498
Den skandinaviske Halvø.
42 m over Havet; rundt om Bræen hæver sig en Mængde Tinder, hvoriblandt
Lodakskaupen mod N. naar 2070 m.
3. Langf jceldene med en Gennemsnitshøjde af 1250—1550 ni, et Navn, der lige-
ledes skyldes Geogi aferne, kaldes de Fjældmasser, som strækker sig fra Ottaelven og
Sognefjord mod S. til Byklefjord, hvor de mod V. brat falder af til Lavlandet om
Stavangerfjord; i det væsentlige adskiller de Vestlandet eller Bergensstift fra det
søndenfjældske Norge, Hamar- og Christianiastift. Af Fjældgrupperne mærkes ved
I Jotunheimen.
det inderste af Sognefjord Jotunf jceldene eller Jotunhejmen, o: Jættehjem*), mellem
Ottaelven mod N. og Søen Bygdin (c. 250 km2, 1062 m o. H.) mod S. Det er Skandi-
naviens højeste og vildeste Fjælde, hvis storartede Karakter endnu mere fremhæves
ved de dybe Dale, der skærer ind i og omgiver Fjældmassen. Plateauet selv, som
indtil den sidste Tid har været helt ubeboet, er c. 1300 m højt; de mere end halvt-
hundrede Tinder, der er maalte, og hvis nøgne Spidser rager op over Is- og Sne-
masserne som de grønlandske Nunatakker, overstiger næsten alle 1900 m; Gald-
høpiggen (Ymesfjæld), 2561 m, er Skandinaviens højeste Punkt; sydligere ligger
Horungstinderne med Store Skagestølstind, 2394 m, mod NØ. Lomseggen, 2061 m,
og Glittertind, 2554 m. S. for Jotunfjældene ligger Gruppen Fillefjceld, over hvilken
Hovedvejen, Valdersvejen, fører fra Vestlandet til det Søndenfjældske, fra Lærdal til
Valdersdalen, Pashøjde 1004 m; lidt lavere (972 m) ligger Stationen Nystuen; Sule-
tind naar 1772, Jukeleggen 1917 m. Derefter følger Hemsedals- og Hallingfjceldene
med Hallingdalsvejen (Pashøjde 1155 m), Storskavlet, 1710 m, Hallingskarvet, 1960
*) Dette og andre Navne, som det nedenfor nævnte Ymesfjæld, fra den nordiske Mytologi skyldes
norske Kunstnere, som besøgte disse Egne før andre Rejsende, og Navnene har vundet Hævd, men
Befolkningen bruger dem ikke.