Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
498 Den skandinaviske Halvø. 42 m over Havet; rundt om Bræen hæver sig en Mængde Tinder, hvoriblandt Lodakskaupen mod N. naar 2070 m. 3. Langf jceldene med en Gennemsnitshøjde af 1250—1550 ni, et Navn, der lige- ledes skyldes Geogi aferne, kaldes de Fjældmasser, som strækker sig fra Ottaelven og Sognefjord mod S. til Byklefjord, hvor de mod V. brat falder af til Lavlandet om Stavangerfjord; i det væsentlige adskiller de Vestlandet eller Bergensstift fra det søndenfjældske Norge, Hamar- og Christianiastift. Af Fjældgrupperne mærkes ved I Jotunheimen. det inderste af Sognefjord Jotunf jceldene eller Jotunhejmen, o: Jættehjem*), mellem Ottaelven mod N. og Søen Bygdin (c. 250 km2, 1062 m o. H.) mod S. Det er Skandi- naviens højeste og vildeste Fjælde, hvis storartede Karakter endnu mere fremhæves ved de dybe Dale, der skærer ind i og omgiver Fjældmassen. Plateauet selv, som indtil den sidste Tid har været helt ubeboet, er c. 1300 m højt; de mere end halvt- hundrede Tinder, der er maalte, og hvis nøgne Spidser rager op over Is- og Sne- masserne som de grønlandske Nunatakker, overstiger næsten alle 1900 m; Gald- høpiggen (Ymesfjæld), 2561 m, er Skandinaviens højeste Punkt; sydligere ligger Horungstinderne med Store Skagestølstind, 2394 m, mod NØ. Lomseggen, 2061 m, og Glittertind, 2554 m. S. for Jotunfjældene ligger Gruppen Fillefjceld, over hvilken Hovedvejen, Valdersvejen, fører fra Vestlandet til det Søndenfjældske, fra Lærdal til Valdersdalen, Pashøjde 1004 m; lidt lavere (972 m) ligger Stationen Nystuen; Sule- tind naar 1772, Jukeleggen 1917 m. Derefter følger Hemsedals- og Hallingfjceldene med Hallingdalsvejen (Pashøjde 1155 m), Storskavlet, 1710 m, Hallingskarvet, 1960 *) Dette og andre Navne, som det nedenfor nævnte Ymesfjæld, fra den nordiske Mytologi skyldes norske Kunstnere, som besøgte disse Egne før andre Rejsende, og Navnene har vundet Hævd, men Befolkningen bruger dem ikke.