Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Naturforhold. 497 Hestmandø. 900 m, der regnes som Kølens Endepunkt, men den fortsættes endnu i den lave, paa Jærnlejer rige Aas Dalfjældet eller Almebergen mellem Dalarne og Värmland. Det sidste Stykke af Kølen SØ. for Trondhjemsfjord har særlig Betydning i hydro- grafisk Henseende, da nogle af Halvøens største Floder som Dalelven, Klarelven og Giommen udspringer her. Af de nordenfjældske Elve, der løber ud paa Nord- og Vestkysten, nævnes den lille Jakobselv og den fra Enaresøen kommende Pasvikelv, som begge løber ud i Varangerfjord og for en Del danner Østgrænsen mod Rusland. Tanaelv (af lappisk Dædno, ø: Elv), c. 280 km, danner ligeledes for en stor Del Grænsen mellem Norge og Rusland, Altenelv er c. 160 km. Røsaa danner Afløbet for Norges næststørste Indsø Røsvandet paa Helgoland, 190 km2. Namsdalen gennemstrømmes af Nams- elven (Namsvandet), c. 140 km2, der danner Fiskumfos- sen, maaske del nordenfjæld- ske Norges største Vandfald. I Trondhjemsfjord falder Nidelven, der gennemstrøm- mer Selbosø og danner en Mængde Fosser, bl. a. store og lille Lerfos, samt Gula og Orkla, der gennemstrømmer Gul- og Orkedalen; den sid- ste kommer fra Dovre. 2. Dovre, med en Gen- nemsnitshøjde af 1000 ni, kaldes af Geograferne de Fjældmasser, som ligger mel- lem Havet, Orkedalen, mod NØ. samt Follaelven, Otta- elven og Sognefjord mod S., medens Navnet Dovre af Befolkningen selv indskræn- kes til det temmelig flade Fjæld, der ligger mellem Orke- og Gudbrandsdalen, og over hvilken den gamle Vej gaar fra Trondhjem ned til det Søndenfjældske med den ovennævnte Bane. Denne Del begrænses mod NV. foruden af Gudbrandslaagen ogsaa af Raumaelven, der udmunder i Romsdalsfjorden; hvor ringe Vandskellet her er, viser sig ved, at begge Elve, skønt de løber i modsat Retning, kommer fra Lesjeskogens Vand, 265 m o. H. Dc højeste Punkter paa det egentlige Dovre er Rondane, der med sine pyramideformede Toppe naar 2150 ni, og Snehætta, 2321 ni. som længe ansaas for Skandinaviens højeste Bjærg, og paa hvilken den mod NØ. løbende Drivaelv udspringer; et meget besøgt Højfjældssanalorium er Stationen eller Fjældstuen Hjerkin, 957 m. Mod V. og SV. tiltager Fjældmasserne i Højde og Vildhed og op- fylder Halvøerne ud til Havet. Her ligger ved Raumaelv og Romsdalsfjorden Romsdalsalperne med Romsdalshorn, 1556 ni, og de lakkede Troldtinder, 1832 m, og mellem Stor- og Nordfjord de storslaaede Søndmørealper med bratte, næsten lodrette Fald ned til Fjordene. Den sydligste af Halvøerne mellem Nord- og Sognefjord, der snart regnes til Dovre, snart til Langfjældene, opfyldes til Dels af Skandinaviens største Isbræ, Justedalsbrceen, c. 900 km2, 70 km lang og 6 til 13 km bred med en Højde af indtil 2277 m, medens dens nedre Rande ligger mellem 12 og 1400 m; af Jøklerne naar Bojumsbræen til c. 130 m, og Suphellebræen til endog kun H. Weitemeyer; Geografisk Haandbog II. 32