under Mongolerne; skønt denne Inddeling tilsyneladende er mere overskuelig, bliver den dog i ynkelig- heden meget indviklet ved de mange Overgangsformer. Bory de St. Vincent (1836) inddelte Mennesket i 15 Racer. Peschel nærmer sig atter Prichard, idet han ligesom denne opstiller 7 Racer: Avstralere, Papuaer, Hottentotter, Negre, Mongoler (hvor- til han ogsaa regner Malayer og Amerikanere), Dravidafolkene og Middelhavsfol- kene (o: eranske Race), hvilke sidste han atter deler i Indoevropæere i det sydlige Asien og i Evropa, Semiterne i det sydvestlige Asien og Nordafrika og Hamiterne,. Berberfolkene i Nordafrika, og Ægypterne. Endelig har G. Gerland (187G) gjort Forsøg paa at inddele Menneskene i etnologiske Grupper eller Kredse blot efter den geografiske Udbredelse uden at tage Hensyn til de legemlige Forskelligheder, medens J. Deniker (1900) er gaaet den modsatte Vej og kun har taget Hensyn til de legemlige Kendemærker, navnlig Haaret, ved sin Inddeling i 6 større Grupper (atter delte i 29 Underafdelinger). Det er interessante Forsøg hver for sig, men de fjerner ikke Vanskelighederne, eller rettere sagt, naar de fjerner dem paa eet Punkt, op- hober de dem paa et andet. Man har ogsaa, temmelig ørkesløst, søgt at karakterisere Racerne ved deres forskellige Temperament; det skal dog nævnes her. Negrene er Sangvinikere, de hengiver sig i Øjeblikket uden at mindes Fortiden og uden at lægge Planer tor Fremtiden („Negeren er Mennesket i Drengeaarene“). Mongolerne er Melankoli- kere de ruger over Fortiden og har Sky for at tænke paa Fremtiden (Kineserne). Malay erne er Kolerikere med heftige Lidenskaber og pirrelig Æresfølelse; de giver let efter for deres Antipatier og Sympatier. Amerikanerne er Flegmatikere, de gør ikke noget ud af de modtagne Indtryk, de resignerer; derfor fortrænges de ogsaa. Endelig karakteriseres den hvide Race ogsaa som Kolerikere, men Intelligensen hai tøjlet Lidenskaben og reguleret Virkelysten, saa at den arbejder efter bestemte For- maal. „ , , . r i i Hvor forskellige Racer mødes, opstaar som alt nævnt Blandingsfolk, og de kan ofte faa saadan Overhaand, at den oprindelige Race rent forsvinder; saa- ledes er de rene Kamtsjadalere næsten helt forsvundne efter Russernes Indvan- dring paa Halvøen; rene Hottentotter er der ogsaa kun faa af; i Venezuela er største Delen af Befolkningen Blandingsfolk. Især i Amerika har man særegne Betegnelsei for Blandingerne. Mulatter er Blanding af Hvide og Negre, Terzeroner og Quarte- roner af Hvide og Mulatter; ved fortsat Blanding faar den hvide Type mere og . mere Overhaand. Mestizzer (o: Blanding) er Afkom af Hvide og Indianere (de kaldes, for øvrigt med forskellige Navne, saaledes i Brasilien Mamelucos, i La Plata Sta- terne Gauchos), Zamboer af Negre og Indianere eller af Negre og Mulatter (de sidste har ogsaa flere Navne, saaledes i Brasilien Cafusos, i Nord- og Mellemamerika Chinos, et Navn, der for Resten paa de forskellige Steder bruges om andre Blan- dinger)’. Af andre kendte Blandinger nævnes Grikaer („Bastards“) i Kaplandet, en Blanding hos Hottentotterne, og Eastindiers eller Eurasians, Blanding af Hvide og Indfødte i Indien. § 3. Inddeling efter Sprogene. Man har ogsaa inddelt Menneskene efter Sprogene, en Opgave, som den historisk-sammenlignende Sprogvidenskab søger at løse; og skønt ogsaa denne Ind-