Naturforhold.
497
Hestmandø.
900 m, der regnes som Kølens Endepunkt, men den fortsættes endnu i den lave,
paa Jærnlejer rige Aas Dalfjældet eller Almebergen mellem Dalarne og Värmland.
Det sidste Stykke af Kølen SØ. for Trondhjemsfjord har særlig Betydning i hydro-
grafisk Henseende, da nogle af Halvøens største Floder som Dalelven, Klarelven og
Giommen udspringer her.
Af de nordenfjældske Elve, der løber ud paa Nord- og Vestkysten, nævnes den
lille Jakobselv og den fra Enaresøen kommende Pasvikelv, som begge løber ud i
Varangerfjord og for en Del danner Østgrænsen mod Rusland. Tanaelv (af lappisk
Dædno, ø: Elv), c. 280 km, danner ligeledes for en stor Del Grænsen mellem Norge
og Rusland, Altenelv er c. 160 km. Røsaa danner Afløbet for Norges næststørste
Indsø Røsvandet paa Helgoland, 190 km2. Namsdalen gennemstrømmes af Nams-
elven (Namsvandet), c. 140
km2, der danner Fiskumfos-
sen, maaske del nordenfjæld-
ske Norges største Vandfald.
I Trondhjemsfjord falder
Nidelven, der gennemstrøm-
mer Selbosø og danner en
Mængde Fosser, bl. a. store
og lille Lerfos, samt Gula og
Orkla, der gennemstrømmer
Gul- og Orkedalen; den sid-
ste kommer fra Dovre.
2. Dovre, med en Gen-
nemsnitshøjde af 1000 ni,
kaldes af Geograferne de
Fjældmasser, som ligger mel-
lem Havet, Orkedalen, mod
NØ. samt Follaelven, Otta-
elven og Sognefjord mod S., medens Navnet Dovre af Befolkningen selv indskræn-
kes til det temmelig flade Fjæld, der ligger mellem Orke- og Gudbrandsdalen, og
over hvilken den gamle Vej gaar fra Trondhjem ned til det Søndenfjældske med
den ovennævnte Bane. Denne Del begrænses mod NV. foruden af Gudbrandslaagen
ogsaa af Raumaelven, der udmunder i Romsdalsfjorden; hvor ringe Vandskellet
her er, viser sig ved, at begge Elve, skønt de løber i modsat Retning, kommer fra
Lesjeskogens Vand, 265 m o. H. Dc højeste Punkter paa det egentlige Dovre er
Rondane, der med sine pyramideformede Toppe naar 2150 ni, og Snehætta, 2321 ni.
som længe ansaas for Skandinaviens højeste Bjærg, og paa hvilken den mod NØ.
løbende Drivaelv udspringer; et meget besøgt Højfjældssanalorium er Stationen eller
Fjældstuen Hjerkin, 957 m.
Mod V. og SV. tiltager Fjældmasserne i Højde og Vildhed og op-
fylder Halvøerne ud til Havet. Her ligger ved Raumaelv og Romsdalsfjorden
Romsdalsalperne med Romsdalshorn, 1556 ni, og de lakkede Troldtinder,
1832 m, og mellem Stor- og Nordfjord de storslaaede Søndmørealper med bratte,
næsten lodrette Fald ned til Fjordene. Den sydligste af Halvøerne mellem Nord- og
Sognefjord, der snart regnes til Dovre, snart til Langfjældene, opfyldes til Dels af
Skandinaviens største Isbræ, Justedalsbrceen, c. 900 km2, 70 km lang og 6 til 13 km
bred med en Højde af indtil 2277 m, medens dens nedre Rande ligger mellem 12 og
1400 m; af Jøklerne naar Bojumsbræen til c. 130 m, og Suphellebræen til endog kun
H. Weitemeyer; Geografisk Haandbog II. 32